”En uddannelse, der indeholder en mangfoldighed af muligheder"

Studerende undervises på modul 3 i informationssøgning i sygeplejen. Foto : Simon Klein Knudsen

Luften indeholder en tydelig snert af sprit. Der er i alt seks senge på stuen. De seks senge er placeret med to meters mellemrum ned langs den ene side af rummet. Alle sengene er optaget. På væggen i den ene ende af rummet hænger en stor fladskærm. Til højre for skærmen fører en dør ud til en lille lys fordelingsgang, hvorfra der er adgang til køkken og to skyllerum, henholdsvis rent og urent.     

”Vi har i alt 10 mannequiner, syv voksne og tre børn,” fortæller Anette Bavnshøj, lektor ved VIA Sygeplejerskeuddannelsen Sundhedsfaglig Højskole Campus Randers, til Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, mens hun peger på de meget virkelighedsnære mannequiner, som optager sengene på skolens simulationslaboratorium.

Anette Bavnshøj fortsætter: ”Vi bruger laboratoriet til simulation via problembaseret læring med åbne cases. De studerende skal kunne argumentere for deres valg. Vi lægger i høj grad op til, at de studerende lærer af hinanden, mens vi som undervisere fungerer som facilitatorer.”

Grete Christensen er i klinik på VIA Sygeplejerskeuddannelsen Campus Randers, og mannequinerne bruges i undervisningen. Der er to slags, hhv. ”medium fidelity” og ”high fidelity”. Specielt den sidstnævnte kan programmeres til et hav af symptomer.

”Vi kan måle puls og blodtryk,” fortæller Anette Bavnshøj og lægger hånden på den ene mannequin: ”Denne her kan græde, svede, tisse, tale og skifte farve ved cyanose. Den kan have symptomer som nakkestivhed og fråde om munden.” 

Søger informationer på nettet

Tidligere på dagen har Grete Christensen sammen med lektor Steen Hundborg deltaget i undervisning i informationssøgning i sygeplejen. Undervisningen afholdes af lektor Conny Madsen og bibliotekar Charlotte Qvist for studerende på modul 3. Hvis det ikke var for et stort oprejst skelet i det ene hjørne af undervisningslokalet, kunne den moderne indretning af lokalet med computerborde, kontorstole og pc’er danne ramme om en hvilken som helst højere læreanstalt.

I dag skal de studerende finde svaret på en problemstilling, der omhandler, hvilken temperaturmåling der kan anbefales til børn, øretemperatur eller rektal temperatur.

”Alle de studerende har en bærbar pc, som de selv har finansieret. Det er et krav for at starte på uddannelsen. Meget af vores undervisningsmateriale ligger elektronisk, ligesom der er eksamener, der afholdes elektronisk. Det vinder mere og mere ind,” forklarer Steen Hundborg.

Lydtæppet i lokalet er en kombination af en dæmpet summen af stemmer og den karakteristiske lyd af klapren på tastaturer. De studerende lærer gennem øvelser forskellige metoder til at finde viden om problemstillingen via den videnskabelige database ”Web of Science”.

”Det er tydeligt, at lektoren og bibliotekaren supplerer hinanden godt med henholdsvis sygeplejefaglig viden og informationssøgning,” siger Grete Christensen, da hun sammen med Steen Hundborg er på vej til et mødelokale i stueetagen. Her vil lektor Anne Seebach fortælle om vejen fra sygeplejerske til underviser.

Mange muligheder

”At undervise på en sygeplejerskeuddannelse er en anden måde at være sygeplejerske på,” forklarer Anne Seebach, der i en årrække har været ansat som sygeplejerske i psykiatrien, inden hun tog springet fra praktiker til underviser.

”Som sygeplejersker har vi en uddannelse, der indeholder en mangfoldighed af muligheder. Og som sygeplejerske har jeg sadlet om mange gange og stadig trukket på de samme grundlæggende kompetencer og tilegnet mig nye,” fortsætter Anne Seebach og fortæller om lektorkvalificeringsprocessen, der for en nyansat adjunkt tager fire år.

”Adjunkten udarbejder i slutningen af perioden en lektoranmodning, der sendes til bedømmelse i et nationalt bedømmelsesudvalg. Får adjunkten en positiv bedømmelse, overgår vedkommende til lektoransættelse,” fortæller Anne Seebach og nævner endvidere, at hendes ansættelse som underviser betød en lønnedgang.

”Før i tiden kunne undervisere sammenligne sig med ledende sygeplejersker,” siger Anne Seebach.

”Oversygeplejerskerne har fået betydeligt mere ansvar, både når det kommer til personale og til økonomi. Jeg synes ikke, at de ledende sygeplejersker tjener for meget. Snarere tværtimod. Til gengæld synes jeg, at det er underligt, at undervisning ikke honoreres bedre, end det er tilfældet. Politikerne taler konstant om, at vi alle skal uddanne os,” fremhæver Grete Christensen.

Tæt samarbejde med klinisk praksis

Sidst på dagen deltager Grete Christensen i undervisningen på et modul 1-hold. Holdet er opdelt i fire mindre grupper. Alle de studerende har uniform på inkl. id-kortet med Region Midtjyllands karakteristiske logo.

”Vi har en uniformsetikette, når vi arbejder i simulationslaboratoriet. De studerende betaler selv deres uniform,” fortæller Steen Hundborg.

I dag er det kropspleje, der er i fokus i undervisningen, som adjunkt Sytter Christiansen og klinisk vejleder Pernille Jakobsen står for. Sygeplejerskeuddannelsen i Randers har et meget tæt samarbejde med de kliniske vejledere fra det nærliggende regionshospital, Regionshospitalet Randers. 

”Vi har et tæt samarbejde med de kliniske vejledere, der deltager i undervisningen i simulationslaboratoriet og ved færdighedstræning. Vejlederne kan være med til at sikre brobygningen mellem teori og praksis. Og det har den sidegevinst, at vejlederne allerede kender de studerende, når de kommer ud i klinik,” forklarer Steen Hundborg. 

Grete Christensen nikker. ”Det kræver, at der er ordentlige vilkår til vejlederne. Og det er bestemt ikke tilfældet alle steder i landet,” påpeger hun.