Studerende i praksis: Forvandlet fra sosu-assistent til sygeplejerske

Arkivfoto: Søren Svendsen

Da jeg skulle ud i klinikken for første gang på modul 1, tænkte jeg, at det var spild af min og deres tid, jeg er uddannet social- og sundhedsassistent i 1996, og jeg ved udmærket godt, hvad en sygeplejerske laver.

Så en uges praktik, hvor man skulle observere en sygeplejerske, åh nej …! Jeg ville hellere have en uges ferie.

På kirurgisk afdeling på Viborg Sygehus blev jeg modtaget af en ung og venlig sygeplejerske, som havde sat dagen af til os nye studerende. Vi blev vist rundt og hilste pænt på alle kollegerne. Dagen var kort, og jeg kørte hjem med den følelse, at ugen bare skulle gå. Jeg skulle være der så kort tid, så jeg behøvede ikke at forholde mig til noget, og da jeg har merit på modul 4, var der stor sandsynlighed for, at jeg ikke skulle tilbage på afdelingen senere i forløbet.

Men jeg blev meget klogere og rigere på erfaring, takket været de unge, kvikke sygeplejersker, som havde taget mig under deres vinger.

Da vi gik rundt om morgenen for at hilse på alle vores patienter, startede jeg med at præsentere mig over for en patient. J

eg præsenterede mig som social- og sundhedsassistent, hvortil sygeplejersken rettede og sagde ”nej frue … hun er sygeplejestuderende”.

Jeg stod der og følte, at vi løj for den søde ældre dame, for nu har jeg været social- og sundhedsassistent i 15 år, og pludselig er det væk.

Da vi forlod stuen, spurgte jeg: ”Hvorfor giver vi dem ikke lige noget morgenmad, når vi nu er her, i stedet for at gå tilbage om lidt?”

”Det gør social- og sundhedsassistenten,” sagde sygeplejersken.

Det var den mest lærerige uge, jeg længe har haft, og jeg blev forvandlet til sygeplejestuderende, takket været de fantastiske sygeplejersker, som fik drejet mit hoved på plads.