Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Når køkkenkniv og ventrikel kommer på overarbejde

Skæreskader, mave- og hjertesmerter og alkoholforgiftning er bare nogle af de lidelser, der glimrer ved deres massive tilstedeværelse i julemåneden og endda specifikt på juleaften. Det viser en lille rundringning, som Sygeplejersken har foretaget til nogle af landets akutte modtageafdelinger.

Sygeplejersken 2012 nr. 14, s. 32

Af:

Christina Sommer, journalist

SY-2012-14-34cx

December giver ekstra travlhed på især landets akutmodtageafdelinger, der mange steder kan se et nogenlunde fast mønster i henvendelserne, specielt på selve juleaften.

På akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital er det f.eks. lige så sikkert som amen i kirken, at der i de sene eftermiddagstimer den 24. december kommer mange borgere, der har skåret sig på de skarpe køkkenknive under forberedelserne til julemiddagen. Det fortæller afdelingssygeplejerske Birgitte Taasby.

I timerne op til, at danskerne sætter sig til bords juleaften, har vi meget travlt. Her kommer primært folk, der har skåret sig i forbindelse med at lave mad, f.eks. når de skal skære anden ud. Det er jo skarpe knive, folk bruger, og en del er måske fortravlede oveni,” siger Birgitte Taasby.

Mavepinernes højtid

Det samme oplever kollegerne i Jylland, fortæller Vicky Bredkjær Larsen, der er specialeansvarlig sygeplejerske på Fælles Akutafdeling, Aarhus Universitetshospital.

”Op til julemiddagen kommer der rigtig mange kvinder ind med skader på fingrene, og min egen lille fornemmelse er, at der er sket en stigning i forbindelse med, at de her skarpe Globalknive er blevet mere og mere populære. De har måske våde eller fedtede fingre, det skal gå stærkt, og så smutter kniven for dem,” siger Vicky Bredkjær Larsen.

Julemaden stopper dog ikke sin hærgen her. Når andefedt eller sovs hældes fra pander og gryder, resulterer det nogle gange i brandsårsskader. Og også indenbords gør rødkål, flæskesteg og and mere skade end gavn hos mange. Efter et par timers stilhed får personalet på akutmodtagelserne nemlig travlt igen, når danskerne rejser sig fra det overdådige julebord. Hos nogle er det gamle mavesår, der spøger igen, mens andre får galdestensanfald. Julen er uden tvivl mavepinernes højtid.

”Der kommer rigtig mange med mavesmerter. Folk er nok ikke så vant til fed mad, som tidligere, og mange har smerter fra galdevejene,” siger Birgitte Taasby.

Samme tendens gør sig gældende i Aarhus, fortæller Vicky Bredkjær Larsen, og både hun og Birgitte Taasby fortæller, at mange også henvender sig med hjertesmerter.

”For mange kan det være svært at mærke, om smerterne kommer fra maveregionen eller fra hjertet, og mange henvender sig, fordi de tror, der er noget galt med hjertet, men hvor det simpelthen er ventriklen, der er på overarbejde. Hjerte og mavesæk er tæt forbundne, og ofte er hjertesmerter i virkeligheden mavesmerter,” fortæller Birgitte Taasby.

Forgiftninger og faldskader

Også på Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital er juleaften lig med skæreskader og maveonder, og ifølge teamleder Sali Bækholm Cabrera er yderligere to patientkategorier overrepræsenteret på netop denne dag.
”En del astma- og KOL-patienter henvender sig pga. åndedrætsbesvær, primært opstået fordi der er så varmt i de hyggelige julehjem, og astmatikerne kan desuden ikke tåle stearinlys,” siger Sali Bækholm Cabrera.

Endelig kan det også mærkes, at en del danskere indtager mere alkohol i december end i resten af året.
”Især i julefrokostweekenderne har vi ekstra travlt pga. alkoholforgiftninger hos folk i alle aldre. De unge kommer stort set hele året rundt, men i december ser vi også flere midaldrende. Den aldersgruppe er nok ikke så vant til at gå i byen, og så kommer de lettere til at drikke lidt for meget til julefrokosten,” siger Vicky Bredkjær Larsen og uddyber:

”Nogle er helt bevidstløse, og dem indlægger vi naturligvis til yderligere observation, men nogle få af de alkoholforgiftede har drukket pga., de er depressive. Lige omkring juleaften ser vi også et par venefister, der simpelthen har taget piller, fordi de synes, det hele er for trist, men det er heldigvis få.”

