Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Forskning er en mangelvare i psykiatrien

Der er brug for mere forskning i psykiatrisk sygepleje, lyder det fra Dansk Sygeplejeråd. Og det kan godt betale sig, siger en af de oversygeplejersker, der har en forsker ansat.

Sygeplejersken 2013 nr. 14, s. 36

Af:

Andreas Rasmussen, journalist

Forskning i psykiatrisk sygepleje er underprioriteret. Det mener Dansk Sygeplejeråd, der får opbakning fra Dansk Netværk for Psykiatrisk Sygeplejeforskning. I organisationens udspil foreslår Dansk Sygeplejeråd bl.a. flere ressourcer til forskning samt oprettelse af et professorat. Det har man bl.a. i Norge og Sverige.

”Der er meget lidt forskning indenfor den psykiatriske sygepleje. Vi er mindre end 10, der har en ph.d. Men der er en interesse for det, og det har en klinisk relevans, så jeg tror, det kommer til at vokse,” siger Frederik Alkier Gildberg, der er ph.d. og postdoc i psykiatrisk sygepleje og forskningsleder ved Psykiatrisk Afdeling Middelfart.

Dansk Sygeplejeråds næstformand, Dorte Steenberg, siger: ”Hvis vi f.eks. gerne vil nedbringe tvangen, så er der behov for, at vi forsker i, hvad der udløser og optrapper konflikter, og hvordan vi kan håndtere dem uden brug af tvang. Det kræver, at der er den fornødne viden og resurser til at forske i det, vi ikke ved nok om.”

Hun tilføjer: ”I det lange løb er en nedbringelse af tvangen, ligesom f.eks. recovery, en menneskelig gevinst for både patienter, personale og pårørende, samtidig med at det er en økonomisk gevinst for hele psykiatrien, så det kan simpelthen ikke betale sig at spare på forskningen.”

Dansk Netværk for Psykiatrisk Sygeplejeforskning, der organiserer flertallet af de danske forskere på området, bakker op om forslaget.

Forskning tæt på patienterne

I Middelfart forsker Frederik Alkier Gildberg i netop nedbringelse af tvang, et område, som fylder meget i den begrænsede forskning i psykiatrisk sygepleje i Danmark. Men i modsætning til mange andre forskere så har han ikke hjemme på et universitetskontor. Hans kontor ligger midt i den psykiatriske virkelighed i Middelfart, og det giver mange fordele.

”Det er uhyre vigtigt at være placeret i den kliniske praksis. Hvis vi skal skabe en forskningskultur på det her område, så kræver det, at vi er helt tæt på, ellers kan man ikke have en ”feeling” med, hvad der rører sig. Kun sådan kan man sikre sig praktisk, relevant og patientnær forskning,” siger han.

Og den holdning deles af hans chef, oversygeplejerske Isabel Gindeberg. ”Vi får mange værdier ud af at have ham siddende. Vi har en person ansat, som ved meget om forskning, og hvordan man søger viden, samtidig med at han ved noget om bestemte områder af sygeplejen og psykiatrien. Det letter vores adgang til viden,” siger hun og fortsætter:

”Dét at have en forsker, der udvikler viden og udgiver ting, har også en PR-værdi. Det gør stedet mere attraktivt for folk at søge job, fordi vi har fokus på at udvikle faget.”
 

Ønsker mere forskning i psykiatrisk sygepleje

Dansk Sygeplejeråds udspil peger bl.a. på, at der er brug for, at:

  • Flere sygeplejersker ansat i den regionale psykiatri skal have forskningskompetencer, f.eks. en kandidat eller ph.d.
  • Psykiatrien skal være et af de prioriterede emner i regeringens fordeling af midler i perioden 2020-2025
  • Der skal oprettes et klinisk professorat i psykiatrisk sygepleje senest i 2020.
  • Kommuner og regioner skal afsætte flere midler til forskning.
  • Der skal udvikles nationale kliniske retningslinjer for psykiatrien i både regioner og kommuner.
  • Retningslinjerne skal understøttes af implementeringsredskaber som f.eks. e-learning.
Artikelserie om psykiatrien

Henover efteråret har Sygeplejersken bragt en artikelserie om forholdene i psykiatrien. Artikelserien har bl.a. handlet om lighed i sundhed og sammenhæng i patientforløb, lave normeringer som hindring for efteruddannelse og behovet for mere forskning, der kan give patientnære forbedringer. Serien har taget udgangspunkt i Dansk Sygeplejeråds udspil ”Vejen mod en bedre psykiatri”. Denne artikel er den sidste i serien.

En liaisonsygeplejerske arbejder med sammenhænge      

Overdødelighed blandt psykisk syge skal ned      

Penge er en stopklods for specialuddannelse   

”Socialsygeplejersken er bedre end søster og mor”      

Socialsygeplejerskeordningen er det gode eksempel