Læring og fastholdelse gennem fokus på egen sundhed

Artiklen beskriver, hvordan sygeplejerskeuddannelsen kan profitere af at inddrage fysisk aktivitet og lade de studerende arbejde med udgangspunkt i egen sundhed. Tilsyneladende fremmer det sammenhold, læring og engagement, hvilket er med til at fastholde de studerende i uddannelsen. Artiklen er baseret på et konkret projekt, Sundhed+ klasser, på Institut for Sygepleje, Metropol, København.

I februar 2010 startede Sygeplejerskeuddannelsen Metropol en toning af uddannelsen kaldet Sundhed+. En toningsuddannelse skal forstås som et specifikt spor inden for en given uddannelse, hvor der rettes fokus på et nærmere defineret område. I toningsuddannelsen Sundhed+ er der således særlig fokus på sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse. Desuden arbejder de studerende med egen sundhed via fysisk aktivitet, sund kost, trivsel samt eventuelt ryge-stop. I februar 2012 startede den femte Sundhed+ klasse, hvilket betyder, at der siden 2010 er startet en klasse pr. semester. Det første optag af Sundhed+ studerende slutter deres uddannelse sommeren 2013.

Baggrunden for at starte toningsuddannelsen Sundhed+ bygger på samfundets behov for at forebygge sygdomme og øge sundheden i befolkningen samt på et ønske om at nedbringe det stigende frafald i uddannelserne (1,2). WHO anbefaler desuden generelt øget fokus på sundhed herunder i skole- og uddannelsessammenhænge (3).

De sygeplejestuderende har vist stor interesse for denne toningsuddannelse, og mange har søgt om at komme i en Sundhed+ klasse. Vores erfaringer med de første klasser samt tilbagemeldinger fra såvel studerende som undervisere har været positive. På den baggrund ønskede vi at undersøge, hvilke lærings- og fastholdelsespotentialer der er på Sundhed+ og dermed identificere hvilke elementer, vi med fordel kan anvende mere bredt i sygeplejerskeuddannelsen. En projektgruppe blev nedsat og arbejdede med projektet fra februar til juli 2011, se boks 1. 

Boks 1. Projektgruppen

Projektet ”Lærings- og fastholdelsespotentiale på toningsuddannelsen Sundhed+” er planlagt og gennemført af en projektgruppe bestående af lektor Lene Munch, lektor Anne Vinther Schmidt, lektor Hanne Mette Sørensen og lektor Helle Barbesgaard (projektleder), alle ansat på Sygeplejerskeuddannelsen Metropol samt klinisk uddannelsesansvarlig Anja Reinholt fra Gentofte Hospital. Bibliotekar Helen Grundtvig Kristensen har bistået med litteratursøgning.

Målet med artiklen er

  • at præsentere baggrunden for og give et indblik i toningsuddannelsen Sundhed+
  • at beskrive, hvilke potentialer der er på Sundhed+ i forhold til læring og fastholdelse
  • at inspirere til refleksion over egen sundhed i kliniske og teoretiske uddannelsesforløb samt i professionel sygeplejepraksis
  • at inspirere til at arbejde med sundhed, kropslig læring, trivsel og fællesskab i uddannelsesforløb.

Målgruppe

Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som interesserer sig for læring, sundhed og sundhedsadfærd samt for de,, som har med sygeplejestuderende at gøre. 

I forbindelse med projektet er der udarbejdet et litteraturreview til afklaring og vurdering af potentialer i relation til læring og fastholdelse på Sundhed+ (4). Søgeprotokoller kan rekvireres ved henvendelse til artiklens forfattere.

Med baggrund i litteraturen tegner der sig et billede af, at faktorer som sund kost og fysisk aktivitet, som er indsatsområder for Sundhed+, kan bidrage til øgede kognitive præstationer/akademiske kompetencer hos skolesøgende og unge.

Et nyere review har undersøgt sammenhænge mellem skolebørns grad af fysisk aktivitet og henholdsvis færdigheder, adfærd og karakterer. Undersøgelsens resultater synes at understøtte, at der findes positiv eller ingen effekt af fysisk aktivitet på skolebørns akademiske evner (5). I tråd hermed finder et svensk studie en positiv sammenhæng mellem kondition og score på intelligenstests blandt en større gruppe 18-årige mænd (6).

Der er ikke fundet en entydig forklaring på de positive sammenhænge mellem fysisk aktivitet og læring. En del af forklaringen kan dog være, at fysisk aktivitet øger blodcirkulationen og dermed mængden af næringsstoffer til hjernen. Endvidere øges mængden af neurotransmittere ved fysisk aktivitet, hvilket formentligt kan fremme kommunikationen mellem nervecellerne i hjernen (7). Desuden giver fysisk aktivitet en følelse af velvære og glæde, hvilket kan tænkes have en indirekte positiv indflydelse på indlæring (7,8,9).

Udover fysisk aktivitet synes kost at have indflydelse på læring hos skolebørn. Et review fandt, at skolebaserede morgenmadsinterventioner tilsyneladende har en positiv effekt på elevernes kognitive præstationer, mens insufficient kost er relateret til ringere præstationer (10,11).

Endvidere kan der spores et læringspotentiale i det at arbejde med egen sundhed. Eksempelvis peger studier på, at sundhedsprofessionelle, der ryger, lægger mindre vægt på rygningens skadelige konsekvenser og er mindre villige til at vejlede i rygeophør sammenlignet med ex- eller aldrig-rygere (12,13). Ligeledes ser det ud til, at sygeplejerskens indsigt i egen sundhed kan give anledning til troværdig og konstruktiv drøftelse med patienten omkring dennes sundhed (14).

