Sygeplejersken
Der skal være rum til forskellighed
Sygeplejefestival, psykiatri og uddannelsesreformer er nogle af de emner, der kommer til at fylde i Dansk Sygeplejeråd det kommende år, mener formand Grete Christensen. Hun er stolt over at være formand for landets mest troværdige faggruppe og vil i 2014 fortsætte sit arbejde med at trække Dansk Sygeplejeråd endnu tættere på medlemmerne.
Sygeplejersken 2014 nr. 1, s. 31-34
Af:
Mads Krøll Christensen, journalist
Nytårsinterview
”Ja, naturligvis. Som et supplement til vores traditionelle kongres i 2014 planlægger vi en sygeplejefestival i september måned. Tanken er at invitere sygeplejersker fra hele landet og fra alle dele af sundhedsvæsenet til at bruge en dag på at høre om den nyeste faglige viden og forskning og møde tidligere kollegaer og studiekammerater. Jeg tror, at netop kombinationen af fag, forskning og socialt samvær vil gøre festivalen helt speciel.
Vi vil kommunikere mere om festivalen, når vi kommer lidt tættere på. Men helt grundlæggende vil sygeplejerskerne opleve, at vi i 2014 styrker den faglige vidensformidling endnu mere. Udover festivalen styrker vi også i løbet af året den faglige formidling på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside. Alle medlemmer får direkte adgang til et stort fagligt univers, som stiller skarpt på de aktuelle udviklinger i sygeplejen. Og som indeholder et omfattende arkiv med forskningsartikler fra Sygeplejersken.
Grete Christensen i klinik på retspsykiatrisk afdeling R9 på Psykiatrisk Center Sct. Hans. På afdelingen er patienterne i gennemsnit indlagt i fem år, fortæller afdelingssygeplejerske Bodil Svare Sørensen (t.h.).
For mig er det helt afgørende, at Dansk Sygeplejeråd også tilbyder medlemmerne udvikling i et fagligt fællesskab. At vi som faglig organisation har fingeren på pulsen, også hvad faget angår, og at vi formår at videreformidle tendenser, udviklinger, forskningsresultater m.m. Vi kan se, at der er en stigende interesse for faglig udvikling og forskning. Det viste sig også ved den store danske deltagelse på ICNkongressen i Melbourne i år. Derfor er det oplagt at lave en aktivitet som en sygeplejefestival hos os selv.”
Op til kommunal- og regionsvalget i november 2013 var der i medierne meget fokus på patientsikkerhed. Du er engageret i arbejdet for patientsikkerhed og sidder bl.a. i bestyrelsen for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hvordan ser du udviklingen?
”Der er ingen tvivl om, at vi de seneste 10 år har skabt markante forbedringer i patientsikkerheden. Desværre er debatten om patientsikkerhed i offentligheden ikke altid så nuanceret, som virkeligheden er. Sandheden er jo, at antallet af rapporterede hændelser ikke giver et reelt billede af, hvordan det står til i sundhedsvæsenet. Antallet af indrapporterede fejl er ikke nødvendigvis proportionalt med omfanget af fejlene, men også et udtryk for, at metoden virker, og at vi på den måde bliver bedre til at lære af fejlene, så de ikke sker igen. Og det er jo det, der er meningen.
Grete Christensen på besøg på ”gyn-obs” på Sygehus Vendsyssel i Hjørring, hvor scanningssygeplejerske Gitte Størup, viste formanden rundt. Her er det Pernille, der er til sin anden scanning. Alt ser fint ud i løbet af de 40 minutter, scanningen varer.
Faktisk viser en arbejdsmiljøundersøgelse, at hver tredje sygeplejerske oplever, at mulighederne for at yde sygepleje på et fagligt forsvarligt niveau er kommet under pres. Ligesom mange sygeplejersker udfører opgaver, de oplever som unødige. Det er eksempelvis dobbeltdokumentation, unødige screeninger og ikke-sygeplejefaglige opgaver, såsom rengøring af køleskabe.
Vi kan systematisere os ud af meget, men ikke alt. Der er for mig ingen tvivl om, at det stigende arbejdspres og de tidsrøvende, unødige opgaver er en risiko for patientsikkerheden, som skal tages meget alvorligt.
Når vi taler om patientsikkerhed, er det helt afgørende også at have arbejdsvilkårene i sundhedsvæsenet med.”
På Folkemødet på Bornholm i sommer blev du af sundhedsministeren udnævnt til lighedsambassadør. Hvordan vil du gribe den opgave an?
”Arbejdet med at mindske ulighed i sundhed er vigtigt for mig. Og sådan tror jeg, at mange sygeplejersker har det. Husk på, at sygeplejersker oplever, arbejder med og forholder sig til ulighed i sundhed hver eneste dag.
For at synliggøre overbelægningsproblematikken på flere af landets hospitaler aktionerede sygeplejersker i Herning foran byens kongrescenter, hvor Danske Regioner afholdt generalforsamling. Grete Christensen overrakte den socialdemokratiske regionsrådsformand Bent Hansen (t.v.) en ske og et glas med påskriften ’nødkald’.
Helt grundlæggende handler det om, at rammerne skal ændres, hvis vi skal have nedbragt ulighed i sundhed. F.eks. kan sundhedsplejersker medvirke til at mindske usund livsstil blandt unge på ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Men det kræver, at sundhedsplejeordningen udvides. Ligesom langt flere socialt udsatte ville gennemføre deres behandling på hospitalerne, hvis ordningen med socialsygeplejersker blev udvidet og gjort landsdækkende.
