De nyuddannede betaler gildet

Fra 2017 får nyuddannede ledige, som ikke har børn, knap 2.000 kr. mindre i dagpenge om måneden. Den forringelse blev et politisk flertal enigt om i oktober. De nyuddannede betaler dermed en del af regningen for de forbedringer, som andre ledige får i det kommende dagpengesystem. En arbejdsmarkedsforsker og Dansk Sygeplejeråd advarer om, at det risikerer at skade opbakningen til a-kasserne og arbejdsmarkedssystemet.

2015-13-dagpenge-1
Illustration: iStock / Mathias Nygaard Justesen
De udbrændte nytårsraketter er ikke alene om at være lidt flade 1. januar 2017. Det vil økonomien også være for de nyuddannede, som endnu ikke har fundet arbejde og er afhængige af dagpenge. I 2017 træder en række ændringer af dagpengesystemet i kraft.

En af dem er, at hvis man er dimittend og ikke-forsørger, så bliver der hen over nytårsnat barberet knap 2.000 kr. af dagpengene. Dermed er der – før skat – kun 12.800 kr. at gøre godt med om måneden. Har man børn, sker der ikke noget. Så er dagpengene fortsat 14.690 kr.

Den forringelse er for vidtgående, mener både en uafhængig arbejdsmarkedsforsker og formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Dagpenge og kontanthjælp

Som nyuddannet får man i dag 14.690 kr. om måneden i dagpenge fra første ledighedsdag, så længe man ikke har optjent ret til højeste dagpengesats (17.918 kr.) ved at arbejde tre måneder. Man skal have været medlem af a-kassen i mindst et år under studierne for at få dagpenge dagen efter sidste eksamen. Ved senere indmeldelse kan man få dagpenge en måned efter sidste eksamen. Den nye, politiske aftale om dagpenge sætter dagpengene til dimittender ned til 12.800 kr. for ikke-forsørgere og bevarer den på 14.690 for forsørgere.  Til sammenligning får en udeboende kontanthjælpsmodtager under 30 år 6.992 kr. om måneden. Er man fyldt 30 år, får man som udgangspunkt 14.416 kr. i kontanthjælp som forsørger og 10.849 kr. om måneden, hvis man ikke har børn. Dagpenge er en forsikringsordning, som man har ret til, uanset hvordan ens privatøkonomi ser ud. Kontanthjælp er offentlig forsørgelse, som kun udbetales, hvis man ikke har formue eller en ægtefælle, der kan forsørge en.

”Jeg frygter, at der er flere af vores medlemmer, som vil sætte spørgsmålstegn ved, om det her system er godt for dem. De vil spørge sig selv, om det er værd at være medlem af a-kassen. Det her handler ikke kun om, at det er synd for de nyuddannede. Det handler også om, at solid opbakning til a-kasserne er en forudsætning for, at vores arbejdsmarked fungerer godt,” siger Grete Christensen.
 

Huller i sikkerhedsnettet

Under 1 pct. af alle sygeplejersker er uden job lige nu. Og særligt i sådan et fag kan det være fristende at holde sig uden for a-kassen, når dagpengene beskæres, mener arbejdsmarkedsforsker Stine Rasmussen fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Hun er en af de forskere, der i medierne har udtrykt bekymring for konsekvenserne af dagpengeforliget:

”Arbejdsløshedsforsikringen kan blive mindre attraktiv for nyuddannede sygeplejersker, når satsen bliver så meget lavere. Når du er under uddannelse, er du gratis medlem af a-kassen. Men når du er færdig og skal i gang med at betale til a-kassen, kan det være, at du ikke vil betale, hvis du oplever, at ydelsen ikke er god nok bl.a. i forhold til kontanthjælpen,” siger hun og peger på, at ændringerne på længere sigt kan medføre et problem med opbakningen til den måde, arbejdsmarkedet fungerer på.

På det danske arbejdsmarked er der mange, der forsikrer sig mod ledighed i en a-kasse. Dermed får de ret til en vis kompensation for den tabte løn, når de bliver ledige, uanset hvordan deres pengesager og privatliv ellers ser ud. Til gengæld har arbejdsgiverne aftalt med fagforeningerne i overenskomsterne, at de kan afskedige folk med relativt kort varsel.

”Hvis vi trækker os op i helikopterperspektiv, ser vi, at dagpengesystemet giver os sikkerhed. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor sikkerhedsnettet understøtter os, hvis vi skulle blive ledige. Det skaber mobilitet, fleksibilitet og konkurrenceevne. Men hvis færre melder sig i a-kasse, ændres der på balancen,” siger Stine Rasmussen.

