Sygeplejestuderendes brug af portfolio i klinisk undervisning

Brugen af studieredskabet portfolio var mangelfuld, men et udviklingsprojekt i samarbejde med den kommunale hjemmepleje motiverede både sygeplejestuderende og kliniske vejledere til at anvende læringsdelen af portfolio aktivt.

​I Danmark anvendes portfolio i stigende grad fra folkeskole til videregående uddannelse for at fremme elevers og studerendes læring (1). Professionshøjskolen Metropol har fokus på at mindske frafald ved at støtte studerendes forløb og overgange i studiet (2), og en af de måder, man kan støtte studerende på, er gennem brug af portfolio.

Traditionelt anvender kunstnere portfolio som en mappe svarende til et CV. I en uddannelsesmæssig sammenhæng, hvor pionererne inden for portfolio er Taube, Elminn samt Dysthe og Engelsen (3,4,5), er portfolio en metode til at understøtte læreprocesser og evaluere udbyttet af disse. Man skelner mellem læringsportfolier og evaluerings- og dokumentationsportfolier, og det er især læringsportfolien, der har begrundet indførelsen af portfolio i uddannelsessystemet (1).

Boks 1. Hvad er portfolio?

Ved Sygeplejerskeuddannelsen Metropol, Region H, består portfolio af tre dele (7):

Præsentationsdelen
Til den indledende studiesamtale i starten af et klinisk modul præsenterer den studerende sig selv og sine forventninger til den kliniske undervisning i en personlig studieprofil på en til to A4-sider, viser udvalgte studieaktiviteter og udarbejder derefter en studieplan, der sendes til den kliniske vejleder og underviseren.

Læringsdelen
I løbet af det kliniske modul anvender den studerende obligatoriske og selvvalgte studiemetoder, som kan drøftes med den kliniske vejleder:

  • Praksisbeskrivelse
  • Sygeplejefortælling
  • Logbog
  • Øvelse i refleksion
  • Studiedagbog
  • Læringskontrakt
  • Borger/patientforløb
  • Mindmap
  • Tegninger
  • Projektarbejder
  • Metoder til anvendelse af praksis-, forsknings- og udviklingsarbejder

Dokumentationsdelen  
Her opbevares dokumentation for studieaktiviteter:

  • Dokumentationsblanketter
  • Dokumentation af fastlagte og obligatoriske studieaktiviteter 
  • Anvendt litteratur
  • Interne og eksterne prøver
  • Afsluttende evalueringer
  • Udvalgte studieaktiviteter

Ved Sygeplejerskeuddannelsen Metropol anvendes portfolio som et individuelt lærings- og dokumentationsredskab, der danner grundlag for refleksion og læring i såvel teori som klinik gennem hele studiet (6). Men selvom portfolio har været et obligatorisk studieredskab siden 2008, og det er beskrevet, hvordan portfolio anvendes (7), se boks 1, viste en evaluering på modul 9 i 2011, at kun 42 pct. af de studerende anvendte portfolio.

Vi undrede os over den manglende anvendelse, og da Undervisningsministeriet anbefaler, at uddannelsesinstitutioner inddrager studerende og kliniske vejledere i relevante udviklingsopgaver, valgte vi i samarbejde med et klinisk undervisningssted at undersøge, hvad der skal til for at øge andelen af studerende, som anvender portfolio (8).

Formål
Det overordnede formål med projektet var at øge antallet af studerende, som anvender læringsdelen af portfolio for dermed at fremme fastholdelse og mindske frafald gennem hele uddannelsen.

