Sådan blev én innovativ sygeplejerske til mange

Jannie Christina Frølund er udviklingssygeplejerske på en afdeling med mere end 300 medarbejdere på Vejle Sygehus. Ene kvinde kan hun umuligt bære de nødvendige udviklingsprojekter igennem på så stort et sted. Derfor fik hun en god idé: Hun udviklede et kursus for kollegerne, så én udviklingssygeplejerske nu er blevet til en hel hær af innovative sygeplejersker.
Serie: Innovative sygeplejersker

Sygeplejersken sætter i en serie fokus på nogle af de mange gode initiativer, som udviklingssygeplejersker tager til gavn for patienter og samfund. Trods konkurrence fra mange andre opgaver på hospitalerne og i hjemmeplejen holder de fanen højt og styrer i samarbejde med kolleger nyttige udviklingsprojekter igennem. Der er bred enighed om, at innovation og udvikling er nødvendigt for, at sundhedssystemet lever op til krav om f.eks. bedre behandling, effektivisering, målrettede patientforløb og samarbejde på tværs. Men hvordan får man som sygeplejerske succes med sit projekt? Det svarer tre ildsjæle på i serien ”Innovative Sygeplejersker”. Dette er tredje og sidste artikel i serien.

Læs de to øvrige artikler i serien: "Munden er et tabu" i Sygeplejersken nr. 7/2014 side 34 og "Test giver hjemmeplejen viden om risikopatienter" i Sygeplejersken nr. 8/2014 side 48.

Innov_Jannie_VejleFoto: Palle Peter Skov

Hvert år den første torsdag i maj stimler sygeplejersker fra Sygehus Lillebælt sammen for at fokusere på deres fælles passion: udvikling af sygeplejen. De kommer fra sygehusets forskellige matrikler i Fredericia, Give, Kolding, Middelfart og Vejle. På symposiet deltager de i workshops og viser posters om deres egne, lokale udviklingsprojekter.

Én afdeling har de seneste år været særligt stærkt til stede. Det er Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, hvorfra 14-15 sygeplejersker tropper op med posters under armen. Sådan har det ikke altid været. Tilbage i 2010 var der kun én sygeplejerske fra den store afdeling, der stillede op.

Forandringen skyldes, at afdelingen i mellemtiden har fået en klinisk udviklingssygeplejerske, Jannie Christina Frølund, som har sat sine spor. Men da hun tiltrådte, kunne hun ikke se sig fri for en vis præstationsangst. Hun var ung, havde kun få års klinisk erfaring, og opgaven føltes stor: ”Hvordan kan jeg ene kvinde få gennemslagskraft på så stor en afdeling? Jeg kan jo umuligt drive alle projekterne selv,” tænkte hun.

På det tidspunkt var der mange udviklingsprojekter på afdelingen, der ikke blev gennemført som planlagt. Hvorfor? Ja, det skulle Jannie Christina Frølund finde ud af.

”Jeg kunne se, at der blev iværksat mange ting, men der blev ikke fulgt tilstrækkeligt op. Det skyldtes bl.a., at der var stor usikkerhed i personalet om, hvordan man griber et udviklingsprojekt an. Sygeplejerskerne ville rigtig gerne være med til udvikling, men de savnede viden om metoderne,” siger hun.

Jannie Christina Frølunds tip til udvikling

Største barriere for udvikling er modstand mod forandring, som Søren Kierkegaard siger: ”Alle vil udvikling – ingen vil forandring”. Derfor:

  • Gør forandringen spiselig. Sørg for, at folk kan se meningen
  • Begynd med interessentanalyse, så kender du folks holdninger og kan lægge strategi
  • Kommunikér grundigt og målrettet. Alle skal vide, hvorfor de skal bruge tid og ressourcer på projektet
  • Identificér og involvér nøglepersoner, som kan hjælpe.
  • Ledelsen skal altid med
  • Vis tydelig projektledelse, så folk ved, at projektet bliver til noget.

Ambitiøs strategi om uddannelse

Den indsigt førte til en ambitiøs strategi om uddannelse, som ledelsen bakkede op om. Jannie Christina Frølund tilrettelagde indholdet på et 10-dages kursus kaldet ”Internt Metodekursus” og stod for undervisningen. Hidtil har 65 kolleger været af sted. De har bl.a. lært om, hvordan man arbejder evidensbaseret, følger sine projekter til dørs og evaluerer.

Siden er kurset blevet udbudt til sygeplejersker fra hele Sygehus Lillebælt. Desuden er der indgået et samarbejde med University College Lillebælt, hvor kurset bliver udbudt på diplomniveau, svarende til 10 ECTS-point.

