Sygeplejersken
POR3T af etikken
Sygeplejen er fuld af etiske spørgsmål og dilemmaer. I bestræbelsen på at gøre sit arbejde godt kan man komme til at overskride patientens grænser. For hvornår fremmer man, hvad et andet menneske kunne have glæde af? Og gør man det i virkeligheden ud fra sit eget perspektiv, uanset hvor velment det er? Sygeplejersken har talt med tre sygeplejersker, som har valgt at arbejde med de etiske overvejelser tæt inde på livet.
Sygeplejersken 2013 nr. 2, s. 26-29
Af:
Christina Sommer, journalist,
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Sproget
Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef i Lemvig Kommune, har siddet i Sygeplejeetisk Råd siden 2005, formand siden 2009.
Hvorfor etik?
”Det har altid ligget grundlæggende i mig at tænke over, hvordan man gør tingene ordentligt. På sygeplejerskeuddannelsen havde vi en lærer fra Mauritius, som udfordrede os ved at stille spørgsmål ved vores nationalkultur og fagkultur. F.eks. vores forforståelse af, hvad patienten har brug for, ”hvor ved du det fra?”og ”er du sikker på det?”, spurgte han. Det har uden tvivl forstærket min interesse for etik.
I mit arbejde i Sygeplejeetisk Råd er jeg meget optaget af retorik. Ord som ”kronikere”, ”de gamle”, ”de fede” er med til at stigmatisere grupper af mennesker og gøre os sløve i forhold til at forstå, hvad og hvem vi taler om. Vi glemmer de mennesker, der er bagved.”
Den største etiske udfordring i 2013?
”Vi har netop revideret de Sygeplejeetiske retningslinjer for anden gang, siden de blev udarbejdet i 1992, og nu har professionsetikken fået mere plads. I 2013 skal vi ud i sygeplejekredse og drøfte, hvordan vi får en fælles forståelse af indersiden af faget. Vi er fattige på ord og begreber, som kendetegner det, der er sygeplejens kerne, og som udelukkende sygeplejersker har kendskab til. Det er intuition og tavs viden. Der er et gammelt udtryk, der hedder barmhjertighed, og dybest set handler det om betingelsesløst at ville det andet menneske det bedste – men det er, som om kristendommen har fået patent på barmhjertighed, selvom begrebet findes i alle religioner. For mig er det et grundvilkår, at vi vil hinanden det bedste, så hvordan finder vi de rette ord? Jeg vil gerne debattere sproget.”
Foto: Søren Svendsen
Perspektivet
Dorte Elise Møller Holdgaard, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité på Aalborg Universitetshospital, tidligere oversygeplejerske på Neurokirurgisk Afdeling samme sted.
Hvorfor klinisk etiske komitéer?
”Jeg blev inspireret i forbindelse med mit masterspeciale fra Aalborg Universitet i 2006. Fokus for arbejdet med klinisk etik er patientens møde med sundhedspersonalet, og internationalt, f.eks. i Norge og England, er klinisk etiske komitéer forholdsvis kendte institutioner. Jeg har selv været med til at oprette den tværfaglige kliniske etiske komité på Aalborg Sygehus i 2008. De etiske analyser vender perspektivet for klinikeren. Hvad man antager er det etiske perspektiv, er ofte ens egen personlige eller faglige holdning, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med patientens.
Hospitalsledelsen presser på, for at vi skal fortsætte vores arbejde, da sundhedsvæsenet i fremtiden bliver endnu mere patientfokuseret.”
Den største etiske udfordring i 2013?
”Behandlingsmulighederne vil stige eksponentielt med den forskning, der foregår, og eftersom ressourcerne er knappe, vil vi i sundhedsvæsenet være nødt til at foretage endnu mere præcise prioriteringer. Det bliver vigtigt at synliggøre konsekvenserne af prioriteringerne og få dem frem i lyset i en positiv ånd, så det ikke føles, som om den klinisk etiske komité kommer med konstante angreb. Vi ønsker jo alle det bedste sundhedsvæsen. Det handler dog ikke altid om ressourcer – nogle gange kan klinikerne handle anderledes uden flere ressourcer, men andre gange må vi sige, at inden for de fastlagte rammer har klinikerne handlet etisk og dermed gjort det så godt, som muligt var.”
Foto: Lars Horn
Individet
Birthe Ørskov, lektor ved Sygeplejerskeuddannelsen, University College Sjælland. Siden 2010 medlem af Sygeplejeetisk Råd.
Etik og sygeplejerskeuddannelsen?
”Etiske kundskaber er betydningsfulde og nødvendige i al sygepleje. På uddannelsen skaber vi rum for, at de studerende kan skærpe deres etiske bevidsthed, etiske refleksion og etiske beslutningstagen. Det er altid patientens livssituation og værdier, der skal danne udgangspunkt for valg af sygeplejefaglige handlinger, og det drøftes til stadighed, hvad der er godt, rigtigt eller forkert i al dets mangfoldighed. Vi kommer naturligvis også omkring de etiske problemstillinger, der kan rejse sig i forbindelse med livets begyndelse og afslutning, og alt, der ligger derimellem, er også genstand for sygeplejefaglige og etiske diskussioner.”
Den største etiske udfordring i 2013?
”Flere og flere studerende på alle uddannelsesniveauer bemærker, at det økonomisk rammestyrede samfunds ideal om lavest mulige omkostninger står i skærende kontrast til sygeplejerskernes ønske om at ville det gode og det, som er korrekt og omsorgsfuldt. De oplever en konflikt mellem ”det, jeg kan, skal og bør gøre”. Samfundet er domineret af en nytteetisk dagsorden, mens sygeplejersker mere er båret af pligt-, dyds- og omsorgsetik. Her mener jeg, at den største udfordring fortsat er at fokusere på sygeplejens kerne og værdier. Faglige, etiske og personlige kundskaber er afsættet for en god og professionel sygepleje.”
Foto: Søren Svendsen