Velfærdsteknologi der passer til borgernes behov

”Intelligente senge er ikke klogere, end vi gør dem til,” udtalte en assistent i en undersøgelse af intelligente senge på et plejehjem.

Men hvordan gør vi velfærdsteknologien klog? Offentligt-privat samarbejde, hvor sygeplejersker bidrager med essentiel faglig viden, så teknologien tilpasses borgernes behov og ønsker, er et svar på denne udfordring.

Den intelligente seng har forskellige alarm- og lysfunktioner, som aktiveres af borgerens tilstand. Sengen er testet gennem tre måneder af 20 plejehjemsbeboere. Hensigten var som en del af LabX projektet (1) at vurdere og udvikle den intelligente seng. Kommunen ønskede en vurdering af fordele og ulemper ved at indføre sengen, virksomheden ønskede at udvikle og tilpasse sengen, og uddannelsesinstitutionerne ønskede at udvikle metoder til vurdering af teknologier i praksis. Vi har anvendt Living Lab som metode og indsamlet data i form af feltobservationer og interview med personale, ledelse og beboere før og efter implementering af sengene.

Undersøgelsen viser, at beboerne med den intelligente seng får færre komplikationer ved sengeleje. Det viser sig ved, at en beboer undgår lungebetændelse på grund af sengens fugtalarm, som bliver aktiveret ved sved, urin eller ekspektorat. Denne paraplegiske beboer uden sprog led tidligere af gentagne indlæggelseskrævende pneumonier, som personalet tolkede kunne skyldes afkøling efter svedeture.

Desuden kan personalet nå at følge en beboer på toilettet, før sengen bliver våd, fordi vådalarmen viser, på hvilket tidspunkt af natten toiletbesøget er nødvendigt. Dette mindsker forekomsten af komplikationer som f.eks. urinvejsinfektion og tryksår og sparer personalet for en bundskiftning af sengen, som belaster både beboeren og arbejdsmiljøet. Desuden kan flere beboere hjælpes, fordi der er en ud-af-sengen-alarm, som bliver aktiveret, hvis beboeren står op og ikke vender tilbage til sengen indenfor en individuelt sat tidsramme.

Således bliver en beboer med demens fundet på vej ud ad havedøren om natten, og en anden bliver fundet siddende afkølet på sengekanten. Disse episoder kunne have fået konsekvenser som f.eks. infektioner eller fald, hvis ikke teknologien havde understøttet muligheden for en hurtig intervention.

Enkelte beboere fravælger sengen på grund af krænkelse af privatliv eller bekymring for elektronik. En beboer vil have frihed til at vælge, om han ligger i sin seng eller ej om natten, uden at personalet ”kommer rendende”, og en anden beboer er bekymret for brandfare. De sygeplejefaglige overvejelser i den forbindelse går på den etiske forpligtelse til på den ene side at værne om patientens interesser og understøtte selvbestemmelse og på den anden side at arbejde for hensigtsmæssig fordeling af ressourcer (2). Ikke alle beboere har evner og kræfter til at sige fra, og udfordringen for plejepersonalet er at tolke deres ønsker og behov og sammenholde disse med behovet for sikkerhed.

På plejehjem er sygeplejersker sjældent involveret i den daglige varetagelse af beboernes grundlæggende behov. Mange beboere har flere samtidige kroniske sygdomme og funktionsnedsættelser, og plejen kan være forbundet med risiko for komplikationer (3). Dette fordrer avanceret sygepleje, og undersøgelsen viser klart, at sygeplejerskers faglige, etiske og metodiske kompetencer kan bidrage til, at teknologier udvikles og implementeres reflekteret og til patienternes bedste.

Mette Geil Kollerup, lektor, cand.cur. 

Jette Bangshaab, lektor og projektleder ved LabX,

begge UCN Sygeplejerskeuddannelsen.

Litteratur

1. University College Nordjylland. LabX. 2014. Besøgt d. 03.10.2014.
2. Sygeplejeetisk råd. De Sygeplejeetiske Retningslinjer, vedtaget på Dansk Sygeplejeråds Kongres 20. maj 2014.
3. Kollerup MG. Muligheder og begrænsninger i visitators vurdering af den skrøbelige ældres grundlæggende behov i relation til sygeplejens kundskabsmønstre. Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet; 2010.