Studerende i praksis: Kræftsygepleje skræmmer ikke

Inden jeg startede på afdelingen, havde jeg mine betænkeligheder. Jeg vidste, at de patienter, som er tilknyttet afdelingen, er alvorligt syge, og at når de kommer der, så er de meget afkræftede og måske endda tæt på livets afslutning. I løbet af praktikken har jeg mødt mange forskellige reaktioner på at blive alvorligt syg.

Det har overrasket mig, hvor afklaret nogle mennesker er omkring deres sygdom. De har talt om fremtiden, livsændringer osv.

På onkologisk afdeling oplevede jeg, at det tværprofessionelle samarbejde fungerede godt, og samarbejdet mellem fagpersoner, patient og pårørende var eminent. Jeg oplevede humanistisk sygepleje til patienten og følte, at her gjorde sygeplejerskerne en forskel.

Når patienten blev indlagt, blev der ikke kun taget stilling til den primære indlæggelsesårsag. Der blev også taget hånd om patientens situation og hele forløbet, havde noget ændret sig? Og var der opstået noget uforudsigeligt?

Det var især i situationer, hvor patienten var blevet dårligere, at jeg oplevede pårørende, som syntes, det var hårdt at tage sig af deres kære. I disse situationer var personalet dygtige til at finde løsninger som ekstra hjemmehjælp, aflastningsplads, rehabilitering på hospice eller permanent plads på hospice.

Jeg stod selv i en situation en fredag med en ældre dame, der blev indlagt med en smerteproblematik. Hendes datter havde søgt orlov, men syntes, moderen var blevet tiltagende dårlig og mente ikke selv, at hun magtede opgaven. Da vi nævnte hospice for de to døtre, var de åbne over for denne løsning. Jeg kontaktede hospice, og der var en ledig plads allerede om mandagen. Jeg fortalte døtrene om dette, og de var meget lettede.

Deres mor syntes også, det var en god løsning, og jeg kunne mærke, at jeg havde afhjulpet en stor bekymring omkring moderens fremtid og forløb. Da jeg gik hjem den dag, følte jeg virkelig, at jeg havde hjulpet både patient og pårørende til at kunne slappe af i situationen og nyde den sidste tid. Jeg følte, at jeg havde gjort en forskel.

Karin Leth, som var sygeplejestuderende på modul 13 VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg, da hun skrev indlægget. Karin Leth er i dag sygeplejerske.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.