Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

På job: Smerteteam skaber tryghed for kroniske smertepatienter og kolleger

I Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospital Silkeborg lægger to smertesygeplejersker individuelle planer for kroniske smertepatienter og giver deres kolleger et fagligt løft.

Sygeplejersken 2015 nr. 6, s. 50-51

Af:

Signe Lene Christiansen, journalist

“Hvordan går det?” spørger smertesygeplejerske Lis Holm patient Lars Littau, der er indlagt på Center for Planlagt Kirurgi efter en stivgørende operation i ryggen. Han ligger på siden i sin seng og holder overkroppen let oppe med armen.

“Ikke så godt,” svarer han og uddyber: 

“Når jeg ligger ned, er min smertescore omkring fire, men når jeg sidder op, er den helt gal i balden.”

paajob_1Lis Holm (t.v.) og Mette Juul er smertesygeplejersker sammenlagt tre gange om ugen. Ellers arbejder de som henholdsvis anæstesi- og opvågningssygeplejerske. De har insisteret på at arbejde sammen i smerteteamet, siden de fik idéen i 2010. Foto: Søren Holm

Siden 2010 har sygeplejerskerne Lis Holm og Mette Juul tre gange om ugen fungeret som smertesygeplejersker på Regionshospitalet Silkeborg. Som en del af deres funktion tilbyder de individuelle samtaler til kroniske smertepatienter før og efter operation samt løbende telefonkontakt, udredning af smertebehandling, udarbejdelse af smerteplan i samarbejde med patienten og fastlæggelse af medicindoser.

“Vi var frustrerede over, at de kroniske smertepatienter kom i klemme, når de skulle følge hospitalets standardforløb, og vi undrede os over, at nogle patienter ankom til opvågningen med en alt for høj smertescore. De er en gruppe, der har brug for særlige hensyn, så det giver vi dem,” forklarer Lis Holm om baggrunden for oprettelsen af smerteteamet, som de to sygeplejersker selv fik idéen til.  Efter et gennemsyn på tværs af afdelingerne blev de opmærksomme på, at der generelt var mangel på viden om smertebehandling og mangel på individuelle patienthensyn.

På sengestuen tegner Lis Holm en usynlig smertekurve på sengebordet og minder patienten om at tage smerterne i opløbet. Sammen aftaler de at få lægen til at øge ordinationen af smertestillende om natten.

2015-6-paajob_2Hver onsdag tager smertesygeplejerskerne et tema op til faglig sparring med deres kolleger. “Personalet ved nu, hvordan de skal spørge ind til smerter, så vi kan give det rigtige præparat og en bedre behandling,” siger Mette Juul.

“Vi lytter og prøver at forstå patienternes frygt og problemer, f.eks. hvis patienten har haft en dårlig oplevelse, der sidder i kroppen. Det snakker vi meget om, og vi lykkes allerbedst med at skabe en relation og tryghed for patienten,” siger Lis Holm og peger på omsorgen som den vigtigste del af sin sygepleje.
 

Sparring løfter kollegernes faglighed

Seks sygeplejersker og sosu-kolleger sidder med kaffe og morgenbrød i personalerummet på afdeling K2. De er samlet til sparring med de to smertesygeplejersker, der som en del af deres funktion også tager ud på forskellige afdelinger til faglig sparring hver onsdag.
 

2015-6-paajob_3“Det har været rigtig godt og trygt at have en fast tilknyttet smertesygeplejerske. Det giver en følelse af, at der er styr på tingene,” siger smertepatient Lars Littau. I løbet af samtalen med Lis Holm taler de om forventninger til at blive smertefri, at holde igen med aktiviteterne og nødvendigheden af at snakke om smerter med familien derhjemme.

“Nogle tror måske, at hvis der står 20 mg PN x 4, at man så kun må give det hver sjette time, men sådan er det ikke. Hvis man overskrider grænsen, fordi patienten bliver ved at have smerter, bør man måske i stedet ændre på grundbehandlingen,” fortæller Mette Juul.

“Nååååh,” mumler en kollega.

“Vores mission er at løfte sygeplejerskernes faglighed indenfor smertebehandling. Patienterne slapper af, når de kan mærke, at sygeplejerskerne ude på afdelingerne er trygge ved f.eks. at give høje doser smertestillende og kan jonglere med de forskellige præparater,” siger Mette Juul.

Smertesygeplejerskerne følger op på patienter op til flere måneder efter en operation, hvis det er nødvendigt, og både kolleger og patienter kan ringe til dem for at få råd og vejledning.

“Vores indsats er primært forebyggende, og vores succeskriterie er, at vores kolleger ikke ringer, for så ved vi, at vi har lagt en god plan for patienten, og at vores kolleger føler sig fagligt rustede til smertebehandling.”

Fra den 1. maj er Lis Holm og Mette Juul overgået til at arbejde fuldtids på at opstarte et nyt tværfagligt smertecenter i Region Midt. Det forventes at åbne til efteråret.

Din bedste oplevelse med en borger for nylig?

“Vi havde en patient, der var skrækslagen for at skulle indlægges igen, fordi han sidst gennemgik et smertehelvede og havde en virkelig dårlig oplevelse på hospitalet. Nu ligger han på stuen og siger “tusind, tusind tak” til os og er glad for forløbet. Så synes vi, at vi gør en forskel.”