Hjertestarter eller ej?

I takt med hjertestarternes indtog på danske plejehjem er der nogle steder opstået en vis forventning om, at alle ældre skal og kan genoplives. Nogle plejehjem vælger hjertestartere helt fra, men det er ærgerligt, mener forsker. Tag stilling i stedet, lyder opfordringen.

SY-2014-03-25-1a
Attribution 
Illustration: Mikkel Henssel

Skulle en ældre borger falde om med hjertestop på et plejehjem, er det langtfra alle, der skal genoplives. Det er og har længe været et velkendt og respekteret faktum blandt sygeplejersker og andet plejepersonale. Men det faktum er kommet under pres i takt med hjertestarternes udbredelse, fortæller Inge Jekes, formand for Faglig Sammenslutning for Sygeplejersker i Kommunerne.

”Med hjertestarternes udbredelse er opfattelsen snarere, at alle skal genoplives,” siger Inge Jekes, som også er udviklingssygeplejerske i Kalundborg Kommune og sagkyndig i Patientombuddet.

I Kalundborg Kommune har man helt fravalgt hjertestartere på plejehjemmene, og det samme gør sig gældende andre steder, f.eks. i Lemvig, fortæller kommunens sundhedschef Grete Bækgaard Thomsen, som også er formand for Sygeplejeetisk Råd.

”Havde vi en hjertestarter på plejecentret, og skulle der falde en borger om med hjertestop nede på torvet, er jeg overbevist om, at de lokale ville forvente, at en fra plejecentret skulle tage med og hjælpe. Og det er normeringen simpelthen for lav til,” siger Grete Bækgaard Thomsen.

Tag stilling på forhånd

Carolina Malta Hansen er læge og ph.d.-studerende ved Gentofte Hospital og forsker i implementering af hjertestartere uden for hospitaler. Hun er helt enig i, at hjertestarterne og dét, at man er blevet bedre til at behandle hjertestop, understreger vigtigheden af at tage stilling til, hvad der skal ske ved et hjertestop.

”Er man f.eks. 90 år og lider af én eller flere kroniske lidelser, er prognosen ved hjertestop selvfølgelig ikke så god, som hvis man er ung og rask. Derfor er det meget vigtigt, at den praktiserende læge i tæt dialog med den ældre beboer, familie og plejepersonale på forhånd vurderer, om personen har en reel chance for at få et værdigt liv efter et hjertestop - for alle parters skyld, også personalets,” siger Carolina Malta Hansen.

Hver gang en af Trygfondens hjertestartere har været i brug, tager Carolina Malta Hansen kontakt til de pågældende brugere. Og hun har også været i kontakt med personale på plejehjem, som er blevet nødt til at starte genoplivning og bruge hjertestarter, selvom det gik mod beboernes ønsker, men som bare ikke var blevet noteret noget sted.

”Nogle af dem gav udtryk for, at det var ubehageligt og etisk grænseoverskridende. Fagligt har de manglet den her stillingtagen,” fortæller Carolina Malta Hansen.

Hjertestartere på danske plejehjem

Sidste år foretog Morgenavisen Jyllands-Posten en rundspørge om hjertestartere og genoplivning blandt ca. 1.000 plejehjemsledere. I alt 408 svarede, og rundspørgen viste bl.a., at knap hver tredje (32 pct.) havde en hjertestarter på plejehjemmet. Kun 46 ledere angav, at de havde spurgt beboerne, om de ønskede genoplivning.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, 26. september 2013.

Optimal placering af hjertestarter

Hun beklager dog, at nogle plejehjem vælger hjertestartere fra, også selvom det er videnskabeligt bevist, at jo ældre og jo sygere man er, jo lavere er sandsynligheden for, at man kan modtage stød.

”For det første er placeringen af hjertestartere på plejehjem optimal. Der er døgnåbent, og langt de fleste i lokalbefolkningen ved, hvor det ligger, og kan således hurtigt få fat i en hjertestarter, hvis der sker et hjertestop i lokalsamfundet, og hvis den altså er registreret på hjertestarter.dk. Her skal det understreges, at det ikke kræves, at personale følger med. Og så ved vi, at hjertestartere er den bedst mulige behandling ved hjertestop, forudsat at patienten er modtagelig for stød. Min pointe er, at hvis man overhovedet går i gang med at behandle et hjertestop, ønsker man så ikke at tilbyde den bedst mulige behandling? I min optik giver det ingen mening ikke at have en hjertestarter, hvis man alligevel begynder at genoplive, uanset om den ramte er en beboer, besøgende eller medarbejder,” siger Carolina Malta Hansen.
 

Emneord: 
Død