Konsultationssygeplejersker skal efteruddannes

Professor, ph.d., læge Peter Vedsted, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, har siden midten af 1990’erne forsket i almen praksis, og specifikt i behandlingen af kronisk syge.

Peter Vedsted er ikke i tvivl om, at vi i Danmark vil se en stigning i brugen af konsultationssygeplejersker i almen praksis.
”Fremtidens supersygehuse vil ligge langt væk for de fleste danskere. Vi kan ikke fragte Fru Hansen til kontrol på sygehuset flere gange om måneden. Det skal kunne ske i nærområdet. Desuden er indlæggelse meget dyrere end at lade behandlingen foregå hos egen læge. Derfor vil vi i fremtiden se flere og flere opgaver blive lagt ud i primærsektoren, og netop derfor er det så vigtigt at have et beredskab af velfungerende lægehuse klar,” fortæller Peter Vedsted.

Muligheden for at skaffe finansiering og etablere store lægehuse med mange ansatte er blevet stærkt forbedret, siden det for en halv snes år siden blev muligt at tage ydelser for selvstændige sygeplejeopgaver under lægens supervision. Lægerne har bedre råderum til at ansætte sygeplejersker i praksis, fordi de selv på den måde bidrager til deres løn.

”Herhjemme fungerer kronikerindsatsen i høj grad kun, fordi de praktiserende læger har mulighed for at lade deres konsultationssygeplejersker tage sig af de basale kontrolbesøg. Alle parter ved, hvorfor patienterne kommer, og ved, hvad man skal gøre ved dem. Med effektive konsultationssygeplejersker i huset kan lægen koncentrere sig om det lægefagligt vigtige,” fortæller Peter Vedsted.

Han mener dog, der er klare grænser for, hvilke opgaver en konsultationssygeplejerske kan påtage sig.
”Vi skal huske, at almen praksis er første linje i sundhedsvæsnet. Her møder man alt fra det helt banale til det meget alvorlige, livstruende. Det er vigtigt med en læge i baggrunden, der kan tage en vurdering af, om noget er alvorligt eller ej.”
 

Kontaktsygeplejersken i almen praksis

Ifølge regeringens nyeste sundhedsudspil skal de svageste patienter med kroniske sygdomme have tilbud om støtte fra en fast, særligt uddannet sygeplejerske, der kan hjælpe patienterne gennem systemet med aktiv og individuel støtte til at håndtere deres sygdom.

Hvor skal den kontaktsygeplejerske efter din mening være placeret?
”Almen praksis er det eneste sundhedstilbud, hvor der er kontinuitet, og hvor man kender sine patienter. Du kan altid få en tid, også hos den samme sygeplejerske. Derfor vil det være en rigtig god idé at etablere et system af kontaktsygeplejersker for kronisk syge borgere netop i almen praksis,” siger seniorforsker Peter Vedsted. Han undrer sig over, at der ikke for længst er etableret en specialuddannelse for konsultationssygeplejersker.

”Der burde etableres en specialistuddannelse, der sigter på at uddanne generalistsygeplejersker, der kan passe ind i den vidtfavnende organisation, som almen praksis er. Det kræver særlige kommunikative egenskaber at arbejde i almen praksis, hvor én af hovedopgaverne f.eks. består i at motivere patienterne til egenomsorg.”

PLO: Opgaveglidning bremset op

Hos Praktiserende Lægers Organisation, PLO, har formand Bruno Melgaard Jensen ikke umiddelbart kendskab til, at der på generelt niveau er sket en opgaveflytning fra læger til sygeplejersker indenfor de sidste par år.

”Der har over en længere årrække været en udvikling i opgavevaretagelsen i praksis, men mit indtryk er, at den er bremset op, og nogle læger har måttet fyre personale, herunder sygeplejersker, pga. økonomiloft og ændringer i overenskomsten,” fortæller Bruno Melgaard Jensen.

”Det er ganske vist intentionen fra politisk hold, at flere opgaver – også de mere komplicerede – skal lægges ud i almen praksis. Men virkeligheden er, at vi ikke har fået tilført nye ressourcer over de seneste tre år. Der er f.eks. et ønske om, at vi skal udføre yderligere kræftopsporing og helbredskontroller. Det vil vi også gerne, men der må følge penge med, så vi har mulighed for at ansætte de nødvendige medarbejdere til at aflaste/løse opgaverne,” siger Bruno Melgaard Jensen.

Han ser konsultationssygeplejersken som en væsentlig medspiller i almen praksis.

”Der er normalt ikke en knivskarp grænse mellem, hvad der er lægeopgaver, og hvad der er sygeplejeopgaver i almen praksis. Men det er mig som læge, der har ansvaret for de opgaver, jeg evt. uddelegerer til sygeplejersker og andre personalegrupper. Det er også mit ansvar at sørge for, at mit personale løbende tilbydes efteruddannelse og får den oplæring, de har brug for, hvis de skal varetage nye opgaver,” siger PLO-formanden.

Hvilke kompetencer kræves af en konsultationssygeplejerske?
”Det er godt med en bred baggrund fra hospital og hjemmepleje. De kommer med gode kompetencer. Efter PLO’s mening er der ikke et stort behov for en egentlig specialistuddannelse for konsultationssygeplejersker, men der er helt klart behov for efteruddannelse."

”Der er ingen tvivl om, at konsultationssygeplejerskerne indenfor de seneste år har fået flere og selvstændige opgaver i almen praksis, ligesom de også løfter på eget ansvar. Når det er sagt, så er jeg overbevist om, at der fortsat er et stort potentiale for at bruge sygeplejerskernes kompetencer endnu bedre. Eksemplet her i artiklen kan man lære af mange steder, men derudover bør vi også kigge til udlandet for inspiration. Mange steder har specialiserede sygeplejersker et endnu større selvstændigt ansvar, og bl.a. anbefaler OECD i deres rapport om kvaliteten i det danske sundhedsvæsen, at vi bruger sygeplejersker endnu mere bl.a. i almen praksis.
 

Foreslår specialistuddannelse

Grete Christensen er enig med professor Peter Vedsted og Bruno Meldgaard fra PLO, når det kommer til spørgsmålet om at styrke sygeplejerskernes kompetencer:

”Fortsat kompetenceudvikling er helt afgørende – både efteruddannelse, som Bruno peger på, men også en egentlig specialistuddannelse rettet mod arbejdet med patienter med kroniske sygdomme er noget af det, som vi har foreslået. Det kunne være relevant for sygeplejersker både i almen praksis og i andre sektorer. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at de sygeplejersker, som selvstændigt varetager konsultationer med patienter med kroniske sygdomme, har en bred erfaring at trække på, og at der er et godt samarbejde på tværs af faggrupperne i almen praksis,” siger hun og tilføjer:

”Når det gælder regeringens forslag om en kontaktsygeplejerske, synes vi, det er en oplagt opgave for sygeplejerskerne. Vi kan se i Sverige, at sygeplejersker med en specialuddannelse allerede løfter denne opgave. Det er ikke afgørende for os, hvor kontaktsygeplejersken bliver forankret, men at vedkommende har mulighed for at koordinere patientens forløb på tværs af sektorer.”