En del af de berusede patienter kommer til akutmodtagelserne, fordi de er kommet til skade typisk efter vold og slåskampe eller fald fra cykel. Og skulle det være frost- eller snevejr eller f.eks. isslag, er der naturligvis masser af faldtraumer – alkohol eller ej.

”Her kommer der folk ind på stribe med brækkede håndled og ben. Vi oplever faktisk tit, at det er frostvejr i juledagene, og så stiger antallet af bl.a. trafikulykker. Det mærker vi, da vi også modtager traumepatienter,” slutter Vicky Bredkjær Larsen.

  Julens diagnoser
  • Skæreskader
  • Brandskader
  • Mavesmerter
  • Brystsmerter
  • Åndedrætsbesvær
  • Alkoholforgiftning
  • Faldtraumer
Akuttelefonen har travlt i helligdagene

Telefonen er bemandet med sygeplejersker, som vurderer, om det rigtige behandlingstilbud er egen læge, vagtlægen, akutmodtagelsen eller en skadeklinik.

Akuttelefonen gik i luften oktober 2011 og har således kun én jul på bagen. Men her oplevede sygeplejerskerne, at borgerne især henvendte sig med spørgsmål, fordi de ikke kunne få fat i deres praktiserende læge. Andre borgere henvendte sig, fordi de havde spørgsmål eller komplikationer i forbindelse med forskellige former for sygehusbehandling, som de ikke kunne få svar på, da de relevante sygehusambulatorier også havde ferielukket. Og desuden henvendte flere sig for at høre, hvordan de skulle forholde sig efter at have skåret eller brændt sig i forbindelse med julemadlavningen.

Kilde: Ledende oversygeplejerske Poul Mossin, Akutafdelingen, Køge Sygehus.

Psykisk syg jul

Julen er ikke depressionernes højtid, men er ferien for lang, kan det nemt ramle for de psykiatriske patienter, og det mærkes på de psykiatriske akutmodtagelser.

At julen skulle være depressionernes højtid, er for længst afvist. Faktisk rammes flest mennesker af en egentlig depression, når foråret varsler lysere og varmere tider. Og på landets psykiatriske modtageafdelinger ligner julen og juleaften på mange måder da også enhver anden aften på årets 365 dage, fortæller afdelingssygeplejerske Marianne Poulsen, Akutmodtagelsen, Psykiatrisk Afdeling, Esbjerg-Ribe.

”De patienter, der opsøger os op til og på selve juleaften, er typisk folk med kroniske lidelser, som vi også ser resten af året. Vi har forsøgt at kortlægge, om der er et andet mønster i henvendelser omkring jul, påske eller andre højtider. Men svaret er faktisk nej. Nogle juleaftener har vi meget travlt, andre juleaftener det stik modsatte,” siger Marianne Poulsen, der dog alligevel er faldet over en lille forskel.

”Nogle gange er selve juleaften måske en anelse mere stille end normalt. Min fornemmelse er, at der i hvert fald denne ene aften stadig eksisterer en vis form for familiesammenhold – der er nogle, der tager sig af hinanden på en måde, som man måske ikke gør resten af året,” siger Marianne Poulsen.

Julemiddag med patienterne

Heller ikke på Psykiatrisk akutmodtagelse i Vordingborg oplever personalet den store forskel på hverdag og fest.
”Det er ikke en speciel patientgruppe, der altid kommer i julen. Dem, vi får ind, kan måske overordnet beskrives, som om de er stressede over julen generelt. Og nogle gange sidder vi med én patient, andre gange med syv. Det er en dag og aften som alle andre, lige bortset fra, at vi spiser julemiddag sammen med de indlagte patienter og har købt både mandel- og julegaver,” fortæller afdelingssygeplejerske Camilla Petersen.

Er juleferien, eller ferier generelt, meget lang, kan det dog mærkes på de psykiatriske akutmodtagelser, fortæller både Camilla Petersen og Marianne Poulsen.

”Er de faste kontakt- og støttepersoner væk i lang tid, f.eks. hen over påsken eller i sommerferien, kan nogle af de kronisk psykisk syge godt miste deres faste holdepunkter og føle, at deres hverdag falder fra hinanden. Og så får vi travlt,” siger Marianne Poulsen.