Konsekvenser af søvndeprivation hos intensivpatienter

​I et bachelorprojekt (1) undersøges, hvilke konsekvenser søvndeprivation har for intensivpatienter, og hvilke kundskaber sygeplejersken bør besidde for at udøve nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner, der kan forbedre intensivpatienters mulighed for at sove under indlæggelse.

Søvnen har bl.a. betydning for anabolisme, regenerering, immunforsvar, konsolidering af hukommelse og den kognitive funktion. Dermed kan konsekvenserne for intensivpatienter med søvndeprivation være svækket immunforsvar, påvirket langtidshukommelse, udvikling af delirium, stress, nedsat energiniveau, manglende genopbygning af kroppens væv og manglende produktion af vigtige hormoner, f.eks. væksthormoner. Udover dette øges risikoen for forlænget ophold på intensivafdelingen, og en indirekte konsekvens kan være øget mortalitet (2).

Søvnmønstre er personlige handlemønstre, som et menneske gentager hver aften og i samme rækkefølge, før det falder i søvn.

Dette kan skabe en følelse af tryghed og velvære og er både personligt og kulturelt betinget. Intensivpatienters søvnmønster ændres under indlæggelse, og deres søvn bliver forstyrret. Ofte er disse forstyrrelser udefrakommende, f.eks. støj i afsnittet, stærkt lys, elektronik, interventioner og indefrakommende faktorer som f.eks. delirium, stress, dårlig liggestilling, depression og smerter (3). Støj fremhæves ofte som den væsentligste faktor.

En tværsnitsundersøgelse på en tilfældig intensivafdeling viser, at over 50 pct. af de indlagte var over 60 år (1). Da ældre mennesker ofte sover let, har mange opvågninger i løbet af natten og vågner tidligt, er de særlig udsatte for søvndeprivation. Det højere støjniveau på en intensiv afdeling er yderligere problematisk, da ældre mennesker er lette at vække og kræver mere ro.
Hvad kan man så gøre for at fremme søvnen på en intensivafdeling? På baggrund af vores empiriske fund og den nyligt godkendte retningslinje ”Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter” (4) anbefales disse interventioner:

1. Quiet time – ro på afdelingen i en afgrænset periode (1,5-2 timer) en til to gange i døgnet. I dette tidsrum er der restriktioner i forhold til besøgende, behandlingsaktiviteter og personalets aktiviteter. Derudover understøttes patienternes hvil ved lejring og smertelindring. Lys, lyd, volumen på telefoner, snak på gangen, fjernsyn og radio reduceres.
2. Rumtemperatur – man bør tilstræbe en rumtemperatur på ca. 18 grader for at opnå et optimalt mikroklima.
3. Søvnprotokol: Der bør optages en søvnanamnese eller etableres en patienthåndbog, som pårørende kan udfylde, hvor der tages udgangspunkt i patientens baggrund og søvnvaner. En sådan findes på intensiv afdeling på Kolding Sygehus.
4. Afslapning: kan bl.a. bestå af verbal guidning med fokus på afslapning af muskelgrupper. Den verbale guidning kan evt. optages på bånd.

Man må dog ikke glemme den kritiske sygdom i sig selv. Kritisk sygdom har større indflydelse på søvn, end man hidtil har været bekendt med. I forbindelse med bachelorprojektet fandt vi, at kritisk sygdom var en af de mest signifikante faktorer i forbindelse med søvnforstyrrelser. Flere forskere fastslog også, at der må forskes mere i den kritiske tilstands indflydelse på søvn (2).
Såfremt patienten får en god nattesøvn, vil det også have indflydelse på patientens velvære og restitution.

Tak til Maj Hallenberg, medforfatter på bachelorprojektet.

Mette Kristensen, sygeplejerske, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt, gynækologisk/Obstetrisk afdeling; mette.kristensen@rsyd.dk
Susanne Trend, sygeplejerske, SD, cand.cur., lektor, klinisk koordinator, UCL Campus Vejle

Litteratur

1. Hallenberg M, Kristensen M. Godnat og ha’ det godt. Bachelorprojekt; 2014.
2. Jennum P. Søvn. København, Munksgaard; 2013.
3. Bastøe, LK, Frantsen AM. Behovet for søvn og hvile. I: KristoffersenNJ et al. Grundlæggende sygepleje 2. 1. udg. 2 oplag. København: Munksgaard Danmark; 2006.
4. Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Beskrivelse af anbefalede interventioner; 2014.

Læs også artiklen ”Nightingale til de nattergale” om søvn på intensivt afsnit i Sygeplejersken 2015;(2):70-4.