Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra forsker til fag: Forskning kræver tværfagligt samarbejde

I Danmark findes ca. 135 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang: Lene Bastrup Jørgensen.

Sygeplejersken 2013 nr. 14, s. 56

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

SY-2013-14-56aLene Bastrup Jørgensen er 48 år, bor i Silkeborg og er gift. Hun har to voksne børn. Lene Bastrup Jørgensen er ansat som leder af en interdisciplinær forskningsenhed og forskningsansvarlig sygeplejerske i Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt. Er derudover ansat som adjunkt i et stillingsfællesskab mellem Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet, og Hospitalsenhed Midt.

Hvad fik dig til at forske?

”Flere faktorer fik mig til at forske. Dels en evig trang til at lære mere, dels en fast tro på, at vi må evidensbasere vores praksis til det bedste for patienterne, og desuden en uvurderlig opbakning fra professor Kirsten Lomborg og nu pensioneret lektor Ingegerd Harder til at gå i gang med ph.d.-uddannelsen.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?

Forskningsemnet er, hvordan mennesker med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) håndterer dagliglivet med åndenød. ”Håndtering af åndenød i dagliglivet” forstås i projektet som et multi-dimensionelt fænomen, der må undersøges med forskellige metoder, f.eks. fysiologiske målinger, videooptagelse af dagligdagsaktiviteter samt interview. Det var et stort plus for projektet, at vejlederteamet bestod af sygeplejersker og læge med forskellige typer af indsigt i emnet samt erfaring med både kvalitative og kvantitative metoder.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?

”Jeg tog min forskeruddannelse ved Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?

”Jeg fik et samfinansieret stipendium fra Aarhus Universitet, Regionshospitalet Silkeborg og Styrelsen for Forskning og Innovation.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?

”Vi har været så heldige, at Journal of Research in Nursing har accepteret tre sammenhængende artikler fra afhandlingen. Artiklerne beskriver henholdsvis den anvendte multi-modale grounded theory-metode, den groundede teori om håndtering af KOL og endelig de statistiske beregninger, der støtter op om teorien.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?

”Vi har identificeret fire typiske måder, hvorpå lungesyge mennesker håndterer livet med åndenød. De forskellige håndteringsmåder har forskellige motiver og kalder på forskellige behov for støtte til at håndtere livet med åndenød. Teorien om de fire håndteringsmåder kan derfor med fordel udgøre grundlaget for et mere individualiseret rehabiliteringstilbud til mennesker med KOL.”

Hvad forsker du i aktuelt?

”Jeg undersøger i øjeblikket et mixed-methods-studie: 1) Hvordan patienter håndterer det at gennemgå et accelereret forløb, hvor de får en ny hofte, samt 2) hvordan animeret og webbaseret information øver en indflydelse på denne håndtering.

Projektet er interdisciplinært funderet og udgår fra et forskningsmiljø, der består af sygeplejersker, fysioterapeuter, læger, en antropolog og to akademiske medarbejdere med politisk og sprogkyndig baggrund. En broget, men bevidst sammensat flok, der arbejder med både forskning, kvalitet, udvikling og innovation i et tæt samarbejde med forløbskoordinatorer med ansvar for hofte-, knæ- og rygforløb.

Jeg er fortaler for et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienter. Én faggruppes viden og kompetence kan sjældent stå alene, hvis vi skal yde vores bedste. Jeg er derfor overbevist om, at vi må arbejde interdisciplinært i forskning, hvis vi skal optimere de elektive, kirurgiske patientforløb, så både den patientoplevede kvalitet og patientsikkerheden er i top.

Helt naturligt har jeg derfor arbejdet på, at vi har delt forskningsledelse mellem centrets forskningsansvarlige sygeplejerske, fysioterapeut, ortopædkirurgisk og anæstesiologisk overlæge. Alle centrale faggrupper i kirurgiske patienters forløb er hermed repræsenteret i den samlede forskningsindsats.”

Litteratur

  • Jørgensen LB et al. Evaluation of a multi-modal grounded theory approach to explore patients’ daily coping with breathlessness due to chronic obstructive pulmonary disease. Journal of Research in Nursing; 2013 18(5):423-40.
  • Jørgensen LB et al. Four types of coping with COPD-induced breathlessness in daily living: a grounded theory study. Journal of Research in Nursing; 2013 18(6):520-41.
  • Jørgensen et al. Coping with breathlessness among people with COPD: distinct physiological and behavioural indicators. Journal of Research in Nursing. 2013 doi:10.1177/1744987113504512Online.
  • Jørgensen LB et al. Fire måder at håndtere åndenød på. Et grounded theory studie. Sygeplejersken, 2013;(9)85-102.