Fra forsker til fag: Jeg ville være rigtig forsker

I Danmark findes ca. 120 sygeplejersker med en ph.d.- eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem og har stillet syv spørgsmål om, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang. Lene Seibæk.

SY-2013-01_Lene%20Seib%C3%A6kLene Seibæk er sygeplejerske, MHH, ph.d. og ansat som forskningssygeplejerske på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Hun er gift og har tre voksne børn.

Hvad fik dig til at forske?
”For det første er jeg et ret nysgerrigt menneske. Da jeg efter mange års arbejde som sygeplejerske fik mulighed for at videreuddanne mig, først på Onkologisk Efteruddannelse og siden i Humanistisk Sundhedsvidenskab og Praksisudvikling, lå det ligefor at udforske klinisk praksis. Det havde min daværende afdelingssygeplejerske Trine Kronborg og oversygeplejerske Anne Birte Garde øje for, og sammen med nogle af afdelingens forskningsaktive læger støttede de mig i at gennemføre en række mindre projekter. Da chefsygeplejerske Vibeke Krøll siden igangsatte et arbejde med at udvikle kliniske karriereveje for sygeplejersker med ph.d.-grad på Aarhus Universitetshospital, besluttede jeg mig for at blive rigtig forsker.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Overordnet set er emnet sundhedsfremme og rehabilitering. Min afhandling undersøger helbred og mestring hos kvinder, som opereres for kræft i æggestokkene. Lidt forenklet sagt har jeg arbejdet med at transformere tiden før behandlingen fra at være ventetid til at være forberedelsestid.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”Jeg har været indskrevet på Enheden for Sygeplejeforskning på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, hvor min hovedvejleder, Lise Hounsgaard, er ansat. Igennem uddannelsesforløbet var jeg desuden tilknyttet Forskeruddannelsesprogrammet i Humanistisk Sundhedsforskning.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Ph.d.-projektet har været fuldt finansieret af fondsmidler, bl.a. af Dansk Sygeplejeråds Forskningsfond. Ud over at dække udgifter til drift af selve projektet har disse bevillinger også dækket min løn.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”Det kan man i Sygeplejersken 2012;(14):66-77. Desuden har jeg formidlet undersøgelsen og dens resultater til Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, ligesom der er en kort artikel på vej i BestPracticeSygeplejersken, der henvender sig til sygeplejersker i lægepraksis.
I ph.d.-uddannelsen er det et krav, at man publicerer i internationale peer-reviewede tidsskrifter. I mit tilfælde har det drejet sig om engelsksprogede artikler i henholdsvis BMC Women’s Health, Supportive Care in Cancer, European Journal of Cancer Care samt Nordisk Sygeplejeforskning. Så er der selvfølgelig selve afhandlingen. Der kan man også læse om resultaterne og, nok så vigtigt, hvordan de er blevet til.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Helt konkret har jeg sammen med en gruppe sygeplejersker fra afdelingen udviklet og testet effekten af et præoperativt forberedelsesprogram. Det program kan med ganske få justeringer overføres til andre former for ekstensiv kirurgi.
Projektets resultater har informeret klinisk praksis vedrørende kvindernes levevilkår, sociale status og almene helbred samt disse faktorers indflydelse på forløbet, ligesom kvindernes erfaringer med diagnostik og behandlingsstart er undersøgt og beskrevet. Det er viden, der kan medvirke til at målrette den faglige indsats til kvinderne og deres familier i den svære tid omkring diagnostik og behandlingsstart.
På et mere overordnet plan beskriver projektet desuden grundlæggende plejebehov og eksistentielle overvejelser i forbindelse med alvorlig sygdom.”

Hvad forsker du aktuelt i?
”Ph.d.-projektet har afstedkommet et meget righoldigt datamateriale også ud over de resultater, der allerede er præsenteret. Det materiale er jeg i gang med at analysere.
Desuden er jeg ved at opgøre resultater af 10 års arbejde med rehabilitering til kvinder, som er opereret for kræft i underlivet.

Endelig har jeg netop beskrevet et nyt projekt omhandlende det, jeg foreløbig har valgt at kalde ”sengeløse plejeforløb”. I fremtidens sygehusafdelinger vil der kun være ganske få sengepladser, men til gengæld et meget stort antal patienter med en kort indlæggelsestid. Om dette projekt bliver til noget, vil som altid afhænge af, om det får bevilget økonomisk støtte. Det håber jeg, fordi forskning i pleje og omsorg under disse nye betingelser efter min mening er helt nødvendig, hvis vi fremover skal opretholde og udvikle faget.” 

Emneord: 
Forskning
Rehabilitering
Kræft
Kvinde