Dilemma: Jeg vil ikke fylde vores barn med tungmetaller

Færre børn bliver MFR-vaccineret, end sundhedsmyndighederne kunne ønske. Argumenterne imod vaccination er mange, og bl.a. sundhedsplejersker skal overveje, hvordan deres rådgivning skal formidles.

dilemma-6
Illustration: Pia Olsen

Pepita og Anton bor i en toværelses lejlighed i København, men de vil gerne flytte på landet i en eller anden form for bofællesskab for Siljas skyld. Silja er deres datter på næsten 15 måneder, og hun skal ifølge det danske vaccinationsprogram MFR vaccineres indenfor de næste par uger.

Parret er dog voldsomt uenige om, hvorvidt det er en god idé. Pepita vil helst have, at Silja kommer i kontakt med en smittering, altså en gruppe børn og mødre, der mødes, for at børnene kan smitte hinanden, så Silja kan få sygdommen. Pepita havde selv mæslinger som barn uden at få gener af det. Anton synes, det er noget vrøvl og tænker på de hjerneskader, han har hørt, at et barn kan få efter mæslinger.

”Jeg vil ikke fylde vores barn med tungmetaller,” slår Pepita fast, og parret bliver enige om at spørge deres sundhedsplejerske om råd.

Pepitas mor er tilhænger af vaccination. Hun mener, at Pepita kun kan tillade sig at lade være med at få Silja vaccineret, fordi flertallet får deres børn vaccineret. Spørgsmålet om MFR-vaccination er ved at splitte familien ad.

Sundhedsplejersken er enig med Anton, men hvordan skal hun gribe sin rådgivning an?

  • Må hun tage bladet fra munden og sige sin mening?
  • Hvad tænker du om problematikken?

Læs, hvad to sygeplejersker med særlig interesse for etik mener om spørgsmålene.


Svar 1. Af Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, etik- og kvalitetskonsulent, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital:

Som sundhedsarbejder kan det opleves værre at være tilskuer til et etisk dilemma end selv at stå i et i forhold til en patient. Etiske udredninger om tilskuerproblematikken lander i overvejende grad på, at man skal betragte familien som et autonomt system, der kun bør interveneres overfor, hvis der påføres barnet overgreb. Da ingen af valgene er ulovlige, og da ingen af valgene har en sikker overvægt af skadelige konsekvenser for barnet, kan et fornuftigt valg være at lade forældreparret selv finde vej i uenigheden. Sundhedsplejersken kommer ikke med ny viden, der vil være afgørende for valgets udfald. En udtalelse om emnet kan således let alene få den effekt, at der dannes front mod en af forældrene, hvilket måske kan gøre situationen vanskeligere.


Svar 2. Af Edel Kirketerp, oversygeplejerske, Børneafdelingen, Kolding Sygehus, master i etik og værdier i organisationer, MEVO, medlem af Sygeplejeetisk råd www.dsr.dk/ser

Emnet for eller imod MFR-vaccination er højaktuelt og debatteres livligt i de danske medier. Når sundhedsplejersken skal rådgive Pepita og Anton, skal hun selvfølgelig være fuldt opdateret på den nyeste viden om anbefalinger fra diverse nationale og danske sundhedsmyndigheder, ligeledes skal hun være stærkt funderet i, hvilke undersøgelser der ligger på området, og være bevidst om, at en vaccination ikke kun er for Siljas skyld, men i større målestok også en bestræbelse på at få sygdommen udryddet.

Sundhedsplejersken vil givetvis blive stillet en masse spørgsmål, som kan komme på tværs af hendes egen holdning til situationen. Men hun har pligt til at informere ud fra et evidensbaseret grundlag og have for øje, at målet i denne sag er barnets bedste ud fra gældende viden.

Sundhedsplejersken må gerne udtrykke sin holdning om sagen, men hun skal også uden at påvirke respektere forældrenes uenighed og Pepitas ret til at fravælge MFR-vaccinationen ud fra retten til selvbestemmelse, da vaccination ikke er obligatorisk i Danmark.

Man kan håbe, at sundhedsplejerskens information fører til enighed i familien, som skal leve med enten et til- eller fravalg.

 
Har du et dilemma, du gerne vil have belyst? Send det til fagredaktør Jette Bagh på jb@dsr.dk  Det må højst fylde 900 tegn uden mellemrum. Husk navn og medlemsnummer på din mail.

Emneord: 
Sundhedspleje
Vaccine