”Socialsygeplejersken er bedre end søster og mor tilsammen”

For knap to år siden blev den første socialsygeplejerske ansat på Herlev Hospital i en forsøgsordning. Projektet er nu evalueret, og det har vist sig at være en stor succes.

”Hun har været bedre end en søster og en mor tilsammen og en halv læge. Det er hende, der stiller de undrende spørgsmål til mig og kan se mangler i behandlingen.”

Sådan siger en anonym patient om socialsygeplejerskens indsats på Herlev Hospital. Socialsygeplejerskens funktion startede for knap to år siden som en forsøgsordning, der i dag er gjort permanent. Nu er der kommet en evaluering af projektet, der viser, at det er en god idé med et bindeled mellem socialt udsatte patienter, kommuner og hospitalsvæsen. For især i rollen som ”oversætter” mellem de forskellige parter har socialsygeplejersken gjort en forskel for dialogen mellem patienter og offentlige institutioner.

”De interviewede hospitalsansatte sygeplejersker fremhæver, at socialsygeplejersken er god til at bløde spændte situationer op. Ved at tage en uformel snak i andre omgivelser giver hun patienten ro og åbner op for, at patienten bedre kan forstå sin situation og indstille sig på behandlingsforløbet,” skriver Enheden for Brugerundersøgelser, der har udarbejdet rapporten ”Socialsygeplejerske for lighed i sundhed”, i en pressemeddelelse.

Også de kommunalt ansatte, som er i kontakt med socialsygeplejersken, oplever en forbedret kommunikation.
”Det betyder, at jeg trygt efterlader mine borgere på afdelingen. For når kontakten er skabt til socialsygeplejersken, så kan jeg roligt køre hjem,” fortæller en af de interviewede kommunalt ansatte i rapporten.

Udsatte har svært ved at overholde aftaler

For mange socialt udsatte er det svært at overholde aftaler, og det er ofte til stor frustration for de ansatte. I rapporten reagerer de øvrige sygeplejersker forskelligt på de udsattes manglende evne til at dukke op til tiden, eller når de helt undlader at dukke op. Nogle sygeplejersker bliver irriterede over, at tiden går fra andre patienter, mens andre er bekymrede for, at eventuelle skader forværres og bliver sværere at behandle. Andre igen har udviklet egne systemer med små lapper, der skal minde dem om at ringe patienten op dagen før en aftale for at forøge chancerne for, at den bliver overholdt.
Med socialsygeplejersken kan de ofte rodede forløb få mere struktur, fordi hun systematisk arbejder for at minimere aflysningerne:

"Jeg ringer måske to dage forinden og spørger, hvordan det går, og så kan de sige ”jeg kan slet ikke overskue at komme på hospitalet!” Så kan vi nå at aflyse, så der er en anden patient, der kan nå at få den tid,” fortæller socialsygeplejersken selv i undersøgelsen og forklarer, at nogle af patienterne har brug for daglige påmindelser et stykke tid før undersøgelsen, mens andre kan hjælpes på vej ved, at der f.eks. er bestilt transport til dem.

Svært at forstå forskellige fagligheder

Selvom ansatte og patienter i rapporten er glade for ordningen, er der områder, hvor socialsygeplejersken støder på forhindringer. Mange kolleger kender ikke ordningen, og hele hospitalet er for stort til, hvad en enkelt socialsygeplejerske kan dække ind.  Kollegerne har desuden forskellig faglig tilgang, og der er derfor ikke nødvendigvis enighed om, om det er det sundhedsfaglige eller det sociale aspekt, der kommer først i mødet med patienten. Det er heller ikke alle af de adspurgte sygeplejersker, som har tålmodighed med misbrugende eller alkoholiserede patienter.

”Vi tænker, jamen så lad dog være med at drikke. Jeg tror godt, de kan gå hen og blive sådan et irritationsmoment, og man ved, at de bare går ud og tager det næste fix eller en vodkaflaske,” siger en sygeplejerske, som mener, der mangler mere viden på området.   

Læs mere om socialsygeplejerskernes arbejde, når formand Grete Christensen besøger socialsygeplejersker på Glostrup Hospital i ”Socialsygeplejersken er det gode eksempel

Hele rapporten ”Socialsygeplejerske for lighed i sundhed” kan hentes på www.patientoplevelser.dk

Emneord: