Studerende i praksis: En sej patient

​

Faglig stolthed grundlægges allerede under studiet, hvis man som studerende bl.a. får mulighed for at etablere en relation til patienten.

På onkologisk afdeling lå Olga, som skulle have strålebehandling for sin spiserørskræft. Olga har hele livet lidt af klaustrofobi og er derfor ikke tryg ved at få strålebehandling, idet hun skal have en stram netmaske ned over hoved og hals. Olga kan heller ikke lide, at folk rører hendes hals, ikke engang hendes børnebørn. Olga havde forsøgt med strålebehandling to gange tidligere, men uden succes.

Alternativet til strålebehandlingen ville være kun at få kemoterapi, men dette ville være palliativt, da kemoterapi alene ikke ville kunne fjerne Olgas tumor. Olga var sikker på, at den nuværende måde at få strålebehandling på ville være umulig at gennemføre pga. hendes angst.

Sygeplejersken ville snakke med strålesygeplejerskerne for at finde en fælles løsning, så Olga kunne gennemføre strålebehandlingen. De var meget samarbejdsvillige og ville gerne prøve at udvide netmasken, og hvis det ikke hjalp, ville de prøve noget helt tredje.

Jeg valgte at tage med Olga ned til strålebehandlingen for at se, om jeg ville kunne berolige Olga. Hun mente ikke, at jeg kunne hjælpe hende, fordi hun havde haft familiemedlemmer med dernede dagen før, og det havde ikke hjulpet.
Inden Olga skulle til strålebehandling, fik hun beroligende medicin. Da vi kom derned, var der ventetid, så jeg fandt en stol, tog Olgas hånd og snakkede med hende.

Jeg var aktivt lyttende og lod hende fortælle om sin angst, men også om andre ting, f.eks. om sit liv og sin familie. Hun havde nu overskud til både smil og grin. Efter ca. 15 min. skulle Olga ind til behandling. Strålesygeplejerskerne var enormt gode til at inddrage Olga og ikke gøre noget uden hendes accept. De prøvede at udvide netmasken og satte den langsomt ned over Olgas hoved og hals. Olga kunne tydeligt mærke forskel pga. den beroligende medicin og den udvidede netmaske.

Olga gennemførte behandlingen og var utrolig glad og lettet bagefter. Jeg var rigtig stolt af Olga og fortalte hende, at hun var sej, fordi hun gennemførte. På vej tilbage i elevatoren sagde Olga til mig: ”Jeg kunne ikke have gjort det uden dig.”
Denne oplevelse viste mig, hvor stor betydning sygeplejerskerne har for mange patienter, og jeg er efter dette utrolig stolt over, at jeg en dag kan kalde mig sygeplejerske.

Er du sygeplejestuderende, og har du oplevet en situation, hvor du lærte noget af en patient, en pårørende eller en fagperson i sundhedssektoren, så skriv til os. Send din historie til jb@dsr.dk  Den må højst fylde 2.000 tegn uden mellemrum. Du får 500 kr., når din historie bliver bragt i Sygeplejersken.