Pointen er, at vi som sygeplejersker kan gøre en endnu større forskel i kampen mod ulighed i sundhed, hvis vi får rammerne til det. Og det bliver en væsentlig del af mit arbejde som lighedsambassadør at gøre opmærksom på det.”
Et sted, hvor rammerne er ændret fra 2014, er på den udvidede akuttelefon i Region Hovedstaden. Fra i år er det sygeplejersker, som tager telefonerne. Det har skabt en del kritik fra lægerne. Hvordan ser du det?
”Helt grundlæggende har jeg svært ved at forstå, at de praktiserende læger er så forargede over, at sygeplejersker telefonvisiterer borgerne. For hvem er det, der tager telefonen, når man ringer til den praktiserende læge? Det er jo ikke lægen. Men som regel en sygeplejerske eller en sekretær. Hvem er de første til at møde borgerne på akutmodtagelser og i akutklinikker? Det er sygeplejersker.
I sommer cyklede jeg til Paris sammen med Rigsrynkerne (Team Rynkeby Riget, red.). På sådan en cykeltur er samarbejde altafgørende. Det er vigtigt, at man kender hinandens styrker og svagheder, så ressourcerne bruges optimalt.
Uden sammenligning i øvrigt, så synes jeg, at lægerne kunne lære lidt her. På akuttelefonen bliver der jo ansat mange læger, som sammen med sygeplejerskerne skal håndtere opkaldene.
Og hvis der er brug for, at borgerne skal tale med en læge, så får de en læge. Der er ingen grund til at skræmme borgerne. Det er uværdigt.”
Da du blev valgt til formand i 2009, sagde du, at Dansk Sygeplejeråd skal tættere på medlemmerne. Det gentog du, da du blev genvalgt i 2012. Hvad er status?
”Det er den linje, som jeg arbejder efter. I en stor organisation som Dansk Sygeplejeråd med 74.500 medlemmer skal der være rum til forskellighed. Det er der også. Kunsten er at favne alle uden at blive overfladisk.
For mig er det centralt, at medlemmerne kan se sig selv i organisationen. Det er helt grundlæggende, at der er en klar sammenhæng mellem de problemstillinger, som det enkelte medlem oplever i sin arbejdsdag, og de områder, som Dansk Sygeplejeråd arbejder med.
På vegne af Dansk Sygeplejeråds tidligere formand Kirsten Stallknecht, modtog Grete Christensen ’Sygeplejens Nobelpris’, den prestigefyldte Reimann-pris. Kåringen fandt sted på den internationale sygeplejekongres i Melbourne, Australien.
Organisationens arbejde skal afspejle medlemmernes behov. Konkret arbejder vi på at styrke værdien af medlemskabet ud fra to perspektiver, et individuelt og et kollektivt. Det individuelle perspektiv handler om kvalitet af sagsbehandlingen for det enkelte medlem, eksempelvis i forbindelse med arbejdsskader, patientklagesager og sager vedr. ansættelsesforhold.
Og ud fra det kollektive perspektiv arbejder vi med målrettede indsatser i forhold til forskellige medlemsgrupper, såsom studerende, nyuddannede sygeplejersker, privatansatte sygeplejersker, sygeplejersker på uddannelsesinstitutionerne, akademiske sygeplejersker osv.
Når det er sagt, så synes jeg stadig, at Dansk Sygeplejeråd skal tættere på medlemmerne. Personligt har jeg, siden jeg blev formand prioriteret arbejdspladsbesøg, klinikbesøg og medlemsmøder højt. Det vil jeg fortsætte med i 2014. Jeg glæder mig til det nye år.”
I 2014 er der kongres. Hvad forventer du dig af kongressen?
”Vi har lige haft valg (november 2013, red.) til vores kredsbestyrelser og til Lederforeningen. Kongressen, som er vores øverste besluttende myndighed, bliver første gang, hvor alle de valgte er samlet. Det gælder jeg mig meget til.
Kongressen skal sætte retning på vores arbejde for medlemmerne i de kommende to år, og da vi har tradition for at have nogle konstruktive debatter på vores kongresser, så håber jeg også, at vi i år vil prioritere nogle vigtige indsatser for det kommende arbejde.”
Kan du give et par eksempler på, hvilke politiske emner der kommer til at præge Dansk Sygeplejeråds arbejde i 2014?
”Der er mange dagsordener. Rigtig mange. Et eksempel kunne være psykiatrien. I efteråret kom vi med et udspil med helt konkrete anbefalinger til en bedre psykiatri. Det arbejde kommer også til at fylde i år. Ligesom vi vil fortsætte arbejdet for at styrke det nære sundhedsvæsen.
Derudover ved vi, at regeringen er i gang med en række uddannelsesreformer. Vi ved endnu ikke, hvor det præcist bærer hen i forhold til os, men vi har naturligvis forberedt os og udarbejdet en række faglige anbefalinger til sygeplejerskers grunduddannelse og til efter- og videreuddannelse.
Med finansloven for 2014 blev der afsat flere penge til ældreplejen, derfor skal vi være med til at sikre det nære sundhedsvæsen, hvor sygeplejerskerne spiller en stor rolle. Men der kom også en stor streg i regningen, da aftalen indeholder en besparelse på 120 mio. kr. på SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte, red.). De penge skal nu findes et andet sted, for vores medlemmer har fortsat brug for efteruddannelse.
Vi kan se frem til et spændende år i 2014, hvor de nye kommunalbestyrelser og regionsråd skal gennemføre alt det, de har stillet borgerne i udsigt i valgkampen, og der ligger mange tilsagn om at involvere flere sygeplejersker. Det vil vi holde dem op på.
Jeg glæder mig til det nye år!”