Formålet med projektet var således at undersøge, om en systematisk pædagogisk indsats i form af introduktion til brug af læringsdelen af portfolio med et eller flere konkrete bud på brug af læringsdelen i den kliniske undervisning på modul 6 kan medvirke til at øge antallet af studerende, som

  • anvender læringsdelen af portfolio
  • finder det meningsfuldt at anvende læringsdelen portfolio
  • oplever, at portfolio skaber sammenhæng mellem den teoretiske og kliniske del af uddannelsen
  • oplever, at studiemetoderne i læringsdelen af portfolio fremmer inddragelse af den teori, der er blevet gennemgået på modul 6
  • erfarer, at den kliniske vejleder er interesseret i at se og læse udvalgte dele af den studerendes portfolio
  • oplever, at samarbejdet med den kliniske vejleder, via brug af portfolio, fremmer motivationen til at gennemføre uddannelsen.

Det var desuden formålet at undersøge, hvilke udfordringer kliniske vejledere oplever i forbindelse med brug af portfolio i den kliniske undervisning på modul 6, herunder på hvilken måde de mener, at underviserne fra uddannelsesinstitutionen kan bidrage til at fremme brug af portfolio, samt hvilke pædagogiske metoder og redskaber der kan fremme anvendelsen af læringsdelen af portfolio.

Fund og resultater: studerende
De fleste studerende var blevet introduceret til portfolio på modul 1 og havde først anvendt portfolio i klinikken, primært til arkivering af opgaver. Ved projektets start var der kun få, der opfattede portfolio som en støtte i deres udviklings- og læreproces.

Undervisningen gav de studerende en større viden om, hvad formålet med portfolio er, og en bedre forståelse for, hvordan man kan anvende portfolio. Efter én lektions undervisning lagde de en plan for anvendelsen af præsentations-, lærings- og dokumentationsdelen på modul 6.

De fleste oplevede undervisningen som relevant og inspirerende, og bortset fra en enkelt studerende, som syntes, at portfolio er ”spild af tid”, øgede undervisningen deres motivation, se tabel 1.

 

SY-2014-03-78-1a-700

En studerende var ” … topmotiveret til at anvende portfolio, hvis jeg ved, at jeg bliver en bedre sygeplejerske, og jeg kan mærke, at jeg bliver bedre til mit arbejde”.

Opbakning er afgørende
Evalueringen viste, at hovedparten af de studerende havde anvendt både præsentations-, lærings- og dokumentationsdelen, og at alle havde brugt både de obligatoriske og selvvalgte studiemetoder fra læringsdelen. En studerende opfattede det som ”dejligt, anerkendende og motiverende”, at den kliniske vejleder læste noget fra portfolio. Det er således afgørende for de studerendes motivation, at kliniske vejledere bakker op om deres valg af studiemetode og viser interesse for deres portfolio.

Effekten af intervention
Projektets overordnede formål blev opfyldt i den forstand, at alle studerende, som deltog i projektet, anvendte flere af studiemetoderne i læringsdelen af portfolio i løbet af modulet, og de fleste studerende fandt det meningsfuldt, se tabel 2.
 

SY-2014-03-78-1b-700
Nogle studerende oplevede, at portfolio skaber sammenhæng mellem den teoretiske og kliniske del af uddannelsen, og at studiemetoderne fremmer inddragelsen af modulets teori, og de gennemførte alle modulet, men flertallet mente ikke, at portfolio kan bidrage til fastholdelse og minimering af frafald. De fleste erfarede, at den kliniske vejleder var interesseret i at se og læse udvalgte dele fra deres portfolio.

De obligatoriske opgaver skabte sammenhæng og progression for nogle studerende, og et ikke uvæsentligt fund var, at studerende lægger vægt på forskellige elementer ved portfolio, som de mener kan understøtte deres læreproces og tilegnelsen af læringsudbytterne.

Fund og resultater: kliniske vejledere
De kliniske vejledere havde forskellig viden om, erfaring med og motivation for at bruge portfolio. Undervisningen bidrog til øget forståelse for læringspotentialet i portfolio, og på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er at være topmotiveret, lå de kliniske vejlederes gennemsnitlige motivation efter undervisningen på 7,8 med en spredning fra 6 til 10.