A-kassen DSA

Sygeplejerskernes a-kasse, DSA, er Danmarks billigste. Det koster 407 fradragsberettigede kroner om måneden at være medlem. Det er gratis at være studentermedlem. Ud over arbejdsløshedsforsikring tilbyder DSA medlemmerne jobformidling og rådgivning om jobsøgning, karriereudvikling og uddannelse fra konsulenter, som kender sygeplejerskernes arbejdsmarked.

Der kan f.eks. ske det, at fagforeningerne kræver længere opsigelsesvarsler, fordi medlemmerne ikke længere er tilfredse med dagpengesystemet.
 

Politikerne underbød kommission

Det er klart, at det bliver mindre attraktivt at være medlem af en a-kasse, når dagpengene til nyuddannede sættes ned, siger økonomiprofessor Nina Smith fra Aarhus Universitet. Hun var formand for dagpengekommissionen, der i oktober anbefalede, at dimittendsatsen til ledige blev sat ned fra 82 pct. af det højeste beløb, man kan få i dagpenge, til 78 pct. Politikerne gik dog mere drastisk til værks i det forlig, som umiddelbart efter blev indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. De tre partier vil sætte dagpengene for nyuddannede ikke-forsørgere helt ned til 71,5 pct.

Men hvorfor landede dagpengekommissionen egentlig på 78 pct.? Kommissionen bestod af fagforeningsfolk, arbejdsgivere og akademikere. De mente, at en dimittendsats på mindre end 78 pct. ville komme for tæt på kontanthjælpen (se boks), og at det kunne ”medføre en risiko for, at nyuddannede vælger a-kassen fra,” som de skrev i rapporten. Det mente de, selv om kontanthjælp ikke er en forsikring, man har ret til. Kontanthjælp er offentlig forsørgelse, som man kun kan få, hvis man populært sagt ikke har nogen penge på kistebunden eller en ægtefælle, der kan skaffe mad på bordet.

Kommissionen ville ikke – som politikerne – operere med to forskellige satser: Én for forsørgere og én for folk uden børn. Kommissionen ønskede ikke at gøre forskel på folk. Det ville være i strid med princippet om, at dagpenge er en forsikringsordning, der alene handler om forholdet mellem det enkelte individ og arbejdsmarkedet. Ikke om private forhold.
 

Prisen har været for høj 

Sygeplejersken har spurgt dagpengekommissionens formand, Nina Smith, hvad det betyder for opbakningen til dagpengesystemet, at dimittendsatsen sættes markant længere ned, end kommissionen anbefalede.

”Det er klart, at det bliver ikke mere attraktivt at være medlem af en a-kasse,” siger hun og understreger, at hun ikke kan udtale sig om effekten af den lave sats, som politikerne har valgt. For den har hun ikke undersøgt.

”Men jeg er faktisk ikke så bange for, at det med dimittendsatsen har så stor en effekt på a-kassemedlemskabet. Det kan jeg jo ikke bevise, men det siger jeg ud fra den betragtning, at vi stadig har et attraktivt forsikringssystem, som er stærkt støttet af det offentlige. Selvfølgelig betyder det noget (for opbakningen til a-kassen, red.), at sygeplejersker nok ikke får så høj en arbejdsløshed i de kommende år. Men det er stadig relativt fordelagtigt at være medlem. For hvis man bliver arbejdsløs i kortere perioder, så har man jo en forsikring. Vi tegner også brandforsikring på vores huse, selv om de sådan set ikke brænder ret tit,” siger Nina Smith og peger på, at der er stor opbakning til a-kasserne også i lande, hvor der slet ikke er dagpenge til dimittender, såsom i Sverige.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, håber, at Nina Smith får ret. Nu må fagforeningerne og a-kasserne ud at fortælle folk, hvilke fordele de stadig har af at være medlemmer begge steder, siger hun.

”Jeg håber, at der bliver bakket op om a-kasserne, og jeg er ærgerlig over, at politikerne i deres fokus på alle dem, der ikke har uddannelse, og dem, der er på vej til at falde ud af dagpengesystemet, ikke har haft blik for nødvendigheden af et attraktivt system for alle. Man kan sige, at det nu bliver dimittenderne, der betaler for alle de andre. Vi har fået forbedringer på nogle punkter af dagpengesystemet, men vi har betalt en for høj pris for det,” siger hun. 

