Forskere frikender regionerne: Det er danskernes sundhed der er skæv

I Syddanmark skulle man sidste år vente ca. tre uger på at få en ny hofte, mens ventetiden i Nordjylland var mere end 11 uger. Tallene stammer fra den ny ”Status på sundhedsområdet”, som Sundheds- og Ældreministeriet udgav i anden uge af september.

Statusrapporten blev bebudet i regeringsgrundlaget i juni af Danmarks nye Venstre-regering, der gik til valg på, at regionerne nu fik ”én chance mere for at bevise, at de er i stand til at løfte kvaliteten i vores sundhedsvæsen”, herunder at sikre mere geografisk lighed. Venstre gav i sit valgoplæg ”Prioritér Sundheden” regionerne én valgperiode – altså maksimalt fire år – til at løfte sundhedsvæsenet til ”et nyt niveau i verdensklasse” ellers ”må andre påtage sig opgaven”, som det hed.

Den nye rapport viser, at der på nogle områder er store geografiske forskelle, mens der på andre næsten ikke er nogen. Det gælder f.eks., når man ser på, hvor mange kræftpakkeforløb der – samlet set – gennemføres inden for de anbefalede tider. Det gør ca. 80 pct. i samtlige regioner.
 

Tallene afspejler forskelle i befolkningen

Forskellene kommer ikke bag på sundhedsøkonomerne Jes Søgaard og Jakob Kjellberg, som Sygeplejersken har bedt om forklaringer på, at der selv i et lille land som Danmark kan være store forskelle på sundhedstilbuddene.

”Tallene ser ikke identiske ud i de forskellige regioner, og det er fair nok at få dem lagt frem. Men det interessante er, hvorfor det ser forskelligt ud, og hvad man kan gøre ved det,” siger Jakob Kjellberg, professor ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning..

En væsentlig forklaring er ifølge ham, at befolkningerne er forskellige i regionerne, og det påvirker mulighederne for behandling.

”Særligt Region Sjælland og Region Nordjylland har en forskellig profil i forhold til de andre. Her er der f.eks. flere med overvægt, mens der er flere med psykiatriske lidelser i Region Hovedstaden. Den sociale ulighed i sundhed slår igennem i tallene, og det ville være mærkeligt, hvis alt var ens, når nu regionerne er forskellige,” siger Jakob Kjellberg, der også peger på forskellig økonomisk vækst og forskellige muligheder for at tiltrække kvalificeret personale.

Skyd ikke på regionerne

Regeringen har valgt at give sundhedssystemet et tjek set gennem regionale briller. Regeringen har valgt at give sundhedssystemet et tjek set gennem regionale briller. Og ældre- og sundhedsminister Sophie Løhde satte også netop spot på regionerne, da rapporten blev præsenteret:

”Jeg kan godt forstå, hvis der er borgere rundt om i landet, som hverken kan forstå eller vil acceptere, at de skal vente i længere tid på en operation eller på at blive udredt, bare fordi de tilfældigvis bor på den ’forkerte’ side af regionsgrænsen. Det vil jeg heller ikke acceptere, for det skal ikke være postnummeret, der afgør, hvilke behandlingstilbud patienterne får.”

Med afsæt i rapportens konklusioner, vil ministeren nu øge den geografiske lighed i behandlingstilbuddene.

Men rapporten kan ikke bruges som skyts mod regionerne ifølge de to forskere. De påpeger, at Sundhedsministeriet  havde fundet mindst lige så store forskelle, hvis den havde sammenlignet kommunerne.

”Forskellene mellem Albertslund og Gentofte er meget større end mellem nogle af regionerne pga. de sociale forskelle. Så den nye rapport skal ses i en politisk kontekst og de dagsordener, der har været, for og imod regioner. Det her er en måde at udstille det regionale system på,” mener Jakob Kjellberg.

