Peerstøtte sker i øjenhøjde med patienterne

Tidligere psykiatriske patienter skal fungere som rollemodeller, der i kraft af deres egen recovery viser psykiatriske patienter, at der er håb. En ordning, som har været en succes i England og USA, og som nu også har fået plads i regeringens psykiatriudspil.

”De stemmer, du hører, tyder på, at du lider af skizofreni.” 

Når diagnosen er stillet, bliver det ofte startskuddet på et tumultarisk forløb, hvor man får det lidet flatterende stempel, psykisk syg. Tidligere havde diagnosen været for livet, men siden årtusindskiftet har psykiatrien i Danmark arbejdet stadigt mere recoveryorienteret. En tankegang, der bygger på, at personer kan blive deres sindslidelser kvit igennem en aktiv egenindsats på egne vilkår. Processen kan stimuleres, hvis man får håb og viden om muligheden for at komme sig, og her spiller peersupport – på dansk brugerstøtte – en vigtig rolle.

Hel eller delvis recovery

At komme sig helt betyder et totalt fravær af psykotiske symptomer. Borgeren vender tilbage til det funktionsniveau, vedkommende havde inden sygdommen.

At komme sig delvist betyder, at borgeren stadigvæk kan fremvise kliniske tegn på psykisk lidelse, som f.eks. at høre stemmer eller have paranoide vrangforestillinger. Men disse symptomer forhindrer ikke borgeren i at deltage i det sociale liv.

En opgørelse fra Socialstyrelsen fra juni 2014 viser, at man benytter peersupport 31 steder i landet, primært i socialpsykiatrien. I regeringens psykiatriudspil for 2014-2017 er der dog sat større fokus på peersupport, og man har lavet en pulje til forsøg på kommunalt og regionalt plan, så man kan indhente erfaring og viden i større skala herhjemme. I lande som England, USA og Australien har man i ca. 10 år benyttet sig af medarbejdere med brugerbaggrund.

Peermedarbejderne er tidligere brugere af psykiatrien, som selv har gennemgået en recoveryproces, hvor de enten er kommet sig helt eller delvist. Ved at fortælle om deres egne erfaringer og historier bliver de en kilde til inspiration for nuværende psykiatriske patienter og borgere.

Forskning har vist, at peersupport ligeledes har en positiv effekt på peermedarbejdernes egen recoveryproces. Desuden styrker den også de sundhedsprofessionelles tro på recovery, fordi de ofte får en ny opfattelse af, hvordan personer kan komme sig.

bruger_3Patienterne har nemmere ved at identificere sig med peermedarbejdere end med resten af personalet, viser en ny ph.d.-afhandling. De fælles oplevelser med psykiske lidelser betyder, at patienterne taler mere åbent med peermedarbejderne, hvilket er med til normalisere deres ”skøre oplevelser”. Foto: Christoffer Regild.

Spejling skaber håb

Den stadigt stigende interesse for peersupport i psykiatrien skyldes, at der i dag er voksende forskningsmæssigt belæg for at sige, at det bidrager til patienters recoveryproces.

Leder af botilbuddet Slotsvænget i Lyngby, Jørn Eriksen, som har været pioner i brugen af peersupport i Danmark, inviterede i starten af nullerne folk fra udlandet til Slotsvænget for at fortælle deres historie om deres egen recovery.

”Vi inviterede tidligere psykiatriske patienter til at komme og fortælle deres recoveryhistorie for både medarbejdere og beboere, og begge grupper tænkte: ”Gud, er det muligt”. Specielt beboerne fik en øjenåbner, da de så andre, der havde haft det værre end dem, men var kommet sig. Det skabte motivation og inspiration, og det er netop det, medarbejdere med brugererfaring kan bidrage med.”

Deres erfaring og historie gør ikke kun medarbejderne med brugererfaring til omvandrende håb og gode rollemodeller, de er også mere på bølgelængde med patienterne. Mary O’Hagan fra Australien har selv en fortid som patient i psykiatrien, men kom sig og har siden været forkæmper for recoverytankegangen og ikke mindst peersupport, som hun var med til at udvikle i Australien. Hun gæstede i 2012 psykiatritopmødet i Danmark, hvor hun fortalte om peersupports styrke i at møde patienten i øjenhøjde.

”Der er en forskel på, hvordan patienten oplever sundhedsprofessionelle og peerarbejderne. Den ene har stor viden om psykisk sygdom og dens teori, og den anden har gennemlevet det. Vi er på øjenhøjde med patienten. Den ene person kommer i en bil, den anden tager bussen ligesom patienten,” sagde hun dengang.