I forhold til fastholdelse i uddannelsen tegner der sig endvidere et billede af, at relationsdannelse og skolesundhedsprogrammer med elementer af fysisk aktivitet og sund kost øger fastholdelsen.

Flere undersøgelser i relation til frafald viser f.eks., at et manglende socialt studieliv og dårlige rammer for relationsdannelse øger frafaldet i uddannelser (15,16,17).

Fysisk aktivitet synes netop at give gode rammer for relationsdannelse og trivsel i studie- og skolesammenhænge. Flere amerikanske undersøgelser udført i skoleregi tyder på, at fysisk aktivitet bidrager til øget social trivsel og anses som en væsentlig faktor for fastholdelse (18,19, 20). Amerikanske studier, som er baseret på sundhedsprogrammer, hvor både fysisk aktivitet og sund kost indgår, tegner samme billede (11,19). I Danmark har lignende sundhedskoncepter f.eks. på to erhvervsskoler også vist øget fastholdelse sammenlignet med klasser, som ikke indgik i sundhedsprogrammer (21).

Flere af ovenstående undersøgelser er udført i grundskoleregi, hvilket kan medføre tvivl om, hvorvidt vi kan se samme effekt i videregående uddannelser. Ved konsensuskonference med forskere fra Skandinavien i 2011 blev det konkluderet, at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder (22). Det blev endvidere konkluderet, at fysisk aktivitet kan være redskab til udvikling af sociale relationer, hvorfor vi kan formode, at fysik aktivitet også kan have betydning for fastholdelse i videreuddannelsesmiljøer (22).

Præsentation af Sundhed+

På baggrund af samfundets øgede behov for at forebygge sygdomme og fremme sundheden i befolkningen er Sundhed+ således tonet til at have mere fokus på sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse. Derudover arbejder de studerende med deres egen sundhed ud fra begrundelsen, at viden om og erfaringer i forhold til sundhed øger de sygeplejestuderendes bevidsthed om sundhed, så de dermed kan opnå viden og erfaringer, som kan inddrages i uddannelsen og arbejdet som sygeplejersker. Endelig tænkes arbejdet med egen sundhed ind som en måde at skabe øget social trivsel i en klasse samt øget læring og dermed medvirke til ønsket om øget fastholdelse og nedbringelse af det stigende frafald i uddannelsen.

Toningsuddannelsen Sundhed+ følger Bekendtgørelsen til bachelor i sygepleje samt den nationale studieordning (23). Læringsudbytte, antallet af undervisningstimer, krav i forhold til anbefalet litteratur og prøver på Sundhed+ er således de samme som på den ordinære sygeplejerskeuddannelse. Forskellen er, at der på Sundhed+ er mere vægt på sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme i udvalgte dele af undervisningen. Alle teorimoduler, undtagen modul 5 og 6, er tonet, mens de studerende selv vælger i hvilken grad, de vil tone i klinikmodulerne i henhold til den individuelle studieplan. De studerende på Sundhed+ får autorisation og ud-dannelsesbevis som sygeplejersker, men i tillæg får de et bevis på, at de har gennemført toningsuddannelse Sundhed+.

De studerendes arbejde med egen sundhed ligger ud over den almindelige undervisning. Det drejer sig om fysisk træning to gange ugentligt på modul 1-3, individuel kostvejledning på modul 3 og løbende tilbud om rygestop. Arbejdet med trivsel integreres i undervisningen på modul 7 og 9 samt i studiefaglige samtaler. Den fysiske træning har fokus på kondition, styrke samt at have det sjovt. De studerende har f.eks. trænet boldspil, løb, dans og cirkeltræning. Den individuelle kostvejledning er et forløb på ca. tre gange. Fokus er ernæringsrigtig kost og eventuelt ændring af kostvaner i forhold til at fremme sundhed. Desuden får de studerende teoretisk undervisning ca. tre gange i relation til fysisk aktivitet og to gange i relation til ernæring. Teoriindholdet kan variere fra klasse til klasse og har f.eks. været emner som aerobt og anaerobt stofskifte, muskelgrupper samt ernæring i forbindelse med fysisk aktivitet. Det tilstræbes, at den fysiske træning inddrager anatomi og fysiologi på modul 1-3, og at kostvej-ledningen inddrager ernæringsundervisningen på modul 3. Rygestopkursus er et forløb af fem gange.

Optagelsesproceduren på Sundhed+ er tilmeldelse efter, at de studerende er blevet optaget på sygeplejerskeuddannelsen Metropol. På første hold fik alle, som ønskede plads på Sundhed+, deres ønske opfyldt. Efterfølgende har der været større søgning end pladser, og pladserne blev besat efter lodtrækning. På de to sidste hold er der dog tildelt pladser ud fra en motiveret ansøgning fra de studerende.

I forbindelse med studiestart af den anden Sundhed+ klasse blev de studerendes motivation for at søge Sundhed+ undersøgt via anonyme spørgeskemaer. Undersøgelsen viste, at de studerende søgte Sundhed+, fordi de ønskede mere fokus på sundhed og sundhedsfremme i uddannelsen og gerne ville arbejde med deres egen sundhed (4).

Metode

For at belyse potentialer for læring og fastholdelse anvendte vi både en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse.

