Sygeplejersken
Festival vil have flere omsorgseksperter
Ventetiden var lang på skadestuen på Roskilde Festival, og de frivillige sygeplejersker havde dobbelt så travlt i år sammenlignet med sidste år. Nu vil festivalen rekruttere flere sygeplejersker.
Sygeplejersken 2012 nr. 8, s. 16-17
Af:
Signe Lene Christiansen, journalist
Foto: Camilla Stephan
Bip. Bip. Bip. Monitoren i afrusningsafdelingen bipper rytmisk og konkurrerende med de tunge toner fra teltene på Roskilde Festivals østlige campingområde.
På en båre ligger en ung mand på siden og kaster op på de skrå gulvbrædder.
Ved siden af hyperventilerer en ung kvinde, der er fuld for første gang. Det er tidligt mandag aften og tredje døgn i festivalens skadestue, hvor de frivillige læger, sygeplejersker og samaritter har travlt med at tage sig af brandsår, alkoholforgiftninger, infektioner og forstuvninger.
”Hvordan går det med dig?” spørger sygeplejerske Helene Byrne venligt en ung mand, der pruster tungt. En aflang pose til opkast ligger klar ved siden af båren, hvor hans veninde sidder og våger. Længere nede ad gangen i et af teltets fire behandlingsrum forbinder lægen en forstuvet arm, og ved teltets bagudgang sidder en pige og afkøler et brandsår på sit ben.
Det er kun fjerde år, at festivalen har en fuldt funktionel skadestue i dagene op til, at musikken spiller. Hvor der sidste år var én læge på vagt, var der i år to læger og 1-2 sygeplejersker under hele festivalen.
Og tallene fra det medicinske beredskab på festivalen viser, at lægerne og sygeplejerskerne havde dobbelt så travlt i år sammenlignet med sidste år.
En del af forklaringen er, at samaritterne på camping- og festivalpladsen i højere grad har sendt gæster til festivalens egen skadestue, fordi tilbuddet i år var mere etableret, mener ansvarsperson for det medicinske beredskab, Frank Praefke. Derfor vil festivalen opgradere beredskabet med flere anæstesisygeplejersker til festivalen i 2013.
De bedste til at yde omsorg
”Skadestuen herude fungerer, og vi kan både sy og undersøge for brud. Flowet er stort, og på den måde aflaster vi Roskilde Sygehus,” siger Helene Byrne, der har været frivillig sygeplejerske på festivalen i ni år. Til hverdag arbejder hun på skadestuen på Herlev Hospital, og hun mener, at det sygeplejefaglige arbejde på festivalen netop kræver erfaring med akutsygepleje.
”Allerede i køen kan jeg spotte, hvem der hurtigt har brug for behandling,” forklarer hun og nikker ned mod indgangen til teltet, hvor køen starter ved visitatorens skranke og fortsætter langt ud på den støvede og tilskraldede vej. Også på festival er der ventetid for patienterne.
”Prøv at trække vejret dybt ned i maven,” siger Helene Byrne roligt til den hyperventilerende pige i afrusningen, mens hun aer hende omsorgsfuldt på armen. Gennem sit arbejde på festivalen har den frivillige sygeplejerske fået større forståelse for og kendskab til fulde unge mennesker, og det kan hun bruge i sit weekendarbejde på skadestuen.
Men man skal også kunne lide at arbejde under specielle forhold, forklarer Helene Byrne og indrømmer, at hun næsten bliver søsyg af at skræve over skadestuens skæve gulvbrædder. Ubesværet iler hun alligevel videre til et af behandlingsrummene, hvor en gæst har fået syet og forbundet sin finger.
Helene Byrne giver ham en stivkrampevaccination, inden hun sender ham videre på apoteket ved siden af for at købe penicillin. Derefter går hun videre til næste rum for at snakke med en bekymret gæst, der er bange for, at han har røget heroin i stedet for hash.
”Sygeplejerskerne er arbejdsomme og de bedste til at yde omsorg og have patientkontakt. Det er der brug for på festivalen,” siger ansvarsperson Frank Praefke og forklarer, at de til næste år især ønsker at rekruttere sygeplejersker, der er vant til at arbejde i den akutte fase, som f.eks. på en akutmodtagelse og intensiv- eller anæstesiafdelinger.
Siden 1971 har Dyrskuepladsen i Roskilde hvert år forvandlet sig til et minisamfund, hvor musik, kultur og fest er i centrum, når Roskilde Festival lukker omkring 100.000 gæster ind. Det kræver et medicinsk beredskab på højt niveau, og i alt arbejder ca. 500 læger, sygeplejersker, nødbehandlere og samaritter frivilligt under festivalen for at skabe trygge rammer for gæsterne.
Omkring 100 af de frivillige er sygeplejersker. Gennemsnitsalderen for de frivillige sygeplejersker og læger er 47 år, for udskiftningen i det medicinske beredskab er lav, og ventelisten er lang.
Et plaster på såret, en brækket ankel, angstanfald eller en førstegangsbrandert. Det medicinske beredskab tager sig af det hele, og i 2011 benyttede omkring 10.000 festivalgæster sig af tilbuddet.
Fakta: MedCrew, samaritter og skadestue
Det medicinske beredskab på Roskilde Festival består af samaritter på camping – og musikområder fra Dansk Røde Kors og firmaet EventSafety. Et MedCrew med læger og sygeplejersker arbejder bag de to største scener på festivalen og i et mobilt team, der kan kaldes ud, hvor det er nødvendigt. Ude på campingarealet er der derudover et afrusningstelt med læger og sygeplejersker, en lægevagt med behandlersygeplejersker og et apotek.
”Ressourcerne er fordelt efter, hvor vi tror og forventer, at det er nødvendigt. Men der er intet, der er statisk. Derfor kan vi hele tiden flytte mandskabet rundt,” siger Frank Praefke, der er koordinator for det medicinske beredskab på festivalen.
En beredskabslæge fungerer som bagvagt og sidder klar på festivalens beredskabskontor til at koordinere sundhedsindsatsen i tilfælde af en større hændelse.
Sygeplejersken har under Roskilde Festival 2012 fulgt det medicinske beredskab, der bl.a. består af ca. 100 frivillige sygeplejersker.
Festivalarbejde giver fagligt fortrin
Holdånd fastholder sygeplejersker bag scenen
Synlige sygeplejersker skaber tryghed