Har du sovet godt?

På Hjertekirurgisk afdeling på Rigshospitalet har man i årevis haft fokus på patienternes søvn. Gennem samtale forsøger sygeplejerskerne at støtte patienterne til at få en god nattesøvn.

SY-2013-03-23aKlinisk sygeplejespecialist på Rigshospitalets Hjertecenter, Helle Greve, planlægger undervisning af alle 45 sygeplejersker i søvnrytmer og søvnfaser, så de kan hjælpe patienterne til bedre søvn. Foto: Søren Skou Svendsen

”Hvordan har du sovet?”

Det simple spørgsmål bliver stillet mange gange dagligt overalt i verden, uden at der bliver tænkt mere over svaret, hvad enten svaret er ”godt” eller ”dårligt”. Men det gør man på hjertekirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Her bliver svaret på spørgsmålet både hørt og analyseret. Og der bliver spurgt yderligere ind til patientens søvn.

”Vågnede du op i løbet af natten?”
”Hvad vækkede dig?”
”Hvad gjorde du for at falde i søvn igen?”

Hjertecentret på Rigshospitalet har i flere år haft fokus på patienternes søvn eller mangel på samme. Tilbage i 2006 blev der udarbejdet en klinisk vejledning om søvn, og for tiden arbejder klinisk sygeplejespecialist på hjertekirurgisk afdeling, Helle Greve, på et projekt, der bl.a. indebærer undervisning af alle 45 sygeplejersker i, hvad der kan give patienterne bedre søvn.

”Dårlig søvn er en udbredt problemstilling hos hjertepatienter. Og vores tværsnitsundersøgelser viser, at der i flere år har været søvnproblemer blandt vores patienter,” fortæller Helle Greve, der har fundet ud af, at viden om søvnrytme og søvnfaser blandt sygeplejerskerne kan hjælpe patienterne til at sove bedre.

En svensk undersøgelse anbefaler netop, at sygeplejersker har stor opmærksomhed på søvnproblemer for at forbedre plejen til hjertepatienter. Derfor har sygeplejersker behov for viden for at kunne vurdere og handle på søvnproblemer.

”Alene oplevelsen af, at man bliver taget alvorligt, når man har sovet dårligt, gør problemet mindre. Og hvis patienten skal opleve, at der bliver handlet på problemet, skal man snakke med patienterne om deres søvn,” siger Helle Greve.

Sygeplejersker forstyrrer
Patienterne nævner støjen fra sygeplejersker, der f.eks. tjekker blodtryk om natten, som det mest forstyrrende.

”Vi prøver at forstyrre dem mindre om natten og sørge for, at de i hvert fald sover et par timer i træk eller mere. Antallet af tilsyn om natten beror på en faglig vurdering af patientens tilstand,” siger Helle Greve.

Konkret har afdelingen gjort mange andre forskellige tiltag. For det første hjælper sygeplejerskerne med, at der er forskel på nat og dag i forhold til lyset. De anbefaler, at patienten slukker for fjernsynet, når det er tid at sove, og de arbejder på, at patienten ikke har ondt.

Dernæst forsøger sygeplejerskerne at opretholde patientens typiske sovevaner.
”Hvis patienten er vant til at drikke et glas varm mælk inden sengetid, så hjælper vi ham eller hende med det,” fortæller Helle Greve. 

Sygeplejerskerne spørger ind til patienternes sovevaner allerede før indlæggelsen, så afdelingen er forberedt ved indlæggelsen. Men alligevel kan det være svært for patienterne at opnå en god søvn.

”Vi skal være på forkant, så patienterne føler, at vi hjælper dem med at gøre det, de plejer, når de skal sove. Men det kan være svært, specielt fordi det er et fremmed sted. Madrassen er anderledes, og de skal sove på tosengsstuer,” siger Helle Greve.

Sygeplejerskerne flytter sågar patienterne rundt, så de passer bedre sammen rent sovemæssigt.

”Måske skal den patient, som sover dårligt, ikke ligge ved siden af ham, som skal have meget tilsyn om natten,” siger hun.
Afdelingen har også indført andre rutiner, så støjen om natten er blevet reduceret. F.eks. skal nattevagten ikke rydde op længere, fordi det støjer. Man skal ikke snakke højt og passe på med døre, der larmer. Og klokkesystemet er blevet lavet om, så det ikke larmer så meget.

”Men der er støj, som er umulig at undgå. Det er f.eks. døre, der går op og i, og helikopteren, der lander på taget,” siger Helle Greve.

Hvis det er helt umuligt for patienten at sove, kan sygeplejerskerne hjælpe patienten med at stå op og ud af sengen for en stund.

Hvis patienten ikke har sovet i flere nætter i træk, er der tilbud om en sovepille, men det er, ifølge Helle Greve, heller ikke nogen løsning.

”Sovepiller har bivirkninger. De gør patienten mere konfus og omtumlet, og patienten risikerer at komme til skade ved et fald dagen efter. Men det kan hjælpe patienterne ud af en akut søvnproblematik. Sovemedicin skal altid vurderes i forhold til patientens tilstand og ordineres af lægen,” siger Helle Greve.

Angst giver drømme

Samtalen med patienterne om søvnen er ifølge Helle Greve også med til at åbne op for tanker og bekymringer hos patienten.

”Mange patienter er rigtig bange pga. sygdommen og frygt for operationen. En hjerteoperation er en meget stor indgriben i patientens liv, og det kan skabe kaos inde i hovedet, og hvis man ikke får talt om det, kan det give drømme og mareridt om natten,” siger Helle Greve og uddyber:

”Når jeg spørger ind til patientens søvn, legitimerer det samtale om andre forhold, der kan bekymre patienterne. Og når man taler om bekymringerne, løsner det måske lidt op for patienten.”

Om patienterne på Hjertekirurgisk afdeling på Rigshospitalet rent faktisk sover bedre end andre patienter, er svært at afgøre.

”Jeg kan endnu ikke sige, om indsatsen har gjort, at vores patienter sover bedre, men jeg synes, at det at tale om søvnen hjælper på andre ting. Patienterne får snakket om svære ting, som netop kan være årsagen til, at de sover dårligt,” siger Helle Greve. 

Emneord: 
Søvn
Patient
Sygepleje