Kvantitativ undersøgelse

For at undersøge hvilket fastholdelsespotentiale der kunne være på Sundhed+, kortlagde vi frafald/gennemførelse på Sundhed+ sammenlignet med ordinære klasser i sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Klasserne, der startede i februar 2010 og september 2010, blev valgt, da de var længst i uddannelsen.

For indtaget i februar 2010 blev Sundhed+ klassen sammenlignet med de ordinære klasser, fire i alt, der påbegyndte uddannelsen samtidig i Herlev (nu Metropol). For indtaget i september 2010 blev der sammenlignet med alle ordinære klasser i Metropol, 10 i alt, der påbegyndte uddannelsen samtidig med Sundhed+. Studieadministrativ koordinator trak tallene fra det studieadministrative system, SIS, hvorefter forskelle i frafald blev beregnet.

Kvalitativ undersøgelse

For at undersøge hvad de studerende oplevede som betydningsfuldt i forhold til fokusområderne fastholdelse og læring, valgte vi en kvalitativ tilgang, der i undersøgelsen blev opdelt i to trin. Gruppeinterview med lydoptagelse blev valgt i begge trin. Herved søgte vi at skabe en synergieffekt med henblik på at afdække aspekter, der ellers kan overses (24). Trin 1 havde et eksplorativt design med en fænomenologisk inspireret tilgang (25), og trin 2 var en komparativ metode med en hermeneutisk inspireret tilgang (26,27).

På trin 1 blev en gruppe på fire Sundhed+ studerende interviewet ud fra en interviewguide med fire overordnede emner. Tilgangen var eksplorativ. I forhold til læring og fastholdelse skulle fundene danne baggrund for at identificere aspekter, der i trin 2 kunne udforskes i forhold til studerende fra Sundhed+ klassen og en ordinær klasse til sammenligning.

I trin 2 var metoden komparativ (26) i form af gruppeinterview med en klasse fra Sundhed+ og en ordinær klasse. Det blev valgt for at udlede eventuelle forskelle mellem de to grupper af studerende og for at kunne pege på særlige potentialer relateret til Sundhed+.

På tidspunktet for gruppeinterviewene havde de studerende gennemført modul 1, 2 og 3 og var aktuelt på modul 4, som er et klinikmodul. De studerende fra Sundhed+ havde netop afsluttet de særlige tilbud med idræt og kostvejledning. Den ordinære klasse blev tilfældigt udvalgt ud af i alt 10 ordinære klasser. Deltagerne modtog via email en forespørgsel om deltagelse med oplysning om frivillighed og anonymitet. Der deltog fem studerende fra Sundhed+ og seks fra de ordinære klasser, alle tilfældigt udvalgt.

Analysen af de to gruppeinterview var inspireret af en hermeneutisk tilgang, hvor der via fire trin fremkom en fortolkning af informanternes udsagn. Bearbejdningen af interviewene mundede ud i fund af forskellige temaer inden for de to undersøgte fokusområder lærings- og fastholdelsespotentiale (27).

Resultater

Den kvantitative undersøgelse

For at undersøge frafaldet for indtaget fra februar 2010 er der medtaget data fra studiestart i februar 2010 til 5.april 2011. Det betyder, at de studerende har gennemført modul 1-5 og er startet på modul 7 i april 2011, se tabel 1. Tabellen viser, at der er næsten tre gange så stort frafald i de ordinære klasser som i Sundhed+ klassen.

SY-2013-01-tabel1

For indtaget fra september 2010 er der medtaget data fra den 1.oktober 2010. Antal udmeldte studerende er opgjort 15.juni 2011. Det betyder, at de studerende har gennemført tre moduler og er ved at afslutte 4. modul, se tabel 2. Tabel 2 viser, at der er dobbelt så højt frafald i de ordinære som i Sundhed+ klassen. I de ordinære klasser er der en spredning i frafaldspro-centen på mellem 7,5-25.6. 
 

SY-2013-01-tabel2

Sammenligning af frafald i Sundhed+ og ordinære klasser i Sygeplejerskeuddannelsen Metropol for indtaget februar 2010 og september 2010 kan tyde på, at der på toningsuddannelsen Sundhed+ er et øget fastholdelsespotentiale.
 

Den kvalitative undersøgelse

Studerendes oplevelse af læring i uddannelsen

Indenfor fokusområdet læring fremkom tre temaer, der er fælles for Sundhed+ og de ordinære klasser. Det er læring via egen krop, at omsætte viden til brug i klinikken samt det at være rollemodel i sundhed, se tabel 3.

SY-2013-01-tabel3

Tema 1: Læring via egen krop
Informanterne fra Sundhed+ klassen fortalte, at de via fysisk aktivitet og kostvejledning har haft mulighed for at koble teorien til egen krop og dermed opnået en bedre forståelse af teorien. I idrætsundervisningen præsenteres der relevant teori omkring anatomi og fysiologi. Denne kobling bidrager til, at de studerende får afprøvet teorien på egen krop. En studerende fortalte: ”Vi kunne bruge det rigtig meget til os selv f.eks. viden om aerobt og anaerobt stofskifte og muskelgrupper. Viden derfra blev virkelig brugbar, når vi lavede idræt bagefter.”

De studerende gav endvidere udtryk for, at forståelsen af teorien om kost er forøget i kraft af, at de har prøvet det på egen krop. De har blandt andet kostscreenet sig selv og udarbejdet en relevant kostplan. En studerende sagde: ”Jeg lærte at udregne egne energibehov og væskebehov. Dejligt at få skåret det ud i pap.”

