Sygeplejersken
Sådan vil en ebolapatient blive modtaget
Hvis en patient på dansk jord får ebola, står sygeplejersker klar i gule oppustede dragter på Skejby og Hvidovre hospitaler. Patienten vil blive ført ind i et særligt isoleret rum med undertryk for herefter at blive symptombehandlet.
Sygeplejersken 2014 nr. 10, s. 22-23
Af:
Vinni Yang Søgaard, journalist
Sygeplejerske Camilla Stormgaard (2. fra venstre) og læge Stine Johnsen i gang med en øvelse. Foto: Susanne Østergaard
To hospitaler er klar til at modtage patienter med særligt farlige smitsomme sygdomme som ebola. Det ene er Aarhus Universitetshospital i Skejby, og det andet er Hvidovre Hospital.
”Vi har højisolerede dragter. Det er lidt svært at forklare, hvordan de ser ud, men de ligner sådan nogle rumdragter,” fortæller Helle Ingmer, ledende oversygeplejerske på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.
- Hvidovre hospital har landets største infektionsmedicinske afdeling.
- De behandler infektionsmedicinske sygdomme og varetager altså behandlingen af patienter med infektioner i kroppen og håndterer udredning af patienter, der mistænkes at fejle en kritisk sygdom.
- Det er sygdomme som SARS, MERS, koppevirus og fugleinfluenza, de kan varetage.
- Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital, står for det østdanske beredskab for alment farlige smitsomme sygdomme, mens Skejby varetager det vestdanske.
- Der er ansat 32 sygeplejersker, 20 læger og 3 social- og sundhedsassistenter.
Kilde: Helle Ingmer, Hvidovre Hospital
Den infektionsmedicinske afdeling er inddelt i otte sektioner, som isolerer med undertryk. De åbnes og lukkes med sluser, der tilbageholder mikroorganismerne inde i rummene.
Her er man altid klar, hvis der skulle komme en patient med én af de farlige og smitsomme sygdomme.
”Hvis det så viser sig at være ebola, er behandlingen jo bare at symptombehandle, da der ikke er nogen rigtig behandling af sygdommen endnu.”
Risikofyldt arbejde
Sygeplejerskerne på afdelingen skal igennem et særligt opkvalificeringsprogram.
”De skal være trænet i at arbejde med særlige værnemidler, og derudover skal de have erfaring med pleje og behandling af svært syge patienter,” fortæller Helle Ingmer.
Men der er en anden faktor, som oversygeplejersken især lægger vægt på, når hun skal vælge sine medarbejdere:
”Ved ansættelsessamtalen gør jeg meget ud af at tale om den potentielle risiko ved at arbejde med alvorligt smitsomme patienter, og at man skal gøre op med sig selv, inden man starter, om man kan leve med det. Min forventning er, at dem, som jeg har ansat, også deltager, når vi har højisolation.”
Højisolation bruges sjældent
Den avancerede form for isolation af patienter bliver ikke brugt så ofte.
- En sengeafdeling med plads til 28 patienter, hvor to pladser er semi-intensive.
- Et ambulatorium med 13.000 besøgende årligt.
- En diagnostisk enhed, der varetager udredning af patienter, som er mistænkt for en kritisk sygdom.
- En indvandrermedicinsk klinik, som varetager udredning af patienter med anden etnisk herkomst end dansk.
- En forskningsenhed.
Kilde: Helle Ingmer, Hvidovre Hospital
”Vi har en form for beredskab, der hele tiden ligger i dvale. Til hverdag er det en normal afdeling med patienter, der ligger på stuerne, men i særlige situationer kan vi så etablere højisolation, hvor man skaber et undertryk. Hvis der er en patient, som vi mistænker for at have f.eks. SARS, bliver vi ringet op, og så gør vi os klar,” fortæller Helle Ingmer.
Det er sjældent, at afdelingen får patienter, der mistænkes for at have en så smitsom sygdom. Sidste gang var i november sidste år, hvor tre patienter var mistænkt for at have den smitsomme MERS-CoV (Middle East respiratory syndrome coronavirus). Det viste sig dog at være falsk alarm.
”Det var heldigvis ikke så alvorligt. En af patienterne havde tuberkulose. Vi har faktisk aldrig haft nogen, som har haft noget så alvorligt. Vi har haft nogle patienter med svineinfluenza, men det viste sig jo ikke at være så slemt som først antaget,” fortæller Helle Ingmer.