Calmettevaccinen tages i brug igen

Et dansk studie, Calmettestudiet, skal vise, om Calmettevaccinen har en positiv effekt på små børns immunforsvar og dermed på sigt kan gavne folkesundheden i form af positiv effekt på immunforsvaret og reduceret forekomst af asmatisk bronkitis, børneeksem og fødevareallergi.

Læs artiklen som PDF - gå til side 56

Forskning fra bl.a. Afrika viser, at Calmettevaccinen har en positiv effekt på immunforsvaret, idet Calmettevaccinerede børn bliver mindre syge og tilsyneladende får mindre astma, fødevareallergi og børneeksem. Det undersøges nu, om vaccinen har samme gavnlige effekt på vestlige børn i et stort dansk studie, Calmettestudiet, se boks 1.

Frem til oktober 2013 har vordende forældre på tre af landets store fødesteder mulighed for at deltage i Calmettestudiet. De gravide, der skal føde på henholdsvis Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Kolding Sygehus, vil i sidste del af graviditeten blive spurgt, om de vil deltage i forskningsprojektet, hvor halvdelen af børnene ved hjælp af lodtrækning udvælges til at blive Calmettevaccineret, og den anden halvdel fungerer som kontrolgruppe.

Samtlige børns sundhed (både dem, der er vaccineret, og dem, der ikke er) følges derefter tæt i det første år efter vaccinationen. Det sker ved to børneundersøgelser og tre telefoninterview med en sundhedsfaglig medarbejder. Ved interviewene spørges ind til barnets sundhed og sygdom.

Disse undersøgelser skal være med til at afdække, om Calmettevaccination kan reducere børns medicinforbrug og hospitalsindlæggelser, om det generelt har en positiv effekt på immunforsvaret, og om det kan reducere forekomsten af astmatisk bronkitis, børneeksem og fødevareallergi. Derudover skal det afdække, om det har indflydelse på væksten hos for tidligt fødte. Forældrenes holdning til vaccinationer og deres oplevelse af bivirkninger vil ligeledes blive undersøgt.
 

Betydning for folkesundheden?

Gennem tre årtier har forekomsten af eksem, astma og allergi været støt stigende verden over, således også i Danmark. Astma og eksem er nu de hyppigst forekommende kroniske sygdomme blandt børn i høj-indkomstlande (1). I Danmark er børnedødeligheden lav, men mange børn oplever alligevel at blive indlagt med alvorlige infektionssygdomme i løbet af deres første leveår. Derfor har Forskningscenter for Vitaminer og Vaccinationer (CVIVA) med støtte fra Grundforskningsfonden iværksat dette forskningsprojekt, der kommer til at involvere ca. 4.300 børn og familier, se boks 2. Udover en række anerkendte forskere involverer projektet fem ph.d.-studerende, der skal belyse forskellige vinkler af Calmettevaccinens virkning.
 

Et sygeplejefagligt perspektiv

En af de ph.d.-studerende, der medvirker i studiet, har sygeplejefaglig baggrund og vil igennem projektet fokusere på forældrenes holdning til vaccinationer, og hvordan det påvirker forældre at skulle tage stilling til, om deres barn skal vaccineres. Metoden har baggrund i et canadisk sygeplejediagnoseredskab ”Decisional Conflict Scale” og bygger bl.a. på spørgeskemainterview (2).

Historier om enkelte uheldige tilfælde og symptomer, som kædes sammen med en vaccination, kan meget let give usikkerhed og bekymring hos dem, der skal tage stilling til, om deres barn skal vaccineres. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvad der ligger til grund for forældrenes beslutninger, samt undersøge, hvordan vi bedst muligt kan støtte op om denne beslutningstagen.

Jette Ammentorp, som til daglig er forskningsleder på Sygehus Lillebælt med særlig interesse for kommunikation i sundhedsvæsenet, er vejleder på det sygeplejefaglige ph.d.-projekt. 

Boks 1. Fakta om BCG

Ordet Calmette er egentlig en forkortelse af Bacille Calmette Guérin. I fagsprog forkortes Calmettevaccinen derfor ofte BCG. I Danmark ophørte man med at bruge BCG-vaccination i børnevaccinationsprogrammet i begyndelsen af 1980’erne, fordi forekomsten af tuberkulose i Danmark var lav. I 2010 blev der kun anmeldt 357 tilfælde, de fleste blandt indvandrere eller efterkommere af indvandrere, grønlændere eller etniske danskere, der har opholdt sig i lande med høj forekomst af tuberkulose. Globalt er forekomsten af tuberkulose stigende, men grundet den lave forekomst i Danmark udføres ikke rutinemæssig vaccination af risikogrupper. På trods af forsøg på at udvikle nye vacciner er BCG-vaccinen, som nu er næsten 100 år gammel, stadig en af de mest anvendte vacciner i verden og den primære i forebyggelsen af tuberkulose. (3).

Calmettevaccinens bivirkninger

Det er almindeligt, at der efter vaccinationen kommer

  • Rødme og hævelse i huden svarende til, hvor vaccinen er givet.
  • Hævede lymfeknuder op til fire uger efter vaccinen.
  • Et lille ca. 5 mm stort ar i huden, hvor vaccinen blev givet.

BCG-vaccinen har været anvendt gennem snart 100 år og indgår også i dag i mange landes børnevaccinationsprogrammer. Nogle af de sjældne bivirkninger er derfor velkendte:

  • Færre end 1/100 kan få hovedpine, feber eller sår over injektionsstedet.
  • Færre end 1/1.000 kan få en byld, knoglebetændelse, lymfeknudebetændelse eller alvorlig akut allergisk reaktion.

 (Calmettestudiet.dk)

Boks 2. Fakta om CVIVA

 I begyndelsen af maj 2012 blev Forskningscenteret for Vitaminer og Vacciner (CVIVA) officielt åbnet på Statens Serum Institut. Målet for CVIVA er at dokumentere, at vacciner og vitaminer påvirker immunsystemet på en langt mere generel måde end hidtil antaget.

Baggrunden for centerets forskning i Danmark er forskning i Guinea-Bissau, der viser, at både Calmettevaccinen og mæslingevaccinen har uspecifikke sideeffekter, der kan beskytte mod andre infektioner end præcis den sygdom, de er rettet imod. Andre vaccinationer kan have en negativ effekt på immunsystemet, og vitaminer kan forstærke både de positive og negative effekter. Desuden forsker centeret i kønsforskelle i reaktioner på og virkning af vaccinationer.

CVIVA er støttet af Danmarks Grundforskningsfond.

Litteratur

  1. Danmarks Apotekerforening. Lægemidler i Danmark 2011. Webside 2011 November 9;1-100. Available from: URL: www.apotekerforeningen.dk
  2. O’Connor A. Validation of a Decisional Conflict Scale. Med Decis Making 1995;15:25-30.
  3. Ottenhoff THM, Kaufmann SHE. Vaccines against Tuberculosis: Where Are We and Where Do We Need to Go? PLoS Pathog 2012;8(5): e1002607.
Emneord: 
Sundhed
Vaccine