De studerende i de ordinære klasser efterspørger flere undervisningstilbud, hvor de kan lære via egen krop, for ”det sidder bedre fast oppe i hovedet, når man har prøvet det.” En studerende fremkom med et forslag til undervisningen i kost: ”Hvis man ernæringsscreener sig selv og laver rutediagram, hvor man kostregistrerer sig selv, så lærer man det jo. Jeg tror bare, man vil have en naturlig interesse i det, så vil man til at starte med have lyst til at gøre det, og derved lære det bedre, tror jeg.

Plus at man har tænkt sig selv ind i det, så jeg tror, man vil have nemmere ved at sætte sig ind i en patients sted.”
Såvel Sundhed+ som de ordinære klasser fandt det betydningsfuldt at lære via egen krop. Forskellen er, at de Sundhed+ studerende oplevede, at de netop har haft denne læring, hvor de studerende fra de ordinære klasser efterlyste det.

Tema 2: At omsætte viden til brug i klinikken
Under deres klinikophold har de studerende på Sundhed+ formået at omsætte de erfaringer, de har gjort sig via egen krop, i mødet med patienterne i klinikken. Idrætsundervisningen bidrager til, at de har fokus på vigtigheden af fysisk aktivitet hos patienter. De har oplevelsen af at kunne fremkomme med relevante forslag til fysisk aktivitet for patienterne. ”Kunne også bruge det til patienten. Vi laver fysisk træning, f.eks. venepumpe eller andre øvelser, som man kunne lave med patienterne.”

En studerende havde reflekteret over afdelingens fysiske indretning i forhold til at kunne fremme fysisk aktivitet hos patienterne: ”Jeg var lidt chokket. Da jeg kom i klinikken, stod der en kondicykel ude i fællesrummet, og når man ved, hvor vigtig fysisk aktivitet er, at cyklen så står et sted, hvor ingen vil lave øvelser, selvom de har lyst. Det vil være en god ide at indrette et rum til cyklen, så kunne flere benytte den. Det er vigtigt, at det er attraktivt at dyrke ... at være aktiv.”

Fra kostvejledningen kan de omsætte såvel indholdet som metoden for vejledningen til deres kliniske praksis. En studerende fortalte: ”Jeg har brugt den motiverende samtale. Jeg lærte meget ved den måde, de (kostvejlederne) spørger ind til ens livsstil, det var den måde, de var overfor mig på. Det kan jeg bruge i forhold til patienterne ... når jeg vejleder, tænker jeg på, hvordan jeg var blevet vejledt af dem ... så jeg lærte af deres fremgangsmåde.”

De studerende i den ordinære klasse nævnte eksempler omkring kost og fysisk aktivitet, som områder de tænkte, at de kunne have øvet før mødet med patienterne. Deres manglende erfaringer gjorde, at de til tider havde svært ved at omsætte den teoretiske viden til den kliniske kontekst. De oplevede at komme til kort overfor patienterne, idet de manglede konkrete red-skaber i mødet med patienterne. En studerende beskrev det således: ”Jeg kunne alle de ord, kulhydrater, fedt, proteiner og sådan noget, men jeg vidste f.eks. ikke, hvad det er for noget mad, der indeholder det, jeg ved jo, hvad kulhydrater og proteiner er, og hvad de indeholder, men hvor finder man dem?”

En anden studerende udtrykte det således: ”Jeg synes ikke, vi har fået sådan nogle øvelser at vide. Lige så snart når du kommer op af sengen, så synes jeg, jeg er lidt blank mht. hvad patienten skal gøre.”

De studerende fra den ordinære klasse gav udtryk for at mangle de redskaber/erfaringer, som de Sundhed+ studerende har fået gennem de ekstra læringstilbud.

De studerende fra Sundhed+ har gjort sig flere tanker om sundhedsfremmende og forebyggende tiltag under deres ophold i klinikken og har kunnet omsætte viden til brug i klinikken. Sundhed+ studerende havde endvidere fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i klinikken, mens de ordinære studerende ikke nævnte sådanne overvejelser.

  Stop op og tænk
  • Hvilke rammer er der på din arbejdsplads i forhold til at kunne hjælpe patienten/borgeren til at leve sundt?
  • Hvilken betydning kan egen sundhedsadfærd have i forhold til at vejlede patienter/borgere i sundhed?
  • Hvordan vejleder du om sundhed til patienter/borgere, som f.eks. ryger?
  • Hvilke sundhedsvaner har personalet på din arbejdsplads?
  • Hvordan kan der arbejdes med kropslig læring i dit felt?
  • Hvilke fælles fysiske aktiviteter kan tænkes ind i dit felt?
    Hvordan giver I mulighed for relationsdannelse og trivsel blandt de studerende i dit felt?

Tema 3: At være rollemodel i sundhed

Hvorvidt sygeplejersken skal være rollemodel i sundhed for patienterne, var der uenighed om blandt de studerende i begge klasser. De studerende fra Sundhed+ klassen var dog mere enige om, at det er vigtig for sygeplejersken at være bevidst om sin sundhed og det, han/hun udstråler i mødet med patienterne. De lagde vægt på, at sygeplejersken skal være troværdig over for patienten: ”På min afdeling er der wienerbrød hver dag kl.9.30 for personalet, og de fleste af disse har et BMI over 30. Jeg synes, man skal signalere sundhed til patienterne i forhold til, hvad man spiser.”

