Sygeplejersken
Historisk: Lyden af pulsslag er erstattet af digitale tal
Elektroniske blodtryksapparater har afløst kviksølvmanometret i klinikken, men de gammeldags apparater er stadig de bedst validerede. Det kræver dog træning at kunne aflytte dem korrekt.
Sygeplejersken 2015 nr. 11, s. 13
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, Journalist
Dengang
Der er kviksølv i de blodtryksapparater, som blev anvendt tidligere. I dem bliver en ballon i manchetten pustet op ved hjælp af en manuel pumpe. Mens luften langsomt bliver lukket ud, lytter man med et stetoskop i patientens albuebøjning og registrerer, hvornår pulsen starter og slutter.
Kviksølvmanometre var almindelige indtil for ca. 20 år siden, men i dag er der forbud mod at producere dem pga. sundhedsfaren ved kviksølv. Der er ikke forbud mod at have manometre, og nogle læger og sygeplejersker sværger stadig til dem.
”Specielt i forhold til patienter med meget hurtig og uregelmæssig puls bruger vi dem stadig,” fortæller sygeplejerske Anette Sjørslev fra den Kardiovaskulære og Metaboliske Forebyggelsesklinik på Odense Universitetshospital, i daglig tale ”Blodtryksklinikken”.
I blodtrykscentre er det nødvendigt at have manometre, da det meste forskning stadig er baseret på dem.
”Når man f.eks. bliver i tvivl, om et elektronisk apparat måler rigtigt, kan man tjekke, om kviksølvmanometret måler det samme,” siger Anette Sjørslev.
Hun bruger også et gammeldags apparat til svært overvægtige patienter.
”Vi har et apparat med meget store manchetter til at kunne måle blodtrykket på låret. Så store manchetter har jeg ikke kunnet finde til de elektroniske apparater,” siger Anette Sjørslev.
Manometret stiller krav til undersøgerens lytteevner og erfaring i at lytte i et stetoskop.
”Blodtrykket afhænger af det øre, der hører. Vi øver os ved at koble flere stetoskoper til apparatet og tjekke, om vi hører det samme.”
Og så er der en anden ulempe ved de gammeldags apparater.
”Der er en sikkerhedsrisiko forbundet ved at omgås apparater med kviksølv, så man skal være forsigtig,” siger Anette Sjørslev.
Nu
Selvom elektronisk udstyr har erstattet kviksølvmanometret i daglig brug på hospitaler, så måler man stadig blodtryk i en enhed, som svarer til millimeter kviksølv (mmHg). Der er ikke længere nogen lyd af pulsslag, der skal aflyttes, i stedet lyser to tal i displayet.
”Det er helt klart nemmere at bruge, og det er en af årsagerne til, at vi bruger elektroniske apparater i det daglige,” siger Anette Sjørslev.
”Elektronisk udstyr gør det også muligt for patienten at kunne sidde alene under blodtryksmåling. Vi kan indstille apparatet til at måle seks gange ved at trykke på en knap, og så kan vi gå ud af rummet. Dermed forsvinder lidt af den ”whitecoat-effekt”, der kan give forhøjet blodtryk, altså at man får forhøjet blodtryk, når der sidder en sundhedsperson over for én,” forklarer Anette Sjørslev.
De elektroniske blodtryksapparater gør det også nemt for patienter at måle deres eget blodtryk hjemme.
Med de elektroniske blodtryksapparater er noget af den håndværksmæssige færdighed ved blodtryksmåling dog gået tabt. Netop for at få en fornemmelse af, hvad man skal lytte efter, træner de sygeplejestuderende stadig med gammeldags blodtryksapparater på skolen, selv om de sjældent vil møde de apparater ude i klinikken.
Læs også artiklerne om blodtryksmåling i samme nummer af Sygeplejersken.