Sådan bliver de nye dagpengeregler

Dagpengene til nyuddannede sættes ned. Det er blot en af flere ændringer af dagpengesystemet, der træder i kraft enten fra 1. januar eller fra 1. juli 2017. F.eks.:

• Ny, fleksibel genoptjening af dagpengeret. Én dags arbejde giver ret til to dages ekstra dagpenge. Den samlede dagpengeret kan dog maksimalt forlænges fra to til tre år. I dag er dagpengeperioden på to år, der dog kan være fordelt på længere tid, hvis man har haft arbejde indimellem. Når de to års dagpenge er forbrugt, skal man i dag arbejde 1.924 timer for at få dagpenge igen.

• Slut med at straffe folk økonomisk for at tage lavtlønsjob. I dag risikerer man at få sat dagpengene ned, hvis man i en periode tager et job med lavere løn, end den man havde, da man begyndte på dagpenge.

• Deltidsarbejde kan bedre svare sig. Der bliver overensstemmelse mellem det antal timer, man har arbejdet under dagpengeperioden, og det antal af timer, man har tilbage med dagpengeret. I dag bliver man f.eks. skåret en hel uge i dagpenge, hvis man tager arbejde torsdag og fredag. I fremtiden mister man kun dagpenge for de to dage i ugen, man har arbejdet.

• Karensdage. Én dag hver fjerde måned får man fremover ikke dagpenge, medmindre man har arbejdet mindst 20 dage i perioden. I dag er der ikke den slags karensdage for ledige.

Kilde: DSA

 

 

Kommentarer

2015-13-dagpenge-foto1
Foto: Søren Svendsen
"Mange penge at smide væk"

Anne Vagner Christensen begyndte at læse til sygeplejerske i Slagelse i februar 2015. Ikke medlem af a-kasse:

”Jeg synes, det er mange penge, der pludselig bliver taget væk fra de nyuddannede. Man står jo med store udgifter på det tidspunkt i livet. Måske har man et studielån, man har omkostninger til at etablere sig, og det er slut med studierabat. Jeg kan godt være bekymret for, om ændringen betyder, at færre vil gå ind i fællesskabet i en a-kasse. For mig personligt er der lang tid, til jeg skal træffe beslutningen. Men jeg kan være i tvivl om, om jeg overhovedet skal melde mig ind. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at forskellen på dagpengene bliver så stor. Fællesskabet risikerer at gå i stykker, hvis der som her er en gruppe – de unge – der betaler forholdsvis meget og samtidig får mindre ud af at være med.”

 

2015-13-dagpenge-foto2
Foto: Søren Svendsen
"Kunne aldrig melde mig ud"

Camille Schandorff Christensen bliver færdig som sygeplejerske næste sommer. Læser i Roskilde. Medlem af DSA.
 
”Når dagpengesatsen sættes ned, så gør man sig jo nogle overvejelser, om det overhovedet kan betale sig med dagpenge i forhold til kontanthjælp. Kontingentet til a-kassen er jo nogle penge, man skal hive ud af sit budget, og det er i forvejen stramt, hvis man er på dagpenge. Men jeg tror aldrig, jeg kunne finde på at melde mig ud. Jeg tænker, at det er et system, som kan hjælpe mig med andet end penge, hvis jeg bliver ledig. Samtidig har jeg det godt med, at jeg selv har bidraget økonomisk. Dagpenge er en ret, jeg har, og jeg kan føle, at jeg har gjort mig fortjent til dem, hvis det bliver nødvendigt. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at politikerne nu vil straffe os, der ikke har børn, med en lavere takst. Vi betaler jo lige så meget som andre, hvorfor skal vi så have mindre?”
 

2015-13-dagpenge-foto3
Foto: Søren Svendsen
"Ok sted at spare"

Nadia Meinertz blev færdig som sygeplejerske i januar 2015 på Metropol. Gik ledig til marts, da hun fik sit første job på 32 timer om ugen. Medlem af DSA.

”Jeg fik dagpenge fra første dag, og jeg syntes, det var enormt mange penge efter tre et halvt år på SU, selv om jeg havde arbejde ved siden af. Det var da dejligt med så mange penge. Men når nu vi lever i en tid, hvor man skal spare, så synes jeg, at det er et OK sted. Man skal jo også have et incitament til at søge arbejde, og jeg oplevede ikke, at forskellen på dagpenge og løn for 32 timer var særlig stor. Jeg fik 15.000 kr. udbetalt den første måned, fordi jeg ikke fik nogen tillæg. Jeg bliver ved med at være i a-kasse, for man ved aldrig, hvad der sker i vores fag. Jeg vil hellere betale de penge end have ondt i maven, når jeg går i seng.”

 

Emneord: 
Økonomi