”Jeg synes ikke, at vi har store forskelle på udbudssiden (sygehusene, red.). Forskellene på efterspørgselssiden (borgerne, red.) er formodentlig mindst lige så store. Man skal passe på at fortolke de her data for hårdt. De er fine at have som udgangspunkt for nogle videre analyser og opmærksomhedspunkter. Men hver gang man graver i tallene, så bliver sandheden mere kompliceret skruet sammen,” siger Jakob Kjellberg og uddyber:

”Ikke engang statistikken, som viser overbelægning på medicinske og geriatriske afdelinger i flere regioner, er så klar, som man skulle tro. Det handler ikke altid om patienter på gangene. Det kan også være udtryk for, at en patient er flyttet til en anden afdeling og får behandling af udmærket kvalitet, men alligevel tæller patienten som overbelægning det første sted.”

Jes Søgaard, adjungeret professor ved Aarhus Universitet og afdelingschef for Dokumentation og Kvalitet i Kræftens Bekæmpelse, har også mange forbehold over for tallenes pålidelighed. Nogle af dem påpeger Sundhedsministeriet i øvrigt selv.

Ligesom Jakob Kjellberg anerkender Jes Søgaard, at der er geografiske forskelle, og ”for den enkelte patient er det jo katastrofalt at opleve at måtte vente, når man har fået en alvorlig diagnose,” siger han.

De to sundhedsøkonomer kan bare ikke præcis se, hvilke og hvor slemme forskellene er i rapporten. Men listen af mulige overordnede forklaringer er de to enige om:

• Geografisk lang afstand til sundhedstilbud giver større risiko for tilbud af dårligere kvalitet.
• Social ulighed medfører ulighed i sundhed. Derfor er det særligt uheldigt, påpeger Jes Søgaard, at der er sværest adgang til sundhedsydelser i de egne, hvor der er en ophobning af sundhedsproblemer. Det gælder den vestlige del af Region Nordjylland og den vestlige og sydlige del af Region Sjælland.
• Mangel på ressourcer i form af læger og speciallæger i yderområderne og nogle gange mangel på prioritering af økonomiske ressourcer.
• For lidt fokus på, at knap så gode behandlingstilbud kan lære af de rigtig gode.
• Samarbejdet mellem kommuner, praktiserende læger og sygehuse er ikke alle steder nået lige langt, selv om en stadigt større del af opgaverne varetages i den ”trekant”.

”Nogle steder halter det med de praktiserende læger. Enten i samarbejdet med dem, eller også er der for få af dem. Andre steder er kommunens hjemmepleje måske ikke helt tilpasset den hast, hvormed patienterne udskrives fra hospitalerne,” siger Jes Søgaard. Men generelt er der sket et stort kvalitetsløft i dette samarbejde i de seneste år:

”Husk på, at kommunerne først fik det større ansvar på sundhedsområdet i 2007, så der vil efterhånden komme mere ensartethed. Jeg plejer at bruge den sammenligning, at det tager 20 år at udvikle et nyt lægemiddel. Hvorfor skulle man så lige pludselig kunne opfinde nye, kommunale nærhedssundhedstilbud på kort tid?” siger Jes Søgaard.
 

Hvor vil I selv helst bo?

Selv om eksperterne har mange forbehold over for Sundhedsministeriets geografiske sammenligning, er det ikke lige fedt for sundheden, hvilken region man bor i. Ingen af de to vil dog udpege den region, de selv har mindst lyst til at bosætte sig i.

”Det er klart, at hvis du vælger at bosætte dig et sted, hvor det er svært at få praktiserende læger ud, og det måske er svært at fastholde dygtige sygehuslæger, så er det da noget, man kunne tænke over. Men det har ikke noget at gøre med, at det regionale system ikke fungerer. Det er nogle objektive vilkår, der er forskellige, fordi vi har en stigende geografisk ulighed i socioøkonomisk forstand,” siger Jes Søgaard, mens Jakob Kjellberg konstaterer, at han er tilfreds med at bo i hovedstaden:

”Dér hvor jeg bor, er der inden for en radius af 10 km fire sygehuse, tre af dem højt specialiserede akutsygehuse. Det er bedre end at bo 100 km fra et akutsygehus, det er det da. Oven i købet har sygehusene her i hovedstaden relativt let ved at rekruttere personale. Men betyder det så, at der er dårlig behandling de andre steder, hvor der ikke er 1,5 millioner mennesker, der gerne vil bo? Nej, det gør det ikke nødvendigvis. Ikke hvis de overholder de landsdækkende standarder.”