Dansk Sygeplejeråd: Ingen skal stå alene med en klage

​     

Der kan være gode grunde, når patienter og pårørende klager over pleje og behandling. Men den enkelte sygeplejerske må ikke komme til at stå alene med klagesagen, og det er der flere grunde til, siger 2.-næstformand Dorte Steenberg, Dansk Sygeplejeråd.

“Det er svært at undgå, at en klagesag bliver en personlig belastning. Sygeplejersker og andre sundhedspersoner bliver utrolig hårdt ramt, når der sker en fejl, uanset om der kommer en klage eller ej,” siger hun.

“Men vi må stille som mål, at belastningen bliver så lille som muligt, og det kræver en systematisk ledelsestilgang. Ledelsen må støtte og vejlede, af personlige grunde, men også for at sundhedsvæsenet kan lære af de fejl, der bliver begået.”

Ledelsen må sikre, at der findes en politik for, hvordan arbejdspladsen arbejder med klagesager og sikrer, at alle lærer noget af de svære situationer, men ledelsen har også et ansvar for at forebygge klager, tilføjer Dorte Steenberg.

“Derfor er det også vigtigt at skabe en kultur, hvor sygeplejersker tør sige fra, når de oplever, at noget ikke fungerer.”
Dansk Sygeplejeråd vil gerne have udformet et sæt retningslinjer for, hvordan klagesager skal håndteres, og har henvendt sig til Dansk Selskab for Patientsikkerhed om et fælles initiativ.

“I selskabet er alle parter i sundhedsvæsenet repræsenteret, og det er nødvendigt, at både arbejdsgivere og andre grupper af sundhedsprofessionelle når frem til fælles retningslinjer. Men hvis det ikke kan foregå i patientsikkerhedsregi, vil vi under alle omstændigheder gå videre med initiativet i andre sammenhænge,” siger Dorte Steenberg.

“Vi har også drøftelser med Patientombuddet og med lederne om, hvordan sygeplejen skal dokumenteres. Systemerne skal både støtte sygeplejen og sikre, at man bagefter kan aflæse, hvilken sygepleje der er udført. Det er ikke nok at dokumentere, hvad sygeplejersken har gjort, det skal også dokumenteres hvorfor,” siger Dorte Steenberg.