Mange kliniske vejledere havde inddraget portfolio i vejledningen, og de vurderede, at den havde haft positiv betydning for den studerendes læring. Enkelte mindre erfarne vejledere havde ikke inddraget portfolio og var usikre på dens betydning. Efter modulet var der en jævnt fordelt spredning fra ingen motivation til en meget høj grad af motivation blandt vejlederne, og viden og erfaring viste sig at være en faktor, der øger motivationen til at inddrage portfolio.

De udfordringer, der er forbundet med portfolio, drejer sig ifølge de kliniske vejledere især om manglende viden og erfaring, tid til vejledningen samt forventningerne til samarbejdet om den studerendes portfoliomappe.

Viden og erfaring
Studerendes og vejlederes manglende viden om og erfaring med portfolio og dens anvendelsesmuligheder beskrives af vejlederne som den væsentligste udfordring.

Undervisningen gjorde det dog ifølge en vejleder lettere at håndtere portfolio:

”Altså, jeg synes også, at den (undervisningen) gjorde, at det ikke var så stort og farligt, fordi der er de her tre dele. Det gav sådan lidt mere overblik.”

Det viste sig, at der er en forventning om, at man som vejleder skal bruge portfolio til at vise den studerende, hvilken udvikling hun har gennemgået, og det var en udfordring for vejlederne. Gennem projektet flyttede vejledernes fokus sig imidlertid fra portfolio som mappe til studiemetoderne i læringsdelen af portfolio, og vejledningen kom i højere grad til at dreje sig om de studerendes læreproces i form af planlægning, refleksion og evaluering.

At fremme brugen af portfolio
Underviserne på uddannelsesinstitutionen kan ifølge deltagerne fremme brug af portfolio gennem systematisk implementering af portfolio fra starten af uddannelsen. De studerende mener, at portfolio fortsat skal være et obligatorisk studieredskab, og foretrækker en gradvis introduktion til studiemetoderne med en kombination af krav og frihed til at prøve nye metoder. De kliniske vejledere forventer, at studerende ved, hvordan de skal anvende portfolio: ”Det vigtigste er vel, at vi viser, hvordan man er hjemmesygeplejerske. Det må være skolens ansvar at vise dem, hvad portfolio er, og hvordan de kan bruge det.”

Diskussion
Projektet viser, at både studerende og kliniske vejledere har behov for undervisning og vejledning i brug af portfolio. Det er i overensstemmelse med danske og udenlandske evalueringer, der viser, at der generelt efterspørges struktur og vejledning i, hvad en portfolio skal indeholde, hvordan den skal se ud, og hvorfor og til hvem den skal skrives. Implementeringen er ikke kun et lokalt, men et nationalt anliggende, for portfolio er stadig en ny tilgang til undervisning og læring (1).

En grundlæggende udfordring i arbejdet med portfolio er, at der er tale om et rummeligt begreb (1). Med de studerendes betoning af portfolio som mappe står det klart, at de hidtil overvejende havde opfattet portfolio som et redskab til at dokumentere deres faglige udvikling, selv om intentionen med portfolio er at fremme læring.

Når en studerende nedskriver sine observationer og tanker efter det første besøg hos en diabetiker, der skal have insulin, aktiveres den studerendes viden. Situationen og det, der har gjort indtryk, bliver bearbejdet, og måske opstår der nye spørgsmål, som den studerende kan søge viden om såsom hygiejne og injektionsteknik, den farmakologiske behandling, livsstilsinterventioner, og om der mon er tale om en forebyggende eller sundhedsfremmende indsats.

Næste dag påbegynder den studerende måske en mindmap om sygeplejen til type 2-diabetespatienter, der i løbet af modulet kan give den studerende et overblik over de mange aspekter, der er involveret i sygeplejen til denne gruppe borgere, og som kan give den kliniske vejleder indsigt i, hvor den studerende er i sin læreproces.

