En ukendt paragraf

​Læs som PDF - gå til side 54

Denne artikel sætter fokus på de muligheder der ligger i servicelovens § 118 (1), pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. Allogen knoglemarvstransplantation med fremmed donor er en højt specialiseret og barsk behandling, som kun foregår på Rigshospitalet.

Behandlingen er forbundet med et intensivt sygeleje, hvor mange pleje- og omsorgsopgaver naturligt bliver varetaget af sygeplejerskerne, andre af pårørende. Der er en række ekstraordinære krav til sygepleje, og mange har brug for hjælp til de fleste plejeopgaver. I en svært fysisk og psykisk belastende sygdomssituation er det oftest vigtigt for patienten at have en pårørende hos sig.

Det er med livet som indsats, at en sådan behandling modtages. De patienter, som overlever, vil i lange perioder lide af svære følger, og der er ofte flere hospitalsindlæggelser undervejs. De kan kort sagt ikke klare sig alene. Vi ønsker med dette indlæg at argumentere for, at lovgivningen rent faktisk åbner for muligheden af ”pasning af nærtstående” også under sygehusophold, når der foreligger helt særlige omstændigheder, og at det stadig kan sandsynliggøres, at der er et pleje- og omsorgsbehov svarende til fuldtidsarbejde, på trods af indlæggelsen.

Der er på et år ansøgt om pasningsorlov til 23 patienter i forskellige kommuner i hele landet, hvoraf der er givet afslag fra tre kommuner. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet kan efter servicelovens § 118 blive ansat af kommunen til at passe en plejekrævende nærtstående.

Servicelovens § 118 er en rammebestemmelse, der skal kunne tilgodese en bred vifte af behov, herunder situationer, hvor den nærtstående i kortere eller længere perioder er indlagt på sygehus. Loven må derfor tolkes fleksibelt, da den skal understøtte opfyldelsen af de meget forskelligartede og skiftende behov for pleje og omsorg, der ofte kendetegner alvorlige sygdomsforløb og handicap.

I vejledningen (2) fremgår det tydeligt, at der efter en konkret vurdering kan etableres eller opretholdes et pasningsforhold i forbindelse med hospitalsophold, når der foreligger særlige omstændigheder, ligesom der kan tages hensyn til, om behandlingen finder sted i en anden landsdel end bopælen. I bemærkningerne til lovforslaget (3) er anført, at formålet med orloven er at sikre, at lønmodtagere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis de varetager pasnings- og omsorgsopgaver over for deres nærtstående.

Den sikkerhed, de pågældende har i pasningsorloven, er, at de ikke kan blive opsagt under orloven, ligesom de er sikret at kunne vende tilbage til deres arbejde; modsat en langvarig sygemelding, som den enkelte pårørende kan føle sig tvunget ud i. Lovgivningen giver altså mulighed for, at der bevilges pasning af nærtstående under hospitalsophold. Så hjælp de pårørende med at bruge denne mulighed, når der er behov for det. 

Litteratur

1. LBK nr. 810 af 19/07/2012 Gældende
2. VEJ nr. 13 af 15/02/2011 (kapitel 42 pkt. 181 samt kapitel 44 pkt. 186)
3. Lovforslag nr. L 124 2001/02