Den ordinære klasse var mere splittet i sin holdning til sygeplejersken som rollemodel. De studerende fremhævede blandt andet vigtigheden af, at man besidder den fornødne viden til at kunne vejlede, og at denne viden måske er vigtigere end sygeplejerskens egen livsstil. En studerende reflekterede dog over betydningen af, at han selv ryger i forhold til at skulle vejlede patienter til rygeophør: ”Det er svært - jeg ryger selv, og det er svært at stå foran en patient med løftet pegefinger. Det er svært at være så dobbeltmoralsk på en eller anden måde … hvis det at ryge giver noget livskvalitet for den patient, så er det hans eget valg ... jeg kan ikke stå og være så overbevisende, som jeg burde være.”

Hvor vidt sygeplejersken skal optræde som rollemodel i sundhed i relation til patienterne havde de to klassers studerende forskellige perspektiver på. De studerende fra Sundhed+ fremhævede vigtigheden af at være bevidst om egen sundhed og det, der udstråles i mødet med patienten. De studerende fra den ordinære klasse lagde derimod mest vægt på, at syge-plejersken besad den nødvendige viden til at kunne vejlede til ændringer i sundhedsadfærden.

De studerendes oplevelse af, hvad der fastholder dem i uddannelsen
Via interviewene med henholdsvis studerende fra Sundhed+ og studerende fra de ordinære klasser fremkom der to temaer under fokusområdet ”fastholdelsespotentiale”, men kun det ene tema har særlig interesse for dette projekt, se tabel 4.

Ikke overraskende fremhævede begge klasser det sociale fællesskab som betydningsfuldt for deres lyst og motivation til at møde op i skolen om morgenen samt generelt i forhold til at fortsætte i uddannelsen. Vi så dog en lille forskel i svarene. Forskellen lå i, hvad de hver især fremhævede som betydningsfuldt for etableringen af det sociale fællesskab.
Studerende fra Sundhed+ forbinder f.eks. årsagen til det gode sociale fællesskab med idrætten ”Jeg tror, at idræt var årsag til, at vi tidligt kom ind på hinanden, da alle var utrygge” og ” ... en anden måde, man er sammen på ... tæt sammen fysisk ... man får grinet sammen. Det er sjovt.”

Studerende fra de ordinære klasser fremhæver klyngeundervisningen (undervisning med 10 studerende) som mulig årsag til det gode sociale fællesskab. "Klyngen holder lige en oppe, de er gode til tage fat i en, hvis man ikke lige har været der en dag. Sådan nogle småting, der gør, at man bliver holdt fast i, at man skal komme.”

En studerende fra de ordinære klasser fremhæver dog den begrænsning, at venskaberne kan blive meget klyngeafhængige: ”Jeg synes, der er både plus og minus ved det. Minusset ved det er, at man ikke rigtig kommer til at snakke med de andre måske, og plusset er, at der sidder ti personer i en klynge, og dem kender man rigtig godt.”

Det sociale fællesskab er med andre ord vigtigt for begge klasser i forhold til fastholdelsen, men midlet hertil synes at blive vægtet forskelligt. De studerende på Sundhed+ fremhæver idrætten som værdifuld for det sociale fællesskab, mens de ordinære studerende anfører klyngeundervisningen, se tabel 4.

SY-2013-01-tabel4

Diskussion

Læringspotentialer på Sundhed+
I den komparative analyse fremstod læring via egen krop som betydningsfuldt for begge klasser. Forskellen var, at de Sundhed+ studerende oplevede, at de havde haft denne læring, og at de studerende fra de ordinære klasser efterlyste den.

Sundhed+ studerende fortæller om betydningen af f.eks. at have modtaget kostvejledning samt at forstå elementer af anatomi og fysiologi i sammenhæng med øvelser i den fysiske træning. Det samme mønster viser sig i forhold til at kunne omsætte viden til brug i klinikken. Sundhed+ studerende oplever, at de kan anvende viden og erfaringer fra den fysiske træning, fra deres egen kostvejledning og fra fokuseringen på sundhedsfremme, mens de ordinære studerende oplever, at det kan være vanskeligt at omsætte viden fra den teoretiske undervisning til sygepleje i klinikken.

Projektet tyder således på, at der er et læringspotentiale i at øve eller afprøve teoretisk viden på egen krop. Dette stemmer overens med, at mennesker har forskellige læringsstile, hvor den taktile og kinæstetiske sans ækvivalerer med det at lære via egen krop (28). Gennem brug af kroppen tilegner de studerende sig den teoretiske viden. Denne viden lagres i kroppen, og de studerende formår at trække på den i en ny kontekst (28), i dette tilfælde den kliniske praksis. Det at kunne omsætte viden og kunnen, der er erhvervet i én sammenhæng, til kvalificerede handlinger i en anden sammenhæng, knytter an til begrebet transfer (29). De studerende fra Sundhed+ synes således at kunne overføre elementer af den viden, de har erhvervet via egen krop i teorirummet til praksisrummet, hvor de indgår i samspil med patienterne. Netop at lære via egen krop er måske overset som et læringspotentiale i den teoretiske del af sygeplejerskeuddannelsen. Det kan tænkes at være en af vejene til opnåelse af større praksisforankring i uddannelsen, som det efterlyses på professionshøjskolerne (30).

