Ph.d.-forsvar

Antropologisk analyse af forældreskab efter præmaturitet.

SY-2014-03-58-1aFredag den 14. marts 2014 kl. 13.00 forsvarer Helle Haslund, sygeplejerske, Master of Anthropology of Health, MSA, sin ph.d.-afhandling ”En antropologisk analyse af forældreskab efter præmaturitet – moralske eksperimenter i en gråzone mellem sygdom og hverdagsliv” i Auditoriet, Aalborg Universitetshospital, Nord, Reberbanegade i Aalborg.

Studiet undersøger processer for konstruktion af forældreskab i en grænseflade mellem det ekstremt præmature/syge og det mature/raske efter let eller moderat præmatur fødsel (mindst tre og maksimalt otte uger før beregnet termin). Efter endt hospitalsophold, i reglen af ugers varighed, betragtes både børn og forældre i udgangspunktet som raske. De er omfattet af det almindelige tilbud til spædbørn og forældre i Danmark og refererer dermed til normalitet.

Afhandlingen konkluderer, at let eller moderat præmaturitet i en gråzone mellem det ekstremt præmature og det ”normale” raske øger kompleksiteten omkring processer for konstruktion af forældreskab, fordi det konstrueres i en gråzone – et grænseland – hvor præmaturitet ”blinker i kulissen”.

Kategorien præmaturitet er flertydig, og det er desuden uklart, hvornår den kan/skal aktiveres. Den er på den ene side forklaring på fænomener omkring barnet, men peger samtidig på risiko for senere følger af præmaturiteten.
Præmaturitet skal kontinuerligt håndteres i hverdagslivets eksperimenterende og usikre afsøgning efter at blive ”gode forældre”, som derved skaber håbefulde og sikre fremtidsudsigter for barnet.

I denne gråzone, som er karakteriseret af flertydighed og ambivalens, ekspliciteres moralske aspekter. Forældreskab konstrueres med bidrag fra forskellige vidensformer og videnskilder lige fra sundhedsplejersken til internet, hvor forældrene søger konkrete svar og løsninger. Der er imidlertid ikke nogen entydig ”oversættelse” angående anvendelsen af generel viden i den enkelte forælders situation, hvor afhandlingen peger på, at forældreviden er relationel, koblet til barnet og situeret koblet til den specifikke situation. På trods af intentioner om gensidig støtte ud fra en præmis om enshed kan mødregrupper bidrage til erfaringer af ”forskel” og marginalitet hos forældre til let og moderat præmature.

Velfærdsstatslig monitorering og vejledning, som f.eks. sundhedspleje formidler, er medproducent af diskurser for godt forældreskab, som influerer på forældrenes proces og udgør en både juridisk og moralsk referenceramme.
Afhandlingen er empirisk funderet i et antropologisk feltarbejde, som har fulgt danske forældre til let eller moderat præmature gennem det første op til to et halvt år for hovedinformanterne i og omkring hjemmene. Herunder har der været et fokus på forældrenes brug af velfærdsstatslige tilbud som f.eks. sundhedspleje, og hvordan forældreskab konstrueres med bidrag fra sociale netværk som mødregrupper.

Helle Haslund har udarbejdet ph.d.-afhandlingen ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Bedømmelsesudvalg

  • Professor Tine Tjørnhøj Thomsen, Syddansk Universitet
  • Professor Halvard Vike, Sosialantropologisk Institutt, Universitetet i Oslo
  • Lektor Maria Louw (formand), Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Hovedvejleder

  • Lektor Susanne Højlund, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Medvejledere

  • Seniorforsker Mette Bech Risør, Allmennmedisinsk Forskningsenhet AFE, UiT Norges Arktiske Universitet, Tromsø
  • Lektor Birgitte Schantz Laursen, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, og Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

Forsvaret ledes af ph.d.-programleder, lektor Marianne Qvortrup Fibiger, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Emneord: 
Forskning