Sådan lykkes brugerinddragelse

På landets største neurologiske afdeling på Glostrup Hospital har fire sengeafsnit for apopleksipatienter indført et nyt koncept for stuegang, som sikrer patienter og pårørende en mere ligeværdig samtale med de sundhedsprofessionelle. Stuegangskonceptet hedder: Den involverende stuegang.

   SY-2014-22-1
Udviklings- og kvalitetskoordinator, Lone Lundbak Mathiesen, har været med til at implementere det nye stuegangskoncept, som er blevet taget godt imod af patienter og pårørende. Foto: Søren Svendsen.

Med den involverende stuegang har apopleksienheden afskaffet læger og sygeplejerskers for-stuegang og tværfaglige konferencer og erstattet dem med en 30 minutters samtale på et fast tidspunkt hver uge, hvor alle relevante medarbejdere inklusive patient og pårørende er til stede. De forskellige fagpersoner forbereder sig monofagligt inden samtalen, men de mødes ikke på forhånd og udveksler meninger.

Udover patient, pårørende, læge og sygeplejerske deltager der også fysio- og ergoterapeut og nogle gange også taleterapeut og neuropsykolog.

”Til at begynde med var der en del skepsis overfor den nye måde at arbejde på, men i dag er der ingen fagpersoner, der kunne tænke sig tilbage. Ved at der er faste ugentlige samtaler, sparer vi en masse tid til koordination, og de pårørende slipper for hele tiden at skulle spørge, om der sker noget på det og det. Nu ved de, hvornår den næste samtale er, og at der ikke bliver besluttet noget f.eks. omkring udskrivelse før næste møde,” siger udviklings- og kvalitetskoordinator, sygeplejerske Lone Lundbak Mathiesen.

Den sværeste øvelse for personalet var at afskaffe den tværfaglige forberedelse, og i starten fortsatte nogle med at forberede sig tværfagligt i smug.

”Selvfølgelig taler vi med hinanden i løbet af ugen, men vi beslutter ikke noget uden for møderne. Den bekymring, der var fra starten, er forstummet,” siger Lone Lundbak Mathiesen.

Samtalestøtte skal involvere afasiramte

For at inddrage patienter med afasi bedst muligt bruger apopleksienheden en canadisk udviklet metode: Supported Conversation for Adults with Aphasia (SCA), på dansk: Samtalestøtte til afasiramte. 210 medarbejdere på Neurologisk Afdeling har deltaget i en dags undervisning i samtalestøtte til afasiramte.

”Det betyder, at vi bruger samme metode, som er genkendelig for patienten. Næste skridt bliver, at vi gerne vil uddanne de pårørende i metoden,” siger Lone Lundbak Mathiesen.

Under samtalen bliver behandlingsmulighederne og status på træning vendt. I fællesskab med patient og pårørende bliver der opstillet træningsmål og lagt en plan, hvorefter et ark med træningsmål bliver hængt op ved patientens seng. Efter stuegang holder personalet et kort summemøde for at uddrage læring.

Initiativet til Den Involverende Stuegang kom oprindeligt fra den apopleksiansvarlige overlæge, Helle Iversen, og hun præsenterede tanken, efter at apopleksien på Hvidovre Hospital blev lagt sammen med Glostrups neurologiske afdeling i 2009.

”Tanken blev født af fusioneringen. I forbindelse med at vi skulle definere og ensarte vores mødestruktur, så vi på, hvem der bestemte hvad, hvilke fora beslutningerne blev taget i, og vi spurgte os selv, hvor patienten kom ind i billedet? Og hvorfor vi egentlig holdt møder, før vi talte med patienten. Det var lidt som en åbenbaring,” fortæller Helle Iversen.

Hun foretrækker ordet patientinvolvering frem for patientinddragelse. ”Ordet inddragelse indikerer, at det er os, der bestemmer, hvor meget patienten skal inddrages, mens involvering er noget mere aktivt. I den involverende stuegang er patienten med i alle beslutninger, og patientens input gør, at vi kommer til at tænke anderledes,” siger Helle Iversen.

SY-2014-22-2Initiativet til at udvikle et nyt koncept for stuegang kom fra apopleksiansvarlig overlæge Helle Iversen i forbindelse med, at to sygehuses apopleksiafdelinger fusionerede og skulle finde fælles mødeformer. Foto: Søren Svendsen.
 

Sprang projektfasen over

Det nye stuegangskoncept blev taget i brug i februar 2012, og det blev indført uden nogen forudgående projektfase.

”Det var måske ikke så demokratisk, men til gengæld var der kolossal ledelsesopbakning,” siger udviklings- og kvalitetskoordinator, sygeplejerske Lone Lundbak Mathiesen.

Ifølge både medarbejdere og ledelse har det været en afgørende faktor for konceptets succes, at det blev besluttet på forhånd, at sådan skulle det være. Der er mange projekter i omløb på et stort hospital og en vis projekttræthed blandt personalet.

”Vi har en flad ledelsesstruktur, og ledelsesteamet på afdelingen var enige om, at det er en god idé,” siger Helle Iversen, som går stuegang hver mandag og dermed er rollemodel for, hvordan konceptet skal køre.

Hun tilføjer: ”Vi bruger kun den involverende stuegang i forhold til vores rehabiliteringspatienter og f.eks. ikke på det akutte afsnit. Men tankegangen i patientinvolvering smitter alligevel af i arbejdet med alle patienter.”

Emneord: 
Brugerdeltagelse