Sygeplejersken
På job: Ingen smitterisiko fra venflon og insulinnåle
På Regionshospitalet Horsens er antallet af stikskader blevet stærkt begrænset med en forebyggelse, der både omfatter sikkerhedsprodukter og sikre procedurer.
Sygeplejersken 2015 nr. 4, s. 48-49
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Medicinsk afsnit P7 i Horsens er et stort sengeafsnit med lungemedicinske patienter i den ene side og gastroenterologiske patienter i den anden. Et afsnit, som har et stort dagligt forbrug af venflon, insulinnåle og kanyler til injektioner og optræk af medicin.
Før i tiden var det et afsnit, hvor der indtraf en hel del stikuheld. Mange unge sygeplejersker får deres første ansættelse i internmedicinske afsnit som P7, og det er velkendt, at risikoen for stikskader er størst i en sygeplejerskes første arbejdsår.
Men uheld kunne også ske for erfarne kolleger som specialeansvarlig sygeplejerske Annette Normann Andersen. For nogle år siden stak hun sig i hånden på en brugt kanyle, da hun ville lægge den i kanyleboksen. Hun måtte vaccineres ad flere omgange mod hepatitis, stivkrampe og difteri og gå til kontrol i et år efter uheldet.
”Vi har en patient, som har ligget her meget længe. Han blev overflyttet fra Aarhus, helt ukontaktbar og totalt plejekrævende. Han havde fået fjernet hele pancreas, og man tænkte, om han overhovedet ville stå det igennem. Nu er han vågnet så meget op, at han kan huske, hvad jeg hedder.”
Sådan et uheld ville stadig kunne ske i dag, men risikoen er betydelig mindre, forklarer Annette Normann Andersen.
”De gamle kanylebokse var ret små og havde et låg, der var svært at skubbe til side, især når man stod med kanylen i den ene hånd. Der er bedre plads i de nye kanylebokse, og åbningen er meget større. Selve kanylen har nu en beskyttelsesanordning, man lige kan lukke nålen ned i efter brugen.”
Når det gælder venflon og insulinnåle, bliver nålen dækket af i samme arbejdsgang, som man trækker den ud.
”Og vi har rigtig mange diabetikere, så det betyder meget,” siger Annette Normann Andersen.
”Nålene, vi bruger, når vi måler blodsukker, forsvinder også af sig selv igen.”
Siden hospitalet begyndte at indføre sikkerhedsprodukter, er antallet af stikskader faldet meget markant. I 2008 var der 47 stikskader med smitterisiko, i 2012 var tallet faldet til 27.
De nye produkter er dyrere, men ekstraudgiften bliver opvejet af, hvad sygehuset sparer på fravær og behandlingsudgifter efter en stikskade.
Sikre procedurer
Der sker stadig stikuheld i P7, men ganske få om året. Afsnittet er blevet en sikrere arbejdsplads, og de mange unge sygeplejersker slipper for at starte deres arbejdsliv med en stikskade, som både kan påvirke deres arbejdsglæde og deres håndelag.
”Men sikkerheden ligger ikke kun i produkterne,” siger Annette Normann Andersen. ”Det handler lige så meget om sikre procedurer.”
Når hun denne morgen går rundt og tilser venflon hos patienterne i gastrogruppen, er alt det nødvendige samlet på en venflonvogn, også en stor gul kanyleboks, så hun ikke skal tværs over stuen for at nå kanyleboksen ved vasken.
Praktiske ændringer af denne type er en del af indsatsen, men mindst lige så vigtigt er den oplæring, som studerende og nyt personale skal have, siger Annette Normann Andersen.
”Man lægger f.eks. ikke en brugt kanyle på et bord eller en madras, men direkte i kanyleboksen. Det er noget, vi gør meget ud af i vores oplæring.”
Læs også artiklen ”Systematisk indsats giver færre stikskader”.