Ifølge Benner et al. kan en øget praksisforankring i uddannelsen af sygeplejersker medføre stærke læringserfaringer. Benner et al. fremfører på baggrund af egen forskning, at de studerende lærer bedre, hvis de deltager i et undervisningsprogram, hvor underviserne forsøger at integrere klasserummet og klinikken (31).

Projektets litteraturfund støtter op om, at læring via egen krop samt fokus på egen sundhed, giver mulighed for både større viden og større villighed til at rådgive om sundhedsrelaterede emner. Endvidere tyder det på, at udøvelse af fysisk aktivitet øger trivsel, selvtillid og handle-kompetence (22), hvilket måske kan bestyrke de Sundhed+ studerendes oplevelse af at have redskaber, som de kan omsætte i klinikken. Konsensusrapporten om fysisk aktivitet fastslår endvidere, at der en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder (9).

Internationale undersøgelser af unge og skolesøgende peger desuden på, at fysisk aktivitet kan øge den akademiske kompetence (6,7,9). Dette har vi dog ikke undersøgt i forhold til de Sundhed+ studerende, og vi kan derfor ikke konkludere noget samlet her. De Sundhed+ studerende kan dog anføres at være særlig motiverede for at lære, da de eksplicit har søgt om optagelse på Sundhed+.

Studerende fra begge klasser har overvejelser om, hvorvidt de selv bør fremstå som rollemodeller i sundhed. De Sundhed+ studerende forekommer mere nuancerede i deres overvejelser og synes nærmere en bevidstgørelse om egen sundheds betydning i forhold til deres sundhedsprofessionelle praksis end de ordinære studerende. Men det afsløres også, at de Sundhed+ studerende stadig er delvist uafklarede om egen rolle i forhold til betydningen af at være eller ikke være en sund rollemodel.

En studerende fra den ordinære klasse fremkom med refleksioner over skismaet omkring det selv at være ryger og det at indtage rollen som sundhedsformidler omkring rygestop. Den studerende var overbevist om, at han/hun ikke ville vejlede i rygestop i lige så stort omfang, som en studerende, der er ikke-ryger. Studier viser, at det kan være vigtigt at arbejde med egen sundhed og/eller holdninger til sundhed, da dette kan have indflydelse på kvaliteten af ens sundhedsprofessionelle praksis (13,14).  

Fastholdelsespotentialer på Sundhed+

Frafald på Sundhed+ sammenlignet med ordinære klasser tydede på, at Sundhed+ besidder et fastholdelsespotentiale, idet frafaldet her overvejende var lavere end i ordinære klasser. Et endeligt resultat kan dog først opgøres, når flere Sundhed+ klasser har gennemført toningsuddannelsen.

Det sociale fællesskab blev angivet som værende af stor betydning for fastholdelse i studiet hos såvel de studerende fra de ordinære klasser som for de studerende fra Sundhed+. Samme faktor viste sig ligeledes betydningsfuld i de refererede frafaldsundersøgelser (15,16,17). I sammenhæng med dette fremhævede de studerende fra Sundhed+ særligt idræt som medvirkende årsag til tidlig relationsdannelse og øget trivsel. Litteraturfund understøtter, at idræt har en positiv betydning for trivsel, øget uddannelsestilknytning samt gennemførelse (18,19, 20,22). Om det lavere frafald på Sundhed+ skyldes muligheden for at dyrke idræt med med-studerende, eller om det er Sundhed+ konceptet som helhed, bliver ikke afdækket i projektet. De Sundhed+ studerendes udsagn om idrættens betydning for det sociale fællesskab samt fundene fra litteraturen indikerer dog en sammenhæng med det lavere frafald.

Vi er opmærksomme på, at andre forhold i relation til fastholdelsespotentialet ikke kan udelukkes at have en betydning for projektets resultater. Alene det at have skærpet fokus på noget særligt kan have positiv betydning, hvilket bedst kan forklares via den såkaldte Hawthorne-effekt (32). F.eks. kan de positive forventninger til effekten af et skærpet fokus på sundhed fra både undervisere og studerende skabe øget fastholdelse. Et selektivt hold som Sundhed+ kan desuden anses som særlig motiveret for selve uddannelsen.

Der tegner sig et billede af, at fastholdelse i uddannelse såvel generelt som på Sundhed+ er tæt knyttet til socialt fællesskab og at fokus på sundhed, herunder særlig fysisk aktivitet, kan være et muligt bidrag hertil.

Anbefalinger

Det tyder på, at der er et lærings- og fastholdelsespotentiale på toningsuddannelsen Sundhed+. Derfor kan et lignende koncept eller dele deraf anbefales til anvendelse i sygeplejerskeuddannelsen. F.eks. gennem

  • inddragelse af fælles fysisk aktivitet, som synes at styrke trivsel og relationsdannelse og øge glæden ved at lære og gennemføre et uddannelsesforløb
  • øget fokus på at lære via egen krop f.eks. ved at inddrage de studerendes indsigt og arbejde med egen sundhed i relation til at opnå læring i både den teoretiske og den kliniske under-visning
  • kropslig læring via øvelser på egen krop, skill lab og inddragelse af mere konkret, handlingsorienteret sygepleje
  • øget fokus på de studerendes og sundhedsprofessionelles faglige refleksion over egen sundhedspraksis i forhold til professionel praksis.

