Sygeplejersken
Historisk: Så er der stuvede østers og duefrikassé
Danske sygeplejersker har altid været optagede af sammenhængen mellem ernæring og sundhed. Igennem tiden har der derfor ofte været debatter om, hvilket ansvar sygeplejersker har for patienternes kost og fødeindtag.
Sygeplejersken 2013 nr. 2, s. 14-14
Af:
Mille Dreyer-Kramshøj, journalist
Dengang
Sygeplejersker og elever serverer mad på Rigshospitalet i 1913. Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
”Det maatte dog være den simpleste Sag af Verden, at en Kvinde, som var uddannet Sygeplejerske, ogsaa kunde tage Ansvaret paa sig for den syges Kost. Anordningen af Kosten i det givne Øjeblik maa jo ligge i Lægens Haand; men Kundskaber hos Sygeplejersken vilde kunne lette ham paa mange Punkter, hvor kanske Afstanden fra den syge kunde hæmme hans Tilsyn.”
Sådan skrev læge Caroline Steen i indledningen til sin artikelserie om ernæring og diæt-etik, der blev bragt i Tidsskrift for Sygeplejersker i 1903-04.
To år før havde bladet indført den Diætiske Kogebog af Louise Nimb, hvor læserne fra 1901-1906 kunne lære bl.a. at lave stuvede østers og duefrikassé. Fru Nimb og fru Steens udgangspunkt var, at opfattelsen af kosten skulle nuanceres og tilpasses den enkeltes behov.
Samtidig skulle kogebogen sætte fokus på vigtigheden af kosten, skrev redaktionen: ”Maden er jo i Virkeligheden en meget betydelig Faktor, som der maa regnes med ved ethvert Sygeleje, og den Sygeplejerske, der forstaar at tilfredsstille Patientens Smag og bringe Afveksling indenfor et maaske temmelig snævert Omraade, vil altid være sikker paa at erhverve sig Taknemmelighed.”
I dag
Sygeplejersker serverer mad på Aalborg Sygehus i 2012. Foto: Lena Rønsholdt
Kostens betydning for patienterne er også i fokus i dag. Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, FSK, indledte 2013 med en debat om, at sygeplejerskernes fokus på kræftsyges ernæringstilbud drukner i andre opgaver pga. travlhed.
”Rutinerne for igangsættelse af ernæringstilbud er alt for slappe mange steder, og derfor er indsatsen ofte for tilfældig. Vi bliver dygtigere og dygtigere til at sikre overlevelse hos vores kræftpatienter, men det hjælper ikke noget, hvis patienterne ikke får den livsvigtige næring, de har brug for,” siger afdelingssygeplejerske og formand for FSK Hanne Nafei.
FSK har sammen med Kost og Ernæringsforbundet i en ny undersøgelse vist, at det kun er hver tredje sygeplejerske, der lægger ernæringsplaner for patienterne, og at under halvdelen følger op på den planlagte ernæringsindsats.
Kilder: Tidsskrift for Sygeplejersker 1901-1906 og www.dsr.dk/fs/fs13