Kurset kobler teori og praksis tæt, og alle kursister gennemfører et udviklingsprojekt på deres afdeling. Det betyder, at uddannelsen fører til forbedringer med det samme, og sådan bliver én udviklingssygeplejerske til en ”hær” af innovative sygeplejersker.
Ét projekt har f.eks. ført til bedre hygiejne i et ambulatorium, hvor patienterne selv henter mad i en café.

Det har betydet, at patienterne fortsat selv kan hente mad i caféen, og personalets ressourcer kan bruges til pleje og behandling frem for uddeling af mad. Et andet projekt sikrer kvalitet i smertebehandlingen, så personalet ikke ”bare” uddeler den ordinerede medicin, men også undersøger, om den virker, og fører observationerne i journalen.

Sammen om at ændre verden

Der er store fordele for hospitalet ved, at mange sygeplejersker på en arbejdsplads får uddannelse i metoder til udvikling, mener Jannie Christina Frølund.

”Normalt når man kommer tilbage fra kursus, vil man gerne ændre verden, men det er svært, hvis man har været alene af sted. Når mange har været af sted sammen, kan de holde hinanden op på ønsket om udvikling, og de kan sparre med hinanden. Det betyder, at der bliver taget initiativ til flere udviklingsprojekter, og at de i højere grad bliver evalueret,” fortæller hun. 

Måske betyder et bredt kompetenceløft også, at en afdeling kommer nemmere igennem med større projekter. Jannie mærker i hvert fald god opbakning til de projekter, hun i øvrigt er med i. Det er f.eks. et projekt, der tilbyder kemoterapi i hjemmet til patienter med knoglemarvskræft. Et andet tilbyder behovssamtaler til terminale kræftpatienter, så de kan føle sig trygge og være mest muligt i eget hjem, hvis de ønsker dét. Derudover er der den løbende udvikling med at konvertere indlæggelser til ambulante forløb, hvor det er muligt.

Ydmyg arbejdshest

Selv om Jannie Christina Frølund står i spidsen for udviklingstropperne, ligner hun langtfra en general. Hun er en spinkel kvinde på 34 år, der hverken slår ud med armene eller hæver stemmen. Men bag den beskedne facade gemmer sig en målrettet ildsjæl og strateg.
”Jeg ved godt, hvad folk tænkte, da jeg kom ind ad døren som udviklingssygeplejerske. Jeg har jo slet ikke alderen og heller ikke et CV med 10 sider,” siger hun. ”Jeg var opmærksom på, at jeg skulle sætte mig selv i respekt ved at vise resultater.”

”Internt Metodekursus”

Kurset kombinerer teori og praksis. Deltagerne får redskaber til, hvordan man genererer udvikling i hverdagen. På programmet er bl.a. litteratursøgning, projektarbejde, kvalitetsudvikling og audit, kliniske retningslinjer, patientinformation, dataindsamlingsmetoder, spørgeskema- og interviewundersøgelser, observationsstudier, kritisk tænkning, implementering, formidling.
Læs mere på www. sygehuslillebaelt.dk

Heldigvis var hun vant til at knokle, for dét – mener hun – er nødvendigt, hvis man vil opnå at have gennemslagskraft som udviklingssygeplejerske. Jannie blev sygeplejerske i 2004, og fra 2006 læste hun til cand.cur. sideløbende med fuldtidsarbejde. Det handlede om at få noget på CV’et, så hun kunne få job bagefter, og det fik hun i 2008 som udviklingssygeplejerske først på Hæmatologisk Afsnit og fra 2010 for hele Medicinsk Afdeling i Vejle.

Jannie Christina Frølunds ansvar er at bidrage til udvikling af hele afdelingen, ikke ”kun” sygeplejen, og hvad mon lægerne mener om det? Er de skeptiske over for en sygeplejerske med dét ansvar? Ja, måske var de i starten, men ikke længere, siger hun.

”Jeg sørger for, at de kan se, at der sker noget. Der er en dagsorden for hvert møde, og de får efterfølgende et beslutningsreferat og at vide, hvad de skal gøre. Jeg sørger for, at deadlines bliver overholdt ved at sende venlige påmindelser, og efterhånden finder folk ud af, hvad jeg kan. Så begynder de at komme til mig og bede om sparring om alle mulige ting, f.eks. grafisk opsætning. Jeg hjælper gerne, for så ved jeg, at de også hjælper mig,” siger Jannie Christina Frølund, der møder ind kl. 6.30 om morgenen for at nå kontorarbejdet, inden møderne begynder.

”Mine resultater skyldes 90 pct. flid og hårdt arbejde og 10 pct. evner. Det er hårdt arbejde at lave udviklingsprojekter, og jeg er meget struktureret. Det er man nødt til at være i sådan en stilling – både i den måde jeg skriver og arbejder på.”

Annonce