Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Marit Kirkevold: Nye udfordringer

Professor i sygepleje ved afdelingen for sygeplejevidenskab på Aarhus Universitet, Marit Kirkevold, talte til de fremmødte sygeplejersker ved fejringen af Sygeplejens dag.

Sygeplejersken 2012 nr. 6, s. 30

Af:

Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør,

Søren Olufsen, journalist,

Henrik Boesen, journalist

SY-2012-06-30c
Marit Kirkevold. Foto: Jakob Boserup

Hun har i sin forskning kigget i krystalkuglen og vurderet sygeplejens udfordring i fremtidens sundhedsvæsen og fortalte om de massive udfordringer, der er i vente: Antallet af menneskermed kroniske sygdomme er tiltagende, og ændringer i samfundsudviklingen fører nye livsstilssygdomme med sig. Dertil kommer, at behovet for traditionel sygepleje til en stadigt ældre befolkning også er tiltagende.

Og endelig er der som følge af ændringer og forbedringer i de medicinske behandlingsformer en tendens til, at flere og flere overlever alvorlig sygdom og ulykker, men med behov for krævende efterfølgende sygepleje.

”Sygeplejens roller og ansvar er derfor meget varierede og stadigt mere udfordrende og krævende. Det er ikke muligt at forestille sig, at den enkelte sygeplejerske skal kunne rumme kompetencer og kvalifikationer, som kan dække alle disse roller. Derfor må vi forestille os, at sygeplejeprofessionen fremover besidder en kompetence, som varetager forskellige sider og niveauer af sygeplejens samlede ansvar og roller,” var Marit Kirkevolds budskab til de fremmødte.