Region Hovedstaden satser stort på brugerinddragelse

Foto: iStock

En bedre psykiatri kræver, at patienter og pårørende i langt større udstrækning end i dag kommer på banen. Det er filosofien bag en ny strategi for brugerinddragelse i Region Hovedstadens Psykiatri, som politikerne i regionsrådet har taget initiativ til. 

Strategien er udviklet i dialog med både brugere, brugerorganisationer, medarbejdere og ledere i psykiatrien. Den træder i kraft ved årsskiftet, og på Psykiatrisk Center Nordsjælland ser centerchef Anne Mertz frem til at føre visionerne ud i livet.

”Som fagpersonale kan vi i endnu højere grad bidrage til, at patienterne kommer sig og får et godt liv. Men recovery er også patienternes egen proces, og vi ved, at vi får bedre resultater, hvis de fra første færd bliver inddraget i deres egen behandling. Derfor skal vi tage beslutningerne sammen med patienterne og ikke for dem,” siger hun.

Anne Mertz peger også på, at den nye strategi lægger mindre vægt på diagnoser og begrænsninger og mere vægt på håb og muligheder i dialogen mellem de ansatte og patienten. Samtidig har psykiatrien lyttet til kritik fra brugerorganisationer og vil i større omfang end tidligere også inddrage de pårørende.

”De pårørende kender patienterne, og når de bliver taget med på råd, giver det mulighed for mere sammenhængende behandlingsforløb, der får flere nuancer med,” siger hun.
Mange steder i psykiatrien bliver der i forvejen arbejdet med brugerinddragelse. Men det nye initiativ vil sikre en samlet og mere målrettet indsats, mener centerchefen.    

”Strategien betyder, at alle går samme vej, og at der fremover vil blive arbejdet systematisk og innovativt med brugerinddragelse overalt i psykiatrien,” siger hun.

Nye arbejdsgange og rutiner

Som led i den ny strategi iværksættes en handleplan med seks indsatsområder, der skal sørge for, at brugerperspektivet kommer på dagsordenen i alle hjørner af organisationen.

For personalet på afsnittene under Psykiatrisk Center Nordsjælland vil initiativet helt konkret betyde, at alle behandlingsplaner skal udarbejdes sammen med patienterne, og at pårørende skal kontaktes inden for 24 timer.

Et andet nyt tiltag er målinger af patienttilfredsheden via tablets, ligesom der løbende vil være feedbackmøder efter en model udarbejdet af Enhed for Brugerinddragelse på Glostrup Hospital. Her får såvel ambulante som indlagte patienter mulighed for at komme med bud på, hvordan behandling og service i psykiatrien kan forbedres.

Alle medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri vil blive uddannet i en recovery-baseret tilgang til behandlingen, så de bliver klogere på, hvordan ressourcerne hos patienter og pårørende kan bringes i spil. Og ude på de enkelte centre er der allerede nu mødeaktiviteter, som skal ruste personalet til nye arbejdsgange og rutiner.

”Brugerinddragelsen kræver en ny form for dialog med patienterne, og du får feedback på dit faglige arbejde på en helt anden måde, end du er vant til. Sygeplejersker og andre kernemedarbejdere skal derfor være klædt på til opgaven og være helt klar over, hvad der forventes af dem. Ellers kommer vi ingen vegne,” siger Anne Mertz.

Mere reel inddragelse

I Landsforeningen SIND ses initiativet som et skridt i den rigtige retning, når det handler om reel brugerinddragelse. Selv om regionerne siden 2007 har været forpligtede til at have en politik på området, er der nemlig stadig plads til forbedringer, mener formand Knud Kristensen.

”Det er et godt eksempel, at man i Region Hovedstaden har inddraget brugerne allerede i udarbejdelsen af strategien. For kunderne i butikken skal ikke bare høres bagefter. De skal sidde med ved bordet, når beslutningerne træffes,” siger han.

Ken Strøm Andersen er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden, og har psykiatri som ansvarsområde. Han vurderer, at der ligger et stort uforløst potentiale i inddragelse af patienter og pårørende, og hilser også den ny strategi velkommen. 

”Brugerinddragelse er noget, vi har arbejdet meget længe med. Men det er svært at ændre kulturen, fordi der hos det faguddannede personale ofte er en latent modstand. Måske fordi man føler, at man giver noget af sin faglighed fra sig,” siger han.

Som en af barriererne for brugerinddragelse peger Ken Strøm Andersen på, at psykiatrien i mange år har været domineret af medicinsk tænkning.

”Men vi kan ikke skyde hele skylden på lægerne. Vi skal også være selvkritiske. Sygeplejersker kan have en tendens til at lade sig socialisere ind i den medicinske tænkning. Når de kommer ud fra sygeplejeskolen og starter i psykiatrien, har de typisk en helhedsorienteret tilgang. Men ofte går der ikke lang tid, før de glemmer det hele menneske og får fokus på medicinen,” siger han.

Kreds Hovedstaden arbejder i øjeblikket selv på en ny psykiatristrategi. Den spiller godt sammen med initiativet i Region Hovedstadens Psykiatri, og det giver et godt udgangspunkt for et fremtidigt samarbejde om at flytte noget på feltet, mener Ken Strøm Andersen:

”Dét, der skal til for at ændre kulturen, er øget opmærksomhed hos sygeplejerskerne, kompetenceudvikling og maksimal ledelsesmæssig opbakning. Og så skal fokus fastholdes, så man ikke efter en periode falder tilbage i den gamle praksis.”
 

Ken Strøm Andersen har efter interviewet til denne artikel trukket sig som kredsnæstformand.