Konceptet Sundhed+ eller elementer herfra skal ikke implementeres med henblik på at uddanne fanatiske sundhedsapostle eller ekstremt sunde sygeplejersker. Derimod er hensigten at udvikle sundhedsprofessionelle, som kan og vil indgå i en aktiv, vidende og ikke-moraliserende tilgang til sundhed sammen med patienter og borgere.

Der optages ikke flere Sundheds+ hold, da Sygeplejerskeuddannelsen Metropol fra 2013 påbegynder en ny toningsstruktur med toninger alene på modul 7 og 9.    

English abstract

Barbesgaard H, Schmidt AV, Munch L, Reinholt A. Læring og fastholdelse gennem fokus på egen sundhed. Sygeplejersken 2013;(01):76-85.

Sundhed+ er et uddannelsestilbud for sygeplejestuderende, hvor undervisningen har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Desuden arbejder de studerende sideløbende med egen sundhed.

Formålet med artiklen er at beskrive mulige fastholdelses- og læringspotentialer for sygeplejestuderende ved Sundhed+ sammenlignet med studerende på den ordinære sygeplejerskeuddannelse. Dette er undersøgt via registerdata og fokusgruppeinterview.

Resultaterne peger på et lavere frafald blandt Sundhed+ studerende sammenlignet med studerende i ordinære klasser. Socialt fællesskab blev tillagt stor betydning for fastholdelse. For Sundhed+ blev det opbygget via idræt, mens studerende i de ordinære klasser opbyggede fællesskab gennem undervisningen.

De studerende på Sundhed+ fandt det betydningsfuldt, at de lærte via egen krop. Sammenlignet med studerende i de ordinære klasser havde Sundhed+ studerende en oplevelse af at kunne omsætte dele af deres viden til brug i patientkontakten. Der var forskelligt syn på sygeplejersken som rollemodel for sundhed. Sundhed+ studerende vægtede sygeplejerskens bevidsthed om egen sundhedsadfærd, mens studerende i de ordinære klasser lagde vægt på sygeplejerskens vidensniveau.

Søgeord: Toning, uddannelsen, frafald, læring, sundhed.

Litteratur

  1. Forebyggelseskommissionen. Vi kan leve længere og sundere. April 2009.
  2. KL, FTF, Professionshøjskolernes Rektorkollegium et al. Strategi for velfærdsuddannelserne. April 2009.
  3. Division of Health Promotion, Education and Communications (HPR) & Health Edu-cation and Health Promotion Unit (HEP). Health Promotion Glossary. Geneve: World Health Organization; 1998.
  4. Barbesgaard H, Munch L, Schmidt A et al. Lærings- og fastholdelsespotentiale på toningsuddannelsen Sundhed+. Professionshøjskolen Metropol; 2011 aug [cited september 2012]. 
  5. Rasberry CN, Lee SM, Robin L et al.  The association between school-based physical activity, including physical education, and academic performance: a systematic review of the literature. Prev Med 2011.
  6. Åberg MAJ, Pedersen NL, Torén K et al. Cardiovascular fitness is associated with cognition in young adulthood. Proc Natl Acad Sci U S A. 2009;106(49):20551-20552.
  7. Pedersen BK. Teenagere kan måske motionere sig til højere IQ. 2010 maj [cited august 2012].
  8. Trudeau F, Shephard, RJ. Physical education, school physical activity, school sports and academic performance. International Journal of Behavioral Nutrition & Physical Activity 2008;Vol. 5:Special section:p1-12.
  9. KIF & Kunststyrelsen. Fysisk aktivitet og læring – en konsensuskonference. 2011 [cited august 2012]. Available from: http://kum.dk/Servicemenu/Publikationer/2011/Fysisk-aktivitet-og-laring/
  10. Nordin LL. Mad, Bevægelse og Læring. Forskningsprogram for Miljø- og Sundheds-pædagogik. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet; juli 2008.
  11. Vinciullo FM, Bradley Beverly J. A. Correlational study of the relations between a coordinated school health program and school achievement. A case for school health. The Journal of School Nursing, 2009;25:453.
  12. Willaing I, Iversen L, Jørgensen T. Hvad betyder sygehuspersonalets individuelle ry-gevaner for viden, holdning og rådgivning relateret til rygning? Ugeskrift for Læger 2001;163(32): 4180.
  13. Slater P, McElwee G, Fleming P et al. Nurses smoking behaviour related to cessation practice. Nursing Times 2006;102:32-7.
  14. Spencer C. Should nurses model healthy behaviour? Kai Tiaki Nursing, New Zealand 2007;13:7:14-5.
  15. Franklin H. et al. Systematisk viden om fastholdelse af studerende i sygeplejerskeud-dannelsen Projekt frafald. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. 2011. Cited 5. sep-tember 2012: http://www.phmetropol.dk/~/media/Files/Uddannelser/Sygeplejerske/Begiven...
  16. Jensen TP et al. Sygeplejerskeuddannelsen – de studerendes vurdering og frafald. København: AKF forlaget; 2006.
  17. Krogsgaard NN & Samson DE. Dimittendundersøgelse på sygeplejerskeuddannelsen. Professionshøjskolen Metropol. 2010 efterår [cited august 2012]. Available from: http://www.phmetropol.dk/~/media/Files/Uddannelser/Sygeplejerske/Tal%20o...
  18. Brown R, Evans WP. Extracurricular activity and ethnicity. Creating greater school connection among diverse student populations. Urban Educ, 2002;37(1):41-58.
  19. Eccles JS, et al. Extracurricular activities and adolescent development. J Soc Issues, 2003;59(4):865-889.
  20. Carter M et al. Health outcomes in adolescence: Associations with family, friends and school engagement. Journal of Adolescence, 2007;30(1):51-62.
  21. Brochdorf J. Idræt og Sundhed – kost og motion på erhvervsskoler. CPH West, Balle-rup og Aarhus Tekniske Skole; 2009.
  22. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet, evidens og sundhed. Sundhedsstyrelsen [87-7676-350-1]. 2006 sept [cited august 2012]. 
  23. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr 29 af 24/01/2008 Gældende. [cited august 2012]. Available from: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493
  24. Tanggaard L, Brinkmann S. Kvalitative Metoder. En grundbog. København: Gylden-dal Akademisk; 2010.
  25. Kristensen DB. Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: Vallgårda S., Koch L. (red.). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. København: Munksgaard Danmark; 2011.
  26. Vallgårda S. Sammenlignende undersøgelser. I: Vallgårda S., Koch L. (red.). Forsk-ningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. København: Munksgaard Danmark; 2011.
  27. Dahlager L, Fredslund H. Hermeneutisk analyse. I: Vallgårda S, Koch L. (red.). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. København: Munksgaard Dan-mark; 2011.
  28. Lauridsen O. Fokus på læring. København: Akademisk Forlag; 2007.
  29. Wahlgren B. Voksnes læreprocesser. Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. København: Akademisk forlag; 2010
  30. Jakobsen LJ.  En hovedvej til uddannelse. Kronik i Politiken 04.08.2011 [cited august 2012]. 
  31. Benner P. Sutphen M., Leonard V., Day L. Educating Nurses. A Call for Radical Transformation. The Carnegie Foundation for the Advancement of Teaching. Stanford Californien. 2010.
  32. Juul S. Epidemiologi og evidens. København: Munksgaard Danmark; 2007.
BLÅ BOG  