Kært barn

På engelsk kaldes medarbejderne, der arbejder med peersupport, for peer-workers eller peer-supporters. I Danmark er det oversat på flere forskellige måder og kan hedde: peermedarbejdere, peersupportere, medarbejdere med brugererfaring, brugerstøtter og medarbejdere med brugerbaggrund.

Præcisér krav til brugerstøtten

Med den nye satspulje fra Socialministeriet har tre projekter fået tildelt i alt 25 mio. kr. til at prøve peersupport i større skala. De enkelte steder skal tage stilling til, hvilken rolle og hvilke kompetencer medarbejderne med brugererfaring skal have. Der findes i dag en uddannelse, der uddanner personer med sundheds- og socialfaglig baggrund, der er kommet sig helt eller delvist over en sindslidelse, til at arbejde i peersupportprojekter. Det er dog langtfra alle peermedarbejdere, som bliver uddannet der. Ofte tilrettelægger det enkelte sted selv uddannelsen.

Da kravene for at blive peermedarbejder er, at man skal have været i behandling i psykiatrien og være kommet sig, kommer peermedarbejderne med mange forskellige baggrunde og erfaringer. Eksempelvis er nogle kommet sig ved at løbe maraton, andre har brugt alternativ behandling som healing, mens andre har benyttet sig af selvhjælpsbøger. Selvom de alle har brugererfaring, så er der ingen historie om recovery, der er ens. Derfor bør arbejdsgiverne være opmærksom på, hvilke værdier og erfaringer brugerstøtterne kommer med, og hvilken rolle de skal have.

bruger_4Peerstøtte skal indgyde håb

De 31 forskellige tilbud fra Socialstyrelsens opgørelse har tilknyttet medarbejdere med brugererfaring i forskellige jobfunktioner. Typisk er de ansat som mentorer i forbindelse med udskrivning eller støtter i botilbud, hvor deres kompetence specifikt er deres erfaringer og forståelse for andres forløb. Andre steder ansætter man brugerstøtter med en faglig baggrund som f.eks. sygeplejerske, psykolog eller farmaceut. På disse steder anser man ofte erfaringskompetence som værende en ekstra ressource, mens den primære ressource er deres faglighed. Andre steder igen bliver de ansat i administrative jobs, hvor de ikke direkte er i kontakt med hverken brugere eller patienter.

Selvom der findes flere forskellige roller i peersupporten, er det bærende ønske stadig, at de skal indgyde håb for de sindslidende. Alligevel bør man være skarp på, hvad man præcis ønsker at få ud af brugerstøtterne, og hvordan de skal gøre det, mener Jørn Eriksen, da ”at skabe håb” let bliver meget upræcist.

”Der skal stilles store krav til organisationer om, hvad de ønsker at bruge medarbejderne til, og hvordan de skal bruges. Det er vigtigt, at de bliver integreret iblandt det øvrige personale, så det ikke bliver enkelte personer, der fortæller om håb og recovery, hvis ikke resten af organisationen arbejder efter samme overbevisning.”

Læs mere - skønlitteratur om psykisk sygdom
  • Tove Ditlevsen – Ansigter
  • Einar Már Gudmundsson – Universets engle
  • Beate Grimsrud – En dåre fri
  • Arnhild Lauveng – I morgen var jeg altid en løve

Gavner også peermedarbejdere

Ny forskning peger på, at peersupport ikke kun hjælper patienters recovery, men at peermedarbejdernes egen trivsel og recoveryproces også styrkes. Det skyldes bl.a., at de kommer tilbage til arbejdsmarkedet, hvor der er nogle, som efterspørger lige præcis deres kompetencer. De oplever, at deres historie og sygdomsforløb har betydning for både patienter og personale.

I juni 2013 startede tre afsnit i Region H Psykiatri et pilotprojekt, hvor man tilknyttede 10 medarbejdere med brugererfaring. Ifølge deres evaluering oplevede over halvdelen af de andre medarbejdere på afdelingerne, at der kom mere fokus på recovery efter ansættelsen af peermedarbejderne. Alligevel oplevede man, at der var tvivl om brugerstøtternes rolle i forhold til resten af personalegruppen, samt hvilke arbejdsopgaver de kunne varetage. Projektet, som løb i et år, er dog i dag blevet permanent, fordi man havde gode erfaringer med det.

Læs også artiklerne ”Mettes stemme blev hørlig” og ”Diagnosen holder sindslidende fast i patientrollen” i Sygeplejersken nr. 13, 2014.

 Læs de øvrige artikler i temaet:

Rollemodeller skaber håb og tro på recovery - indledning side 17

Nu giver hun håb til andre patienter side 18

Peerstøtte sker i øjenhøjde med patienterne side 21

Mindst 31 peer-support-tilbud i Danmark side 25

Puljemidler til projekt i stor skala side 26

Emneord: 
Psykiatri