Medicinhåndtering på nye hænder fordrer teamforståelse

National og international litteratur har påvist de positive effekter af tværfaglig medicinhåndtering med integrering af apotekspersonale i klinikken (1). Senest blev det i Sygeplejersken konkluderet, at opgaveglidning fra sygeplejersker til farmakonomer og farmaceuter højner patientsikkerheden, kvaliteten i patientforløbene og øger de faglige kompetencer (2,3). Derudover aflaster det sygeplejerskerne og frigiver tid til omsorgs- og plejerelaterede opgaver.

På Ortopædkirurgisk afdeling på Amager-Hvidovre Hospital indgår apotekspersonale også i tværfaglige ydelser, hvor medicin dispenseres og administreres, medicin pakkes/udleveres ved udskrivelsen, medicinanamneser optages, der ydes bistand til medicinafstemning ved indlæggelsen og udskrivelsen samt medicingennemgang.

Afsluttede og igangværende undersøgelser tegner samme positive billede af det tværfaglige samarbejde omkring medicineringsprocessen. Ud fra en kvalitativ dataindsamling træder nuancer dog frem. For hvad betyder det for sygeplejen og sygeplejerskerne, når en anden faggruppe overtager dele af sygeplejerskernes opgaver? Hvordan undgår man i fremtidens sundhedsvæsen, at sygeplejersker bliver afkoblet på dele af patientforløbet, som tidligere var forbeholdt deres profession?
 

Arbejdsgange bliver ændret

I forhold til medicin gør sygeplejersker sig løbende observationer i forhold til virkninger og bivirkninger. Når Apotekspersonalet varetager dele af medicineringsopgaven, kan opgaveglidningen bevirke, at arbejdsgange, hvori indgår kontinuerlig observation relateret til medicineringsdelen, bliver ændret. I et fokusgruppeinterview med fire sygeplejersker i forbindelse med evalueringen af One-Stop Dispensing i Ortopædkirurgisk afdeling problematiseres denne konsekvens.

En sygeplejerske siger: 
”Jeg er rigtig glad for, at de (apotekspersonalet, red.) gør det, men jeg føler virkelig nogle gange, jeg mangler at se mine patienter på det område der. Det tager noget af mit pres i hverdagen, men nogle gange så er jeg rigtig ked af, at det ikke er mig, der har givet medicin, for jeg aner ikke, hvad patienterne får …

Et tema i interviewet er således, hvordan sygeplejerskerne føler, de bliver afkoblet fra dele af medicineringsprocessen og mister føling med medicinens effekt hos patienterne. 
 

Nødvendig dialog

Apotekspersonalet frigiver tid til omsorgs- og plejerelaterede opgaver, samtidig med at kvaliteten i medicinhåndteringen øges, men det har konsekvenser for kontinuiteten i sygeplejen.

Det er derfor vigtigt at tænke apotekspersonalet bredere ind i patientforløbet, personalegruppen og behandlingsteamet, hvor der tænkes ud over den enkelte patient og det enkelte præparat.

For at sikre kvalitet og patientsikkerhed er det nødvendigt, at der er dialog om observerede fund og patientudsagn mellem apoteks- og plejepersonale. Det gælder særligt i forhold til medicinvirkning og eventuelle bivirkninger, som apotekspersonalet ønsker plejepersonalets hjælp til at observere, og derfor må gøre dem opmærksomme på. Omvendt har sygeplejersken brug for apotekspersonalets observationer og refleksioner i forhold til den enkelte patients medicinering, så behandling og pleje i det tværfaglige team kan kvalificeres og målrettes patientens behov.

Det er afgørende, at sygeplejersker og apotekspersonale deltager i tværfaglige teammøder, patientkonferencer og rapportsituationer, hvor patientens behandlings- og plejeforløb drøftes, og der lægges planer. Det tværfaglige samarbejde og personlige kendskab til hinanden er medvirkende til at øge den patientoplevede kvalitet og tryghed i forløbet.
 

Sporadisk arbejdsgang

Afdelingens sygeplejersker varetager fortsat medicindispensering og administration i aften- og nattetimer og i weekender. For de sygeplejersker, som arbejder i skiftende vagter, betyder det, at medicinhåndtering bliver en opgave, der foregår mere sporadisk. Det kan være en udfordring i forhold til at oppebære de nødvendige kompetencer. Det gælder både generel viden om medicinvirkning, bivirkning og indikation, men også den praktiske håndtering i forhold til korrekt dispensering og administration. Her kan apotekspersonalet bidrage med opdateret viden og undervisning.

Både farmakonomer og farmaceuter vil fremadrettet spille en vigtig rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Vi ønsker derfor at sætte fokus på vigtigheden af at integrere begge parter i en teamforståelse, hvor de er en del af patientforløbet. Øget dialog og samarbejde i det tværfaglige team vil kunne afhjælpe det vidensgap og den fragmentering, der kan opstå, når en ny faggruppe varetager opgaver, der hidtil er udført af sygeplejersken.

Signe L. Andersen, antropolog, Ortopædkirurgisk afdeling; signe.lindgaard.andersen@regionh.dk

Morten B. Andersen, farmaceut, Region Hovedstadens Apotek,

Dorte Evaristi, klinisk sygeplejespecialist, Ortopædkirurgisk afdeling, 

Rikke L. Simonsen, ledende farmaceut, Region Hovedstadens Apotek, alle ansat på Amager og Hvidovre Hospital

Litteratur

1. Andersen MB, Olsen SS, Kirketerp-Møller K, Mcnulty H. Nyt medicineringssystem inddrager patienterne. Sygeplejersken 2014;(13):86-8.

2. Foghmar MJ, Kvam SUL, Simonsen K. Opgaveflytning fra sygeplejerske til farmaceut og fysioterapeut. Sygeplejersken 2015;(5):78-80.
3. Helnæs AK, Ekmann A. Farmakonomer frigiver ressourcer til sygeleje. Sygeplejersken 2015;(5):72-6.