Helle Barbesgaard blev sygeplejerske i 1987 og har arbejdet indenfor mave-tarmkirurgi og thoraxkirurgisk intensiv sygepleje. Hun har siden 1995 beskæftiget sig med uddannelse, blev cand.cur. i 2002 og er i dag ansat som lektor på Institut for Sygepleje, Metropol.

Anne Vinther Schmidt blev sygeplejerske i 1983. Hun har arbejdet indenfor mange kliniske områder i sundhedsvæsnet og desuden i Coloplasts udviklingsafdeling. Fra 1994 har hun arbejdet med uddannelse og er MEd (Master of Education) Hun er i dag lektor på Institut for Sygepleje, Metropol.

Lene Munch blev sygeplejerske i 1999 og har arbejdet inden for det urologiske speciale. Hun blev cand.scient.san. i 2008 fra Københavns Universitet og er i dag lektor på Institut for Sygepleje, Metropol.

Anja Reinholt blev sygeplejerske i 2003 og er ansat som klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske på ortopædkirurgisk afdeling, Gentofte Hospital. Hun blev Med (Master of Education) fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i 2008.

Læsertest - Case til refleksion 

Sygeplejestuderende Camilla på modul 11 skal informere en patient om plejeforløbet i forhold til en større rygoperation og herunder fortælle om rygningens betydning i forhold til postoperative komplikationer. Anbefalingen i forhold til pleje- og behandlingsforløbet er at stoppe med at ryge. Patienten er daglig ryger med et forbrug på ca. 20 cigaretter. Camilla er også selv daglig ryger. Patienten har forud for samtalen fået en informationsfolder og siger nu til Camilla, at det bliver meget svært at stoppe rygningen samtidig med, at han har så ondt i ryggen. Camilla synes, at det er svært for hende at tale om rygning, da hun selv ryger. Hun føler, at det vil være utroværdigt og vil helst undgå situationen med patienten. Camilla giver derfor udtryk for, at hun godt kan forstå patienten og fortæller, at det også  ville være svært for hende, og at det jo nok går alligevel. Herefter taler hun ikke mere om rygningens konsekvenser eller muligheder for rygeophør.

   Spørgsmål til situationen
  1. Hvilke muligheder har Camilla i situationen mht. at vejlede patienten om rygningens betydning og evt. rygeophør?  
  2. Hvordan kan det blive lettere for Camilla at vejlede om konsekvenserne af rygning og evt. rygestop?
   Mulige svar
  1. Camilla kan på en ikke-moraliserende måde spørge ind til patientens tanker om rygningens konsekvenser i forhold til det postoperative forløb og hvilke overvejelser patienten gør sig i forhold til at stoppe med at ryge herunder svare konkret og fagligt på eventuelle spørgsmål. Camilla kan oplyse om de muligheder, der er for hjælp til at stoppe med at ryge og eventuelt fortælle om andre patienters erfaringer i samme situation.
  2. Camilla kan tale med sin vejleder om sin modstand mod at vejlede i forhold til rygning, og de kan drøfte, hvordan Camilla fagligt kan klare situationen og anvende sin viden om rygningens konsekvenser samt viden om motivation til og muligheder for rygestop. De kan også drøfte Camillas holdning til, at hun selv ryger og om forskellen mellem at agere privat/personligt og professionelt i forhold til patienten. Dvs. at Camilla ikke behøver at være ikke-ryger for at vejlede i rygningens konsekvenser og i rygestop, men at hun skal kunne og skal være villig til at vejlede fagligt om rygning.
Emneord: 
Fysisk aktivitet
Sundhed
Uddannelse
Undervisning