Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

POR3T af studielivet

I de kommende uger begynder knap 3.300 nye studerende på det populære sygeplejestudie rundt omkring i landet. Sygeplejersken har mødt en nyuddannet sygeplejerske og to studerende, der alle har tilknytning til landets ældste sygeplejeskole: UC Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, der næste år kan fejre 150-års jubilæum.

Sygeplejersken 2012 nr. 9, s. 24-27

Af:

Christina Sommer, journalist

Nybegynderen  

I en alder af 47 år er Rose Chahlotte Stevnhoved begyndt på sygeplejerskeuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen. Hun blev færdig som speditør i 1991, men arbejdede efterfølgende som tjener, senere manager på en mexicansk restaurant. Derefter uddannede hun sig til massør og psykoterapeut. Siden har hun haft mange og vidt forskellige job, deriblandt som udsendt administrativ medarbejder for Læger uden Grænser.

Hvorfor sygeplejerske?

”Mit arbejdsliv har bevæget sig i øst og vest, hvilket i de senere år har været ret stressende. Og jeg blev først for alvor opmærksom på sygeplejefagets muligheder sidste år under en god rødvinssnak med en intensivsygeplejerske, som jeg er blevet veninde med gennem Læger uden Grænser. Inderst inde er jeg bidt af en global humanitær arbejder, og det betyder meget for mig, at sygeplejen er et fag, som jeg kan arbejde med i hele verden. Administrativt arbejde er dybest set utilfredsstillende for mig. Jeg vil være med der, hvor man kan se, at det virkelig rykker, og det er frontpersonale som sygeplejersker.”

Hvad forventer du af studiet?

”Det er en god grunduddannelse, som giver mange karrieremuligheder. Jeg håber at kunne trække en del på min viden fra massør- og terapeutuddannelserne. Og så forventer jeg at få opbygget en stærk faglighed, som jeg et eller andet sted har savnet i mange år. Jeg glæder mig til at få ny viden og blive fagligt udfordret, og jeg ser især frem til at lære mere om psykiatrien, men jeg er også meget nysgerrig på det palliative område.” 

SY-2012-09-DST1

Den politisk aktive   

Søren Thue Rødgaard Andersen er lige begyndt på 7. modul på sygeplejerskeuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen. Uddannelsen har på ingen måde skuffet den 23-årige studerende, som også har kastet sig over det studenterpolitiske liv, hvor han er formand for den lokale afdeling af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS.

Hvorfor sygeplejerske?

”Jeg har i den grad lyst til at hjælpe de mennesker, der har færrest ressourcer. Lige efter gymnasiet arbejdede jeg som medhjælper på en institution for anbragte børn, og en af mine kolleger var også portør på en psykiatrisk skadestue. Når han fortalte om sit arbejde og kolleger, deriblandt sygeplejerskerne, tænkte jeg, at det var lige mig. Uddannelsen har i den grad levet op til mine forventninger. Jeg synes, det mest interessante er at se mennesket bag diagnosen, og ikke mindst finde ressourcerne i det syge menneske for på den måde at hjælpe patienten bedst muligt.”

Hvad giver det studenterpolitiske dig?

”Det er jo vejen til indflydelse. Jeg kunne have valgt at stille op til elevrådet, men jeg valgte de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, da det er et meget større organ med sine ca. 7.000 medlemmer. Jeg værdsætter især, at det er et landsdækkende netværk, hvor vi kan diskutere forskellige problemstillinger og trække på hinandens viden og erfaringer. Som medlem af SLS’ nationale bestyrelse får jeg også tilbudt en del kurser, f.eks. det organisationspolitiske kursus, jeg skal på her i efteråret, og det er fedt at få de redskaber med sig også.”

SY-2012-09-DST2

Den færdiguddannede 

Selvom 25-årige Louise Bager blev sygeplejerske fra UC Diakonissestiftelsen sidst i juni, er hun meget bevidst om, at studierne ikke stopper her. Når hun midt i september tager hul på et vikariat på den hæmatologiske afdeling på Rigshospitalet, hvor hun var i praktik på modul 11 og 12, er hun parat til at hive fagbøgerne frem igen.

Hvorfor sygeplejerske?

”Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker, og så har jeg altid været fascineret af kroppen og de naturvidenskabelige fag – det er jo en stor del af sygeplejen. Jeg trives også ret godt med, at der aldrig er to dage, der er ens. På min kommende arbejdsplads kan jeg f.eks. det ene øjeblik stå med en patient, hvor der er tale om liv eller død, og det næste øjeblik med et ambulant forløb. Man skal kunne både de palliative forløb og de helt nydiagnosticerede, og det kan jeg rigtig godt lide. Man skal være god til at kommunikere og omstille sig til de forskellige patienter. Det lærer vi heldigvis også under uddannelsen.”

Hvordan har studielivet været?

”Fantastisk – man skal virkelig huske at sætte pris på den frihed, man har, og nyde studielivet. Men jeg er overrasket over, hvor hårde klinikforløbene har været. Det er lange dage med mødepligt og faglige forventninger, og så skal man læse meget selv ved siden af. Vi har ikke så meget sygdomslære, ikke så meget farmakologi etc. Man skal være indstillet på at bruge meget tid på at læse op selv, og sådan vil det altid være, tror jeg, også efter endt uddannelse – det er livslang læring at være sygeplejerske.”

 SY-2012-09-DST3