Dilemma: Brug pengene fornuftigt

Prioritering i sundhedsvæsnet er en vanskelig opgave. Men når patienten er meget gammel og meget dyr at behandle, ligger de nemme løsninger ligefor.

Low_Dilemma-illu
Illustration: Pia Olsen
Fire sygeplejersker, som har været veninder siden deres elevtid, mødes til spisning, hygge og faglige diskussioner hjemme hos Iben. Arbejde, erfaring og efteruddannelse har bragt dem til et liv indenfor vidt forskellige grene af sygeplejen, og deres specialer rummer psykiatri, sundhedspleje, undervisning, ledelse, intensiv og palliativ sygepleje.

Anne fra intensiv afdeling fortæller om en 82-årig kvinde med fremskreden ALS (amyotrofisk lateral sklerose), som er indlagt og i respiratorbehandling. Kvinden er stadig mentalt velfungerende.

Hun har i flere år været afhængig af megen hjælp og er nu blevet tilknyttet respirationscenteret, hvor beslutningen om udskrivelse til hjemmet med et respiratorteam er taget.

Det vil tage uger at oplære et respirationshold, og imens er kvinden indlagt på intensiv afdeling. Anne siger:
”Tænk, hun er jo en gammel kone, hvorfor kan hun ikke bare få lov til at dø? For alle de ressourcer, der sættes af til denne ene gamle kvinde, kunne man glæde og gavne rigtig mange andre patienter.”
En diskussion om livsbevarende behandling, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp begynder.

Hvad tænker du om Annes spørgsmål?
Hvad synes du om beslutningen om at udskrive den gamle kvinde med et respiratorteam?

Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålene.;


Svar 1. Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, etik- og kvalitetskonsulent, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital:

Damen er mentalt velfungerende. Det vil sige, at hun selv har været med til at træffe beslutningen om at komme hjem med assisteret hjælp. Og da hun i flere år har været afhængig af megen hjælp, ved hun, hvad hun vender hjem til. Medmindre beslutningen er truffet under pres eller tvang eller med tilbagehold af oplysninger, er beslutningen med stor sandsynlighed kompetent og dermed etisk i orden at agere på for det sundhedsfaglige team.
Vedrørende temaet om alder og behandlingsomkostninger kan man som læser godt blive lidt forskrækket, når der efterfølgende anvendes ord som assisteret selvmord og aktiv dødshjælp. Ikke mindst, når det slet ikke, ifølge casen, er noget, damen selv har bragt på bane. Det må formodes, at det er temaer, venindegruppen har drøftet i et generelt perspektiv uden direkte sammenhæng til den aktuelle case. Hvis ikke, kan man få en fornemmelse af en uetisk drøftelse, da damens egne holdninger og ønsker ikke synes at have været centrale for betragtningerne.


Svar 2. Af Grete Bækgaard Thomsen, sygeplejerske, MPG, sundhedschef i Lemvig Kommune:

Denne situation er nok meget velkendt: En beretning om en patient. Et menneske med et særligt behov, der fordrer en særlig indsats for at bevare livet. Ind sniger der sig rimelighedsbetragtninger, der tager udgangspunkt i økonomi og rationaler.
Diskussioner i krydsfeltet mellem livsverden og systemverden bliver sjældent konstruktive. Etiske perspektiver kan inddrages i rationelle drøftelser, når muligheder og barrierer skal udfoldes for at kaste lys over konsekvenser for forskellige grupper. Det er vigtigt at holde det etiske perspektiv, når der drøftes etik.
Her er der tale om et habilt menneske, som ønsker at leve. Derfor er fordringen til sygeplejersken at støtte kvinden uden skelen til alder og omkostninger ved at respektere kvindens ret til selvbestemmelse, forudsat at det ikke krænker andres rettigheder og livsmål. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på sygeplejerskens forpligtelser, når der opstår interessekonflikter.
Diskussionen om behandling og pleje af kvinden, der lider af ALS og er 82 år, skal derfor tage udgangspunkt i kvindens aktuelle livssituation, ønsker og behov.

Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til fagredaktør Jette Bagh på jb@dsr.dk  Det må højst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail.