Por3t af juleriget

​ 

Rigshospitalet huser dagligt 1.100 indlagte patienter, mens 2.000 kommer forbi til ambulant behandling. Her udføres 175 operationer og 19.250 laboratorieanalyser hver dag. Der er 8.000 medarbejdere og flere end 100 højt specialiserede afdelinger og funktioner. Både patienter og medarbejdere mærker på godt og ondt, når den gode gamle traditionsrige jul banker på døren. Der skrues op for hyggelige arrangementer for både børn, voksne patienter og også personalet, så sorgen og savnet over at være væk hjemmefra især juleaften bliver lidt lettere at tackle.

Tro

Hospitalspræst Henning Nabe-Nielsen har været sjælesørger på Rigshospitalet i 16 år. Han er optaget af det teologiske arbejde med mennesker i svære livssituationer og det tværfaglige arbejde på hospitalet. For ham er julemåneden ikke mere travl end ellers, men det er en anderledes arbejdsmåned.   

Hvordan kan du mærke, det er december?

”Julen har med hjemlighed at gøre, og det kan være hårdt ikke at holde jul, som man plejer. Derfor har vi mange forskellige og anderledes tilbud i julemåneden til både patienter, pårørende og ansatte. En del afdelinger bestiller præsterne til julehygge, hvor vi kommer og synger salmer og læser historier for patienterne.”

Hvad laver du særligt juleaftensdag?

”Sammen med de to øvrige præster holder vi julegudstjenester på forskellige afdelinger. Sidste år var der ca. 12 afdelinger, som bestilte en, så det går ofte i rask trav, når vi skal nå rundt på hele hospitalet. Det er det eneste tidspunkt på året, man kan møde os i præstekjole i elevatoren, for der kan vi ikke nå at skifte til civil.”

Hvad er dine bedste oplevelser i december?

”Når alle finder ro til at samles om et fælles julearrangement. Det er et travlt hus, så det er ikke altid, det kan lade sig gøre, men det er noget af det hyggeligste, når det lykkes.

På afdelingen for kræftsyge børn er jeg tit med til daglig julehygge om formiddagen, hvor vi spiller musik, synger, læser, og børnene trækker en gave fra deres pakkekalender. Nogle gange optræder jeg med et Barbie og Ken-krybbespil. Det er ikke lige min spidskompetence, men børnene hjælper altid til, så vi sammen får det til at fungere.”

Foto: Søren Svendsen

Håb

I over 10 år har Den Blå Heks alias Janne Kjærsgaard været en del af Rigshospitalets Børne-unge-program og skabt tiltrængte frirum og pauser for mange indlagte børn og pårørende. I december sker det bl.a. i Engleværkstedet.

Hvem er Den Blå Heks?

”Som pædagoguddannet har jeg en lang karriere bag mig som socialarbejder, hvor jeg især arbejdede med udsatte og omsorgssvigtede børn. Så begyndte jeg at lave børneteater, og jeg troede, at jeg ville lægge alt det sociale og pædagogiske bag mig, men nej. Som Den Blå Heks underholder jeg først og fremmest børnene, men på en måde så børnene også selv kommer til orde, afprøver noget nyt og udvikler sig.”

Hvad laver du som heks?

”Jeg fortæller eventyr og laver dukketeater og låner også bøger ud. Nogle børn ser jeg kun én gang, mens jeg følger andre over lang tid. Jeg er med til at skabe en pause, hvor fokus er på det raske barn. Barnet slapper af og glemmer sin sygdom et øjeblik, og også forældrene bliver aflastet, bl.a. ved at opleve deres barn ”raskt” et øjeblik. Jeg kan ikke trylle børnene raske, men jeg kan trylle pauser, og dem har alle brug for.”

Hvordan mærker du, at det er december?

”Vi arrangerer både engle- og julegaveværksted, og vi hygger mere end normalt. Og så oplever jeg, at mange børn og deres pårørende er fyldt med en stor sorg over ikke at komme hjem til jul. For flertallet er den jo ensbetydende med traditioner og glæde – man er derhjemme og pynter op og hygger. Bor man i København, rykker familien bare herind, det er værre, jo længere væk man bor. Selve juledagene er meget stille, hvilket både er godt og skidt.”

 Foto: Søren Svendsen

Næstekærlighed

Tanja Irlind har i syv år arbejdet som intensivsygeplejerske på Intensiv Terapiklinik på Rigshospitalet. Hun har hvert år haft vagt enten juleaften eller julenat og tager igen i år en vagt om aftenen. Selvom julevagterne ikke adskiller sig fra andre hverdage, hygger kollegerne lidt ekstra om hinanden og patienterne.

Hvordan er julemåneden i dit arbejde?

”Mange patienter er selvfølgelig triste over at tilbringe julen her og vil hellere være sammen med familien derhjemme. Derfor kommer nogle af de pårørende også på besøg lidt oftere end normalt, og vi hygger generelt mere på afdelingen med både patienter, pårørende og kolleger imellem i december. Fagligt er det ikke meget anderledes. Vi har en lidt højere andel af brandskader, fordi folk ikke altid kan styre deres juledekorationer.”

Hvad gør kollegerne for hinanden?

”En af mine kolleger sørger for at overpynte personaletoilettet hvert år, så det ligner Hr. og Fru Sands stue fra De Nattergales tv-serie ”The Julekalender”. Når der først er guirlander, grimme nisser, plastikjuletræer og en syngende elg hængt op derude, ved alle vi andre, at så er det blevet jul. Det glæder vi os til hvert år.”

Hvad gør I juleaften?

”Juleaften sørger vi altid for, at vi kan spise i hold. Det plejer vi ikke at gøre, men den aften deler vi afdelingen op, så der er tid til at få saucen, inden den bliver kold, og tage en omgang pakkeleg. Vi er også lidt flere på afdelingen, så alle får en god vagt. Holdene når også at slutte af med risalamande. Det er endnu ikke lykke

Foto: Søren Svendsen