Nytårsinterview: Vores faglighed er helt afgørende

Det skal give mening for alle sygeplejersker at være medlem af Dansk Sygeplejeråd, mener formand Grete Christensen, der det kommende år fortsat vil have som topprioritet at komme ud på sygeplejerskernes arbejdspladser. Hun glæder sig over at være formand for landets mest troværdige faggruppe.

SY-2013-01-30Du blev 2012 genvalgt til posten som formand for Dansk Sygeplejeråd. Hvordan vil du styrke sammenhængen mellem medlemmernes hverdag og Dansk Sygeplejeråds arbejde?

”Det er helt centralt for mig, at organisationens arbejde afspejler medlemmernes behov. Helt grundlæggende handler det om at vide, hvad der rører sig ude på sygeplejerskernes arbejdspladser. Forstå hvilke helt konkrete udfordringer sygeplejerskerne står med, hvad det er for problemer og bekymringer de tumler med, hvilke løsninger der er osv. Kun ved at have den viden og forståelse kan vi skabe en rød tråd fra medlemmernes arbejdsdag til de politiske indsatser. Et af redskaberne er at besøge sygeplejerskernes arbejdspladser. Opleve deres hverdag, lytte til deres pointer og ikke være bange for at spørge ind, når man er i tvivl om et eller andet. Derfor vil jeg forsat prioritere mine arbejdspladsbesøg meget højt. Dansk Sygeplejeråd skal være endnu mere ude på arbejdspladserne. Men jeg kan ikke gøre det alene. Det er også nødvendigt at indrette vores organisation, så den afspejler medlemmernes behov, hvad enten det handler om overenskomstfornyelse, om juridisk bistand, om at ruste vores tillidsvalgte eller om noget helt fjerde. Pointen er, at vi laver rigtigt meget på mange områder, men at vi stadig skal blive bedre til at skabe mere værdi for medlemmerne. I 2012 har vi eksempelvis lavet en række organisatoriske ændringer i Dansk Sygeplejeråds sekretariat i København for bedre at kunne matche medlemmernes behov. Det skal give god mening for alle sygeplejersker at være medlem af Dansk Sygeplejeråd. Vi er ikke i mål endnu, men det kommer vi.”

En undersøgelse, som blev offentliggjort her i efteråret, viser, at den danske befolkning mener, at sygeplejersker er landets mest troværdige faggruppe. Hvorfor topper sygeplejersker troværdighedsbarometret?

”Det er der flere årsager til. Mange patienter og pårørende oplever, at sygeplejersker på trods af, at vilkårene langt fra altid er optimale, kæmper for patienternes bedste. Men helt grundlæggende tror jeg, at den høje troværdighed kan koges ned til, at danske sygeplejersker er fagligt dygtige. Drønhamrende dygtige. Det skaber selvsagt både tillid, respekt og anerkendelse hos de danskere, der på den ene eller anden måde er i berøring med os. Vi sygeplejersker har virkelig grund til at være stolte. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den store faglighed og tårnhøje troværdighed er nogle, af årsagerne til, at flere og flere vælger sygeplejen som profession. Tænk på at der de seneste år været trykt utallige historier i pressen om besparelser, nedskæringer og fyringer i sundhedsvæsenet. Alligevel er antallet af ansøgere til sygeplejestudiet ikke faldet. Tværtimod.  Sygepleje er virkeligt populær. Jeg er i øvrigt også ret sikker på, at vi i årene fremover vil se mere forskning i vores fag, fordi det bliver afgørende, at vi i hverdagen anvender forskningsresultater til at forbedre vores praksis. Derfor vil vi også se flere ansættelser af professorer i sygepleje, flere ph.d’er og forhåbentlig flere delestillinger mellem universiteter og kliniske afdelinger/kommuner for at udbrede holdningen. Jeg vil gøre mit til at det lykkes.”

Hvilke sundhedspolitiske udfordringer ser du i 2013? 

”Der er flere vigtige. I det hele taget skal vi styrke sygeplejerskers rolle i sundhedsvæsenet endnu mere ved at arbejde for flere selvstændige funktioner til sygeplejersker, f.eks. i forhold til kronisk syge og til psykisk syge. Og på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet skal vi lægge yderligere pres på regeringen for at få gennemført dens løfte om nationale mål for forebyggelsen (oprindeligt Dansk Sygeplejeråds eget forslag, red.). Ligesom vi skal fortsætte indsatsen for at få 3-års undersøgelsen til børn flyttet fra almen praksis og ud i borgernes eget hjem. Det er oplagt, at sundhedsplejerskerne overtager undersøgelsen, som Forebyggelseskommissionen i øvrigt også anbefalede for flere år siden.”

