Sygeplejersken
Banaliteter kan blive livsfarlige
Udokumenterede migranter har kun adgang til det danske sundhedsvæsen ved akut sygdom. Derfor har Røde Kors to gratis sundhedsklinikker i Aarhus og København. Her skal sygeplejerskerne bl.a. holde øje med mindre snitsår, dårlige tænder og forkølelser.
Sygeplejersken 2014 nr. 11, s. 26-28
Af:
Vinni Yang Søgaard, journalist
Som frivillig sygeplejerske i sundhedsklinikken bag Københavns Hovedbanegård skal man være ekstra opmærksom på banaliteter, som ikke nødvendigvis fylder så meget i den gennemsnitlige danskers lægejournal:
”Det er sådan noget som rådne tænder, vi skal være obs på. Altså noget, som i værste tilfælde kan give patienterne blodforgiftning,” siger Lone Ammentorp, der har arbejdet i sundhedsklinikken, siden den åbnede for tre år siden.
Hun sidder i en sofa i modtagelsesrummet i klinikken sammen med sin kollega, Helle Høstrup, der har været frivillig sygeplejerske lige så længe. Her visiterer de normalt udenlandske hjemløse, illegale immigranter og andre, der ikke har ret eller råd til at gå til læge.
”Så ser vi mange med sår, som har skåret sig, er faldet eller har været fulde. Og fordi de ikke har noget sted at bo og blive vasket, så går der infektion i sårene,” siger Helle Høstrup og fortsætter efter en pause:
”Om vinteren kan det være forkølelse, bihulebetændelse og lungebetændelse. Sygdomme de ville ligge og dø af, hvis vi ikke var her.”
”Det er på den måde banalt for os andre, men når man er ubehandlet, så er det ikke banalt,” forklarer Lone Ammentorp.
Tænder kan give store problemer
Lone Ammentorp og Helle Høstrup har begge været sygeplejersker i mange år. Men siden de begyndte at arbejde i Røde Kors’ Sundhedsklinik, har de alligevel skullet lære at være ekstra agtsomme over for tandproblemer.
”En af de første mænd, jeg havde som patient hernede, var tyrker. Han kom sammen med en dansk dame, da klinikken lige var åbnet. Han havde boet her i 7-10 år, hvor ingen i lokalsamfundet vidste, at han var illegal. Han var bare ”pizzamanden”,” fortæller Lone Ammentorp.
De har været med fra starten, da Røde Kors’ sundhedsklinik åbnede for tre år siden, og nu visiterer Lone Ammentorp (tv.) og Helle Høstrup patienter én gang hver femte uge som frivillige sygeplejersker.
Hun viser med store armbevægelser, hvordan han pegede på maven, når hun spurgte om, hvor det gjorde ondt, og herefter pegede han på munden.
”Ja, det meste foregår på engelsk eller i enkelte tilfælde i form af tegnsprog ved visitationen, så det er lidt ligesom at kommunikere med børn,” siger hun smilende.
Patienten havde dårlige tænder, og dem kunne han ikke få lavet, da han bor illegalt i Danmark.
”Han levede af det, jeg kalder søbemad. Det kaldte man det i gamle dage. Det vil sige, at han kun fik flydende kost, hvis du kan forestille dig det,” siger hun med et alvorligt blik.
Patienten havde kun fået flydende mad i flere år, og det havde givet ham mavesår.
”Han havde igennem årene fået mere og mere ondt i maven, og i virkeligheden var det tænderne, der var hovedproblemet. Han havde simpelthen ventet på, at klinikken dukkede op, så han kunne få behandling,” fortæller Lone Ammentorp.
Historien om ”pizzamanden” er langtfra usædvanlig på sundhedsklinikken.
”Det har gjort et meget stort indtryk på mig, at sådan noget som tænder kan slå folk halvt fordærvet,” fortæller Helle Høstrup.
”Vi ser nogle tænder, som vi aldrig ser på danskere, fordi danskere er så rullet ind i tandlægekontrol. Men sådan en dårlig tand kan føre alt muligt med sig. Dels kan det være, at man ikke kan spise, men det kan også blive til kronisk hovedpine og infektioner og feber,” forklarer hun.
- Klinikken modtager og behandler udokumenterede migranter i Danmark – mennesker, der ikke har lovligt ophold i Danmark, eller som ikke har gult sygesikringskort. Disse mennesker har i praksis ikke adgang til almindelig sundhedsbehandling, men kun ret til akut hjælp.
- Bemandingen er en blanding af frivillige læger, jordemødre, fysioterapeuter, sygeplejersker, bioanalytikere, tandbehandlere og ekstra frivillige hjælpere.
- Der er desuden frivillige psykologer og speciallæger tilknyttet klinikken, som de kan henvise patienterne til efter behov.
- Klinikken bruger også frivillige tolke, som den kan ringe til og få tolkning fra via telefonen, når patienterne ikke taler eller forstår engelsk.
- Klinikken i København og Aarhus er oprettet i et samarbejde mellem Røde Kors, Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp, men drives og administreres af Røde Kors.
- Sundhedsklinikken er privatfinansieret.
Kilde: www.rodekors.dk og Lone Ammentorp.
Banale løsninger
Da mange af patienterne på klinikken er udenlandske hjemløse, bliver de frivillige tvunget til at tænke i uvante baner i behandlingsforløbet.
”For at vi kan hjælpe dem, er vi nødt til at kigge på deres samlede situation. Vi kan ikke bare stå og kigge på deres sår. Vi er nødt til at se på: Hvor ren eller snavset er du? Har du et sted at bo, eller sover du udenfor? Har du penge til mad? Alle de ting er vi nødt til at tage i betragtning, når vi kigger på et sår,” fortæller Helle Høstrup.
Behandlingen skal altså være tilpasset patienternes særlige og til tider usle livssituation:
”Vi griber til nogle mere banale løsninger, end vi plejer. Det skal være behandlinger, som kan ordnes på gaden,” siger hun.
Hvis en patient eksempelvis kommer ned i klinikken med et sår, kan vedkommende godt få det renset, forbundet og skiftet. Men det er kun tre gange om ugen, klinikken er åben og kan hjælpe patienter med den slags.
”Så er vi nødt til at finde en anden løsning,” siger Helle Høstrup.
”Noget de selv kan klare at finde ud af,” uddyber Lone Ammentorp.
”Det kunne være at instruere dem i hygiejne, men her er man så nødt til at forholde sig til: Har du så muligheden for at rense såret selv, eller bor du ude på Amager Fælled? Er det en sø, der er dit vand?” siger Helle Høstrup.
De to sygeplejersker forklarer, at de nogle gange er nødt til at skrue deres hoveder lidt anderledes sammen:
”Man skal være kreativ og prøve at tænke: Kan vi nøjes med en renseserviet?” siger Lone Ammentorp.
Men det kan også være befriende at skulle tænke lidt kreativt.
”Der er lidt bredere rammer her for, hvad man kan og må, end på et hospital hvor det ikke ville være acceptabelt, hvis man ikke har gjort, ligesom der stod i instruksen.”