Sygeplejersken
Udredningsgaranti tager ressourcer fra de sygeste
Psykisk sygdom skal ligestilles med somatisk sygdom. Det var udmeldingen fra regeringen i 2013, da den indførte en udrednings- og behandlingsgaranti i psykiatrien på hhv. 60 og 30 dage. Men der fulgte ingen ressourcer med, og både personale og pårørende mener, at fokus på nye patienter har ført til ringere behandling af de patienter, der i forvejen er i systemet. Til september strammes garantien med en måned.
Sygeplejersken 2015 nr. 8, s. 24-27
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Da regeringen for to år siden i juni 2013 annoncerede, at man ville ligestille psykiatrisk og somatisk sygdom og indføre udrednings- og behandlingsgaranti som i somatikken, blev forslaget hilst velkomment af alle. Men to år efter i juni 2015 har selve udmøntningen af ordningen ført til kritik blandt fagfolk.
”Vi risikerer usikre og forhastede dia-gnoser og mangelfuld og sparsom opfølgning,” skrev en gruppe sygeplejersker fra ambulatoriet og psykiatriske sengeafdelinger i Vejle i et brev til regionspolitikerne i Region Syddanmark i foråret sidste år, hvor regionen som den første indførte garantien.
Spørger man sygeplejersker i psykiatrien forskellige steder i landet, bekræfter de, at udrednings- og behandlingsretten har medført et pres på systemet.
”Når der ikke er blevet tilført ekstra ressourcer til en opprioritering af udredningen, så betyder det, at ressourcerne bliver taget fra de rigtig syge psykiatriske patienter, som i forvejen er i systemet,” siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i psykiatrien i Region Sjælland, Helle Brink.
I psykiatrien i Herning har den øgede fokus på hurtig udredning og behandling medført omstruktureringer, som har fået sygeplejersker til at rejse.
”Den måde, udrednings- og behandlingsgarantien blev indført i Herning betød, at nogle blev trukket ud til en opgave, som de ikke havde ønsket sig, og den slags vækker ikke ligefrem jubel. Det øvrige personale i behandlingsklinikkerne oplevede, at de mistede personaleressourcer blev fjernet, hvilket fik behandlingstiden for de patienter, der allerede er i systemet, til at stige,” siger funktionsleder i psykiatrien i Herning, sygeplejerske Lisbeth Frølund Davis.
Psykiatrien i Herning er nu i gang med at implementere en ny model for at få udrednings- og behandlingsgarantien til at lykkes bedre, men i mellemtiden er der opstået en pukkel af patienter, som er visiteret, men venter på behandling.
Den nye udrednings- og behandlingsret blev officielt indført fra den 1. september 2014 med 30 dages behandlingsret og 60 dages udredningsret. Fra den 1. september 2015 bliver de 60 dage strammet til et krav om, at også udredningen skal ske inden for 30 dage.
Udrednings- og behandlingsgarantien er defineret som garanti for hurtig henvisning til første samtale og behandlingsstart, men derefter kan patienterne risikere at vente i lang tid på behandling efter først at være kommet ind i systemet.
Ressourcer tages fra de sygeste
Psykiatrien har undergået mange store omstruktureringer i de seneste år bl.a. med indførelsen af psykiatripakker og garanti for hurtig udredning og behandling. Regionerne har omstruktureret og oprettet visitationsenheder, som afgør, om patienten skal sendes til videre udredning, og hvilken udredningspakke patienten skal have tilbudt.
I Aalborg mener sygeplejerske Jannie Hvilsted fra psykiatrisk ambulatorium på Aalborg Sygehus, at det er ”molbo-agtigt”, at man opretter en central udredningsenhed, som alligevel ikke udreder færdigt, hvorefter det enkelte ambulatorium skal gøre udredningen færdig
Den 1. september 2014 trådte to nye rettigheder i kraft for mennesker, som har behov for psykiatrisk behandling på hospitalsniveau. De fik ret til hurtig udredning og behandling på samme vilkår som patienter med somatisk sygdom. De forskellige regioner har valgt forskellige modeller for implementering af de nye patientrettigheder. I Region Syddanmark er den centrale visitation spredt ud på behandlingscentre, og det er læger, som står for visitering. I Aalborg i Region Nord er det psykologer, der udreder. I Region Hovedstaden er der kun én central visitation for Danmarks største region, og her er det sygeplejersker, der visiterer (se side 28).
Ret til udredning
Patienter, som bliver henvist til psykiatrisk behandling fra egen læge, privatpraktiserende psykiater eller psykolog, har fra den 1. september 2014 ret til at blive udredt inden for to måneder. Fra den 1. september 2015 skal patienter udredes inden for én måned. Tidsfristen regnes fra den dato, hvor psykiatrien modtager henvisningen.
Ret til behandling
Fra den 1. september 2014 er der også indført en differentieret ret til hurtig behandling i psykiatrien. Det betyder, at psykiatriske patienter har ret til behandling inden for enten en eller to måneder, afhængigt af sygdommens alvorlighed. Tidsfristen regnes fra den dato, hvor psykiatrien modtager henvisningen, eller fra den dato, hvor udredningen afsluttes.
