Fra forsker til fag: Det palliative patientforløb skal styrkes

I Danmark findes ca. 135 sygeplejersker med en ph.d.- eller doktorgrad. Sygeplejersken har opsøgt nogle af dem for at finde ud af, hvorfor de valgte forskervejen, og hvordan det er gået, siden de fik deres forskertitel. Denne gang Lisbeth Sølver.

SY-2014-03-57-1aLisbeth Sølver, cand.cur., bor i København og er ansat som klinisk oversygeplejerske i Abdominalcenter K, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Hvad fik dig til at forske?
”Jeg var motiveret af en særlig interesse for at optimere det palliative behandlingsforløb for kræftpatienter i en kirurgisk stamafdeling. Mens udredning og behandling sker i effektive, standardiserede kræftpakkeforløb med kurativt sigte, har mange kræftpatienter en fremskreden sygdom på diagnosetidspunktet, og nogle af dem gennemgår et langt og kompliceret udredningsforløb. I dag lever mange patienter i måneder til år med en fremadskridende sygdom med ringe udsigt til helbredelse, og der er sjældent opstillet mål og planer for den palliative indsats, der ydes. Min nysgerrighed efter viden om betydningen af kontinuitet i den lindrende indsats i en hospitalskontekst var vedvarende og fik opbakning fra min afdelingsledelse. Samtidig var det blevet muligt for sygeplejersker på Bispebjerg Hospital at søge et tremåneders forberedelsesstipendium til udarbejdelse af projektbeskrivelse med henblik på et ph.d.-forløb.”

Hvad er forskningsemnet i din ph.d.-afhandling?
”Overordnet handler min afhandling om kontinuitet i basal, palliativ hospitalsindsats med udgangspunkt i alvorligt kræftsyge patienters perspektiv. Kontinuitetsbegrebet har en central plads i afhandlingen, men med en faglig forståelse, der rækker ud over den lovbestemte kontaktpersonordning, som indgår i Den Danske Kvalitetsmodel. Ved at knytte kontinuitet til den sundhedsfaglige kerneydelse har afhandlingen fokus på identifikation og lindring af kræftpatientens fysiske og emotionelle problemer i den palliative fase af sygdomsforløbet og patientforløbets overgange.”

Hvor tog du din forskeruddannelse henne?
”Jeg har været indskrevet ved Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet i Odense, som i dag er under omstrukturering og på vej ind i et større Center for Klinisk Sygeplejeforskning. Under hele uddannelsesforløbet havde jeg min daglige arbejdsbase i Enheden for Sygeplejeforskning og Evidensbasering på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Jeg har på den måde haft et tæt samarbejde med mine tre vejledere og bevæget mig i to forskningsmiljøer.”

Hvordan har dine økonomiske rammer været, mens du tog din forskeruddannelse?
”Projektets drift og uddannelsesforløbet har været dækket ved en samfinansiering bestående af fakultetsstipendium fra Syddansk Universitet, private fondsmidler og lokale lønmidler. Projektet har bl.a. opnået økonomisk støtte fra Kræftens Bekæmpelse, Harboefonden og Region Hovedstaden.”

Hvor kan man læse om dine forskningsresultater?
”Det kan man i ph.d.-afhandlingen (1) og i de forskningsartikler, der er angivet i litteraturlisten.”

Hvordan har din forskning betydning for praksis?
”Konkret har mit forskningsarbejde givet en god baggrund for at søge og opnå regionale puljemidler til en lokal indsats, der skal styrke det palliative patientforløb for alvorligt kræftsyge patienter og deres pårørende. De første erfaringer med intervention fra en sygeplejerske med klinisk specialistfunktion og en psykolog i en kirurgisk stamafdeling er meget positive. Min forskning har givet indsigt i nogle oversete og komplicerede patientforløb, som nu kan bruges til at kvalificere implementeringen af Forløbsprogram for rehabilitering og palliation, som det er anbefalet i Kræftplan III.”

Hvad forsker du i aktuelt?
”Jeg arbejder videre med at skabe viden om og styrke den basale palliative indsats.
I dag arbejder jeg med at afprøve en ny sygeplejerskefunktion som en organisatorisk forankring af den basale palliative hospitalsindsats. En gennemgående professionel kontakt skal etablere samarbejde med patienter og deres pårørende og fagligt optimere patientens forløb og overgange til og fra onkologiske afdelinger og specialiserede palliative enheder som hospice, udgående teams og palliative medicinske afdelinger.”

Litteratur

  1. Sølver L. Kontinuitet i basal palliativ hospitalsindsats med fokus på identifikation og lindring af fysiske og emotionelle problemer – beskrevet ud fra alvorligt kræftsyge patienters perspektiv. Ph.d.-afhandling fra Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, 12. sept. 2013. ISSN 2244-9302.
  2. Soelver L, Rydahl-Hansen S, Oestergaard B, Wagner L. Identifying factors significant to continuity in basic palliative hospital care – from the perspective of advanced cancer patients. Journal of Psychosocial Oncology. 2013 Dec 23. [Epub ahead of print].
  3. Soelver L, Oestergaard B, Rydahl-Hansen S, Wagner L. Advanced cancer patients’ self-assessed physical and emotional problems on admission and discharge from hospital general wards – a questionnaire study.  European Journal of Cancer Care 2012; vol 21:667-76.
Emneord: 
Forskning