Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fra forsker til fag: Afstand mellem idealer og realiteter

I Danmark findes ca. 135 sygeplejersker med en ph.d. eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang Mette Kjerholt.

Sygeplejersken 2014 nr. 1, s. 56

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

   

mette%20kjerholt%20bwMette Kjerholt er 56 år, bor i København. Hun har to børn og to børnebørn. Mette Kjerholt er ph.d., cand.cur., har en masteruddannelse i læreprocesser med specialisering i forandringsprocesser samt en  diplomuddannelse i ledelse. Hun er ansat som sygeplejespecialist, postdoc på Hæmatologisk afdeling, Roskilde-Køge Sygehus.

Hvad fik dig til at forske?
”Gennem alle mine 30 år som sygeplejerske har jeg været optaget af sundhedspersonalets konkrete adfærd og kommunikation om, med og til ældre, kronisk syge patienter. Hvordan kan det være, at personalet ikke gør det, de både ønsker og er uddannet til at gøre, og hvorfor kommunikerer de ikke, så patienterne føler sig lyttet til og medinddraget i deres egne forløb?

Jeg har således altid haft både et sundheds-/sygeplejefagligt aspekt og et forandrings-/implementeringsaspekt i mineundersøgelser, også før disse aspekter blev genstand for stor sundhedsfaglig interesse og blev politiske indsatsområder. De sidste 20 år har jeg haft mulighed for at fordybe mig forskningsmæssigt i disse felter, og mit forskningsprojekt ”Dialogen der blev væk”, som jeg gennemførte fra 1995-1998, gav mig endnu mere blod på tanden i forhold til at forske videre i sundhedspersonalets kommunikation og konkrete praksis.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Mit ph.d.-projekt havde fokus på, hvordan plejepersonale internt på et hospital samt tværsektorielt kommunikerede om ældre, kronisk syge menneskers patientforløb for at sikre sammenhæng og brugerinvolvering i disse patientforløb. Projektet afdækkede bl.a. barrierer for at sikre sammenhæng og involvering i forløbene, og titlen på afhandlingen blev derfor ”Sammenhæng i ældre kronisk syges patientforløb – idealer og realiteter” (1).”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”På Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Enheden for sygeplejeforskning.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Jeg fik et stipendium, der var en samfinansiering mellem Gentofte Hospital, Metropol København samt Syddansk Universitet. Desuden fik jeg et legat fra Dansk Sygeplejeråds Forskningsfond samt et æreslegat fra Valborg og Edith Larsens Fond. Dog måtte jeg tre år inde i forløbet tage ni måneders orlov fra ph.d.-studiet, da der ikke var penge til min løn, derfor arbejdede jeg i den periode som projektsygeplejerske. Legatet fra Dansk Sygeplejeråds Forskningsfond gjorde det muligt at gennemføre det sidste år af forløbet.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”I min ph.d.-afhandling (1), hvor både selve forskningsprojektet og aktionsforskningsprocessen præsenteres, samt i en videnskabelig artikel (2), hvor der er fokus på, hvordan sammenhæng i patientforløb i et helhedsorienteret perspektiv er svært at praktisere i sundhedsvæsenet på grund af de forskellige og konkurrerende rationaler, der hersker i sundhedsvæsenet.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Det er ikke kun selve forskningsspørgsmålet, men også den handlingsrettede forskningstilgang, aktionsforskning, der har og har haft betydning for praksis, og jeg holder rigtig mange indlæg og underviser sundhedspersonale i hele landet. Det var også på baggrund af mine forskningsresultater og forskningstilgang, jeg blev headhuntet til min stilling som sygeplejespecialist postdoc. Betydningen af dette kan læses i artikler, som jeg har skrevet sammen med afdelingens ledende oversygeplejerske (3,4).

Aktionsforskningstilgangen, hvor man forsker sammen med og ikke om eller på praksis, sikrer, at forskningsspørgsmålene udspringer af praksis og derfor findes relevante og meningsfulde for klinikerne. Ligeledes sikrer forskningstilgangen, at de planlagte ændringer i og af praksis, på baggrund af forskningsresultaterne, findes relevante, hvilket minimerer de barrierer, der kan være for at implementere nye tiltag i praksis. Forskningstilgangen sikrer tillige, at sygeplejepraksis udøves på et evidensbaseret grundlag, hvor både forskningsviden, personalets erfaringer og patienternes oplevelser tillægges betydning.

Resultaterne af de projekter, vi siden min ansættelse har gennemført, viser, at kvaliteten i plejen er øget, at patienternes og pårørendes tilfredshed er øget, at plejepersonalets handlekompetence er øget, og at deres fagidentitet er styrket.”
Hvad forsker du i aktuelt?

”I samarbejde med klinikerne både initierer,deltager jeg i og gennemfører forskelligeforskningsprojekter, som på hver deres måde omhandler temaerne livskvalitet, kontinuitet og brugerinddragelse i hæmatologiske patienters forløb. Under den paraply har vi også fokus på udvikling af sygeplejerskers fagidentitet. Alle projekterne har aktionsforskning og aktionslæring som tilgange, hvilket både jeg, afdelingens ledelse samt klinikerne er overbeviste om er nøglen til relevante og vellykkede forandrings-/implementeringsprocesser i afdelingen (3).”

Litteratur

  1. Kjerholt M. Sammenhæng i ældre kronisk syges patientforløb – idealer og realiteter. Ph.d.-afhandling. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, 2011.
  2. Kjerholt M, Wagner L, Delmar C, Clemensen J, Lindhardt T. Continuity in care trajectories of older cchronically ill patients in a battlefield of competing rationales. International Journal of Older People Nursing, 2013, doi:10.1111/opn.12031.
  3. Kjerholt M, Sørensen OT. Forsker og leder udvikler praksis sammen. Sygeplejersken 2013;(9):76-9.
  4. Sørensen OT, Kjerholt M. Når ledelse og forskning går hånd i hånd. Sygeplejersken 2013;(5):63.