Portfolio som metode rummer et forandringspotentiale, men kan også indpasses i mere traditionelle uddannelses- og undervisningsformer (1), og flere kliniske vejledere erfarede, at de på grund af tidsnød prioriterede de obligatoriske studiemetoder, der er rettet mod den summative evaluering til intern prøve. Der tegner sig derfor et behov for øget opmærksomhed på læringsdelens vægtning af formativ evaluering, der har til hensigt at fremme den studerendes udbytte af undervisningen (10).

Materiale og metoder
Projektets fokus på klinisk undervisning medfører sammen med det begrænsede antal deltagere, at resultaterne ikke er repræsentative for sygeplejerskeuddannelsen som helhed. Undervisningen blev gennemført med tre hold studerende med nogenlunde ensartet effekt, hvilket understøtter validiteten af resultaterne, og ved både at inddrage studerende og deres kliniske vejledere blev det muligt at belyse deres samarbejde.

Konsekvenser for praksis
Projektet viser, at hos vejledere fra hjemmeplejen har erfaring med portfolio og den tid, der er til rådighed, betydning for, i hvor stort omfang portfolio inddrages i vejledningen. Portfolioarbejde indebærer en ny undervisningskultur med øget fokus på den studerendes læring, og de organisatoriske forandringer kan fremstå som en fornyelse eller som truende og uønskede, afhængigt af undervisernes og ledelsens indstilling.

Boks 2. Initiativer, der kan fremme brugen af portfolio

Følgende initiativer kan fremme brugen af portfolio

  • at tale med hinanden om, hvordan I inddrager portfolio i undervisningen
  • at beslutte, hvordan portfolio skal anvendes på modulet og beskrive det i modulbeskrivelsen
  • at fortælle de studerende i starten af modulet, hvordan de kan og skal anvende studiemetoderne og vise eksempler til inspiration
  • at være tydelig i forhold til, hvordan portfoliomappen kan inddrages, så den studerende får realistiske forventninger
  • at inddrage portfolio i den daglige vejledning i den kliniske undervisning – mundtligt eller skriftligt – og vise interesse for den studerendes portfolioarbejde. 

Mange undervisere erfarer, at de er nødt til at ændre deres måde at undervise på, når portfolio anvendes som metode, og derfor kræver overgangen til brug af portfolio tilførsel af ressourcer, supervision og ledelsesmæssig opbakning (1), se boks 2.

Fra mappe til studieredskab
Ligesom de kliniske vejledere var de studerende overordnet meget positive i forhold til portfolio, hvilket er påfaldende i forhold til de hidtidige evalueringer. I løbet af projektet blev det imidlertid klart, at de studerende forbinder begrebet portfolio og ”brug af portfolio” med det at anvende deres portfoliomappe, så hvis den fysiske mappe ikke har været anvendt, mener de studerende ikke, at de har anvendt portfolio.

Flere studerende gav således udtryk for, at de ikke havde anvendt portfolio, selv om de havde anvendt både præsentations- og dokumentationsdelen og flere af studiemetoderne i læringsdelen af portfolio.
Det er derfor muligt, at studieredskabet anvendes af langt flere studerende, end uddannelsens hidtidige evaluering viser.

Konklusion
Projektet viser, at det er enkelt at fremme sygeplejestuderendes brug af portfolio. Inden for de eksisterende rammer for samarbejde mellem undervisere og kliniske vejledere er det muligt at motivere sygeplejestuderende og deres kliniske vejledere til at anvende portfolio i den kliniske undervisning gennem få lektioners introduktion og vejledning, hvis fokus flyttes fra portfolio som mappe til portfolio som studie-, lærings- og refleksionsredskab.
Sygeplejestuderende anvender meget gerne portfolio, når de ved, hvorfor og hvordan studiemetoderne kan og skal anvendes, og hvis de bliver mødt med opmærksomhed og interesse.

