"Folk dør unødvendigt af ebola"

Jens Windahl Pedersen (ovenfor) skal til at påbegynde arbejdet i isolationsafdelingen. foto: Læger uden Grænser

​”Det var meget mærkeligt at vænne sig til, men vi rørte slet ikke ved hinanden som kollegaer. Hverken på hospitalet i Monrovia eller på hotellet,” fortæller Jens Windahl Pedersen, der både arbejdede som sygeplejerske og koordinator på hospitalet i den måned, han var i Liberia med Læger uden Grænser.

Nu er han vendt hjem til Johannesburg i Sydafrika, hvor han er humanitær rådgiver for Læger uden Grænser.
Personalet kunne hverken give hinanden hånden eller klap på skulderen. De skulle tilpasse sig en omgangsmåde helt uden fysisk kontakt. Men det var nødvendigt for at undgå ebolasmitte.
 

Uhyggeligt at være vidne til

Symptomer på ebola er bl.a. konfusion, udslæt og blødninger fra hud, slimhinder, øjne og næse.
”Det er ikke noget kønt syn. Patienterne er enormt afkræftede, forvirrede og konfuse, og de har blødningssymptomer. Det er svært at være vidne til, at ens patienter er så påvirkede af sygdom,” fortæller Jens Windahl Pedersen.

Den 10. oktober offentliggjorde WHO en rapport med antal smittede og døde. I Guinea, Liberia og Sierra Leone var 8.376 smittede med ebola. 4.024 af dem er døde, bl.a. fordi der ikke findes nogen godkendt behandling.

”Pga. antallet af patienter er det ikke muligt at give dem den støtte og behandling, som de fortjener. Det er hårdt at se en mor komme ind med sit spædbarn, og kun en af dem overlever. Det er en ubeskrivelig fornemmelse. Man får ondt i maven undervejs.”

Sygeplejersker er særligt nødvendige

Da meget af behandlingen af ebolapatienter handler om at sørge for, at patienterne får mad og væske nok, er sygeplejersker særligt nødvendige for behandlingen.

”I og med der ikke er nogen behandling for ebola, laver vi det, der på engelsk hedder supportive treatment. Vi sørger for ernæring og for, at patienterne ikke bliver dehydrerede.

Udover at sikre patientens basale behov handler plejen af ebolapatienter også om at holde ekstra fokus på ikke at blive smittet.
”Hygiejnen og infektionskontrol er basale principper for sygeplejen. Her sker det bare under meget mere strikse forhold. Det er i virkeligheden meget basal sygepleje, når det kommer til ebola. Det kræver bare, at man er på mærkerne,” forklarer Jens Windahl Pedersen.

Mangler international hjælp

Der er kun plads til 220 patienter på hospitalet i Monrovia, og Jens Windahl Pedersen har derfor måttet afvise meget syge patienter.
”Vi blev nødt til at sige: ”Vi kan godt se, du har ebola, men vi har ikke plads til dig”, og det er simpelthen så frustrerende, når man ved, at patienterne kunne blive behandlet. Det handler om prioriteter og om, at befolkningen i de påvirkede lande er blevet ladt i stikken, fordi intet er blevet gjort for at hjælpe dem. Ikke mindst fra internationale organisationer og stater.”

Jens Windahl Pedersen håber derfor på, at flere vil tage kampen op imod ebola:
 ”Vi er en af de få organisationer, der har reageret på det her udbrud. Det er frustrerende, når man bliver overvældet af patienter. Der er meget mere, der kunne gøres, hvis der var den reelle vilje. Folk dør unødvendigt af ebola for at sige det ærligt.”