Medarbejderne i sundhedsvæsenet skal år efter år øge produktiviteten – altså løbe stærkere. Vil der i 2013 komme yderligere krav om øget produktivitet?

”Ja, det vil der givetvis, men faktum er, at medarbejderne i sundhedsvæsenet de seneste år har øget produktiviteten markant. Faktisk er der kun 74 sygeplejersker i dag til at udføre den mængde arbejde, som der skulle 100 sygeplejersker til at løse for 10 år siden. Ny teknologi, forbedrede behandlingsformer, ændrede arbejdsgange m.m., spiller naturligvis en rolle, men pointen er, at fortællingen om, at vores sundhedsvæsen ikke er effektivt, den holder ikke. Slet ikke. Det kan landets sygeplejersker nikke genkendende til. De har på egen krop mærket de øgede krav. Og de har i den grad levet op til kravene. Sygeplejerskerne har leveret ved kasse 1. Derfor irriterer det mig også grænseløst, når nogle politikere bliver ved med at kræve yderligere produktivitet på den ene side, men på den anden side ikke vil give sygeplejersker større indflydelse, mere ansvar og bedre mulighed for faglig udvikling. Det hænger ikke sammen. Den konstant stigende produktivitet skaber et stigende pres på den faglige forsvarlighed. Jeg tror, at stort alle sygeplejersker kender den: oplevelsen af ikke at have mulig for yde faglig forsvarlig sygepleje, fordi de er pressede ud over, hvad der er rimeligt for dem og forsvarligt for patienterne. Det giver en følelse af utilstrækkelighed. Og det påvirker selvsagt ens arbejdsmiljø negativt. Pointen er blot den, at det ikke må være et individuelt problem for den enkelte sygeplejerske, om vedkommende har mulighed for at udføre faglig forsvarlig sygepleje. Jeg er sikker på, at hvis arbejdsgiverne giver os sygeplejersker større indflydelse, mere ansvar og bedre mulighed for faglig udvikling, så vil den faglige forsvarlighed højnes.”

Overenskomstfornyelsen står for døren. Hvilke udfordringer ser du for sygeplejerskernes løn- og ansættelsesvilkår? 

”Ligesom OK11 kommer OK13 til at stå i krisens tegn. Vi kender endnu ikke arbejdsgivernes krav til overenskomstfornyelsen (primo december, red.), men jeg er ret sikker på, at forhandlingerne i den grad kommer til at handle om at afværge krav fra arbejdsgiverne. Krav, der vil gøre indhug i sygeplejerskernes rettigheder. Vi skal naturligvis forhandle flest mulige af vores egne krav bedst muligt hjem, det siger sig selv. Det handler bl.a. om bedre balance mellem arbejds- og privatlivet, faglig udvikling og sikring af reallønnen. Men det er vigtigt for mig ikke at stikke blår i øjnene på Sundhedskartellets medlemmer. Den samfundsøkonomiske krise er nu engang en realitet. Det er virkeligheden. Så øvelsen er at være nytænkende og ambitiøs, inden for en forholdsvis snæver ramme. Det skal nok lykkes.” 

Blå bog - Grete Christensen

Grete Christensen er født i 1957 og blev uddannet fra sygeplejeskolen i Holbæk i 1981. Herefter arbejdede hun som sygeplejerske ved Bornholms Centralsygehus (1981-83) og efterfølgende på Holbæk Centralsygehus (1983-91), hvor hun i 1984 blev valgt til tillidsrepræsentant og senere til fællestillidsrepræsentant. Posten som tillidsrepræsentant blev starten på hendes fagpolitiske engagement.

Grete Christensen har haft en lang række fagpolitiske poster, hvoraf de mest centrale er: 

  • Amtskredsformand for Dansk Sygeplejeråd Vestsjællands Amt (1991–1998)
  • 1.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd (1998-2009)
  • Formand i Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse, DSA (2000-2010)
  • Formand for EFN – European Federation of Nurses Association (2007-2010)
  • Formand for Dansk Sygeplejeråd (2009-)
  • Formand for SSN – Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (2011-) 

Privat er Grete Christensen bosiddende i Holbæk, gift og har to voksne børn.

Emneord: 
Interview