Finansiering og tak
Udviklingsprojektet er finansieret af Institut for Sygepleje, Metropol, gennem trepartsmidler og gennemført af to lektorer ved instituttet i samarbejde med kliniske vejledere fra primærsektoren. Tak til deltagende sygeplejestuderende på modul 6 i april 2011 – januar 2012 og deres kliniske vejledere samt følgegruppen fra Københavns Kommune: Kirsten Toft, Leder af Grunduddannelse & studieunit Vanløse Brønshøj Husum, Kamilla Trandum, Koordinerende klinisk vejleder, Studieunit Vanløse Brønshøj Husum og Lisa Munch, Uddannelsesleder for grunduddannelsesområde Amager.

Anne Charlotte Overgaard Hjorth, sygeplejerske, cand.cur., lektor, Institut for Sygepleje, Metropol; anhj@phmetropol.dkHelle Bruhn, sygeplejerske, cand.mag., lektor, Institut for Sygepleje, Metropol  Litteratur

  1. Lund B (red.). Portfolio i et lærings- og uddannelsesperspektiv. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag; 2008.
  2. Professionshøjskolen Metropol. Strategi 2015. København: Metropol; 2011. Lokaliseret d. 21.9.2013 på www.phmetropol.dk > Mere > Om Metropol > Strategi 2020 > Tidligere strategier > Metropols strategi 2015
  3. Taube K. Portfoliometoden – undervisningsstrategi og evalueringsværktøj. Vejle: Kroghs Forlag A/S; 1999.
  4. Ellmin R. Portfoliomodellen. En måde at lære og tænke på. København: Gyldendal Uddannelse; 2001.
  5. Dysthe O, Engelsen KE. Mapper som pædagogisk redskab. Perspektiver og erfaringer, Århus: Klim; 2005.
  6. Diakonissestiftelsen, UCC, Metropol. 2013, Modul 6 Sygeplejerskeuddannelsen, godkendt februar 2008 og senest rev. 3. juli 2013. Lokaliseret d. 28.9.2013 på www.kurh.dk > Moduler > Modul 6 > Modulbeskrivelse
  7. Diakonissestiftelsen, UCC, Metropol. 2011. Portfolio. Sygeplejerskeuddannelsen Region Hovedstaden, godkendt i Klinisk Udvalg Region Hovedstaden 30. januar 2008 med revisioner august 2011. Lokaliseret 8.9.2013 på www.kurh.dk
  8. Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriets anbefalinger til en revision af sygeplejerskeuddannelsen, 9. juli 2008. Lokaliseret 29.9.2013 på www.kl.dk. Hvis man skriver dokumentets titel i søgefeltet, kan man klikke videre til dokumentet gennem: /Juridisk fortolkning/Sundhedsuddannelser_Anbefalinger til en revision af sygeplejerskeuddannelsen.
  9. Giorgi A. Phenomenology and Psychological Research. Pittsburgh Pennsylvania: Dusquesne University Press; 1985.
  10. Taasen I, Havnes A, Lauvås P. Mappevurdering – av og for læring. Oslo: Gyldendal Akademisk; 2005.
English abstract

Hjorth ACO, Bruhn H. The Nursing Student’s Use of Portfolios in Clinical Instruction. Sygeplejersken 2014;(3):78-83.

Background and objective: Portfolio is an obligatory study tool in the Metropol Nursing programme, a tool that was seemingly used by too few students. Therefore, a group of instructors and clinical supervisors started a development project with the overall aim of increasing the number of students who use the learning part of portfolio.
Method: Intervention in the form of introduction and instruction of 24 nursing students in module 6 and their 10 clinical supervisors and the aim of portfolio with examples of how to use portfolio, as well as how the use of portfolio in the clinical instruction can be planned.
Conclusion: Nursing students and clinical supervisors use portfolio in clinical instruction when they understand why and how the study tool is to be used. Portfolio promotes the student’s learning and improves self-confidence, and just a few lessons are sufficient to increase motivation to use portfolio. Most nursing students and clinical supervisors find it meaningful to use portfolio and systematically ask to use portfolio throughout the nursing programme. The implementation of the study tool in the clinical instruction can take place within the existing framework for collaboration among instructors and clinical supervisors.

Keywords: Evaluation clinical instruction, learning, portfolio, study tool.