”Det bliver personale fra de forskellige ambulatorier, som skal udgøre udredningsenheden, og det betyder, at det godt kan give lange ventetider for de patienter, der allerede er visiteret til pakkeforløb. Vi får ikke tilført ekstra ressourcer, og det vil formentlig betyde, at vi på sigt ikke længere kan tilbyde individuelle forløb f.eks. for patienter med andet sprog end dansk eller patienter med angst. Så kan vi kun tilbyde gruppeforløb,” siger Jannie Hvilsted, som frygter for kvaliteten i behandlingen.
”Det er jo ikke et brækket ben, hvor vi bare lige kan tage et røntgenbillede for at finde diagnosen, men et menneske, hvor der er rigtig mange differentialdiagnoser i spil. Og ofte er der komorbiditet. Jeg er bange for, at politikerne med den nye udredningsret på 30 dage i psykiatrien kun er interesserede i målopfyldelse og ikke en psykiatri i verdensklasse med en kvalitet i top,” siger Jannie Hvilsted.
Behov for evaluering før næste step
I pårørendeforeningen Bedre Psykiatri mener formand Birgit Elgaard, at der er behov for en evaluering af udrednings- og behandlingsgarantien, for hun hører mange klager over forholdene.
”Vi hører fra rigtig mange ansatte, at de er bekymrede for den faglige kvalitet, og de pårørende fortæller os, at de oplever et presset system,” siger formand for Bedre Psykiatri, Birgit Elgaard.
Hun understreger, at udredningsgarantien er et godt initiativ, som Bedre Psykiatri sætter stor pris på, men hun har også nogle forbehold.
”Jeg kan godt være lidt bekymret over, om det, at ventelisterne bliver afhjulpet hurtigere, er en fordel, hvis det til gengæld betyder, at kvaliteten af behandlingen bliver sænket. De pårørende, som ringer til vores rådgivning, fortæller, at de ikke føler, personalet har tilstrækkelig tid til at være imødekommende i forhold til de syge og deres pårørende,” siger Birgit Elgaard, som opfordrer til, at regeringen evaluerer, hvilken betydning det har haft at indføre en udredningsgaranti inden for 60 dage, inden den sættes ned til 30 dage til efteråret.
”Vi anbefaler, at der bliver lavet en grundig før- og eftermåling, hvor vi kigger på hele systemet i en helhed og ikke udelukkende fokuserer på størrelsen af ventelisterne,” siger Birgit Elgaard.
Det værst tænkelige tidspunkt
I Dansk Selskab for Psykiatri mener formand Torsten Bjørn Jacobsen, at en evaluering af udrednings- og behandlingsretten lyder fornuftigt.
”Men jeg er egentlig mere for, at man sætter ressourcer bag de politiske hensigter og beregner, hvad der skal til for at indfri dem. Så kan man nå i mål med ligestilling og ligeværd, og det vil vi jo alle gerne,” siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Han peger på, at psykiatrien lider under en stor mangel på speciallæger og specialuddannede sygeplejersker.
”Ved at fokusere på udredningsfasen uden at tilføre flere ressourcer betyder det blot, at ressourcerne bliver spredt, og at de bliver taget fra sengeafdelinger og ambulatorier. Dengang man indførte kræftpakkerne og hjertepakkerne, fulgte der ressourcer med ad libitum fra den såkaldte Løkkepose, men der er ikke fulgt ekstra midler til meraktivitet i psykiatrien med det formål at nedbringe ventelisterne,” påpeger Torsten Bjørn Jacobsen.
Regionerne behandler år for år stadigt flere patienter, uden at driftsudgifterne følger tilsvarende med.
Siden 2007 er antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien steget med over 50 pct., mens driftsudgifterne kun er steget ca. 15 pct. I voksenpsykiatrien er antallet af patienter steget med 10 pct., mens driftsudgifterne er steget ca. 7 pct. Det betyder, at hver sundhedsperson ser flere patienter, end de gjorde i f.eks. 2007. Det fremgår af Danske Regioners benchmarkingrapport fra 2012.
Kilde:
Danske Regioner, Benchmarking af psykiatrien 2011.
Han synes grundlæggende, at det er en god idé at sidestille somatikken og psykiatrien, men han kalder tidspunktet for at indføre udredningsgarantien for ”det værst tænkelige tidspunkt i historien”, fordi der er stor mangel på psykiatere og speciallæger, og fokus på udredning betyder blot, at nye patienter blive prioriteret over de patienter, som er i systemet.
Derudover er han kritisk overfor at indføre en ensartet garanti uden skelen til, om nogle sygdomme er mere alvorlige end andre.
”Det svarer til at sætte kikkerten for det blinde øje og kortslutte al sund fornuft. Der er forskellige behov for behandling. Nogle ting kan bedre vente end andre. I den model, regeringen har valgt, får alting førsteprioritet,” siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Han opfordrer politikerne til at prioritere, hvad de vil have, og frigøre arbejdskraft i stedet for at sprede ressourcerne og give alting førsteprioritet:
”Man kunne f.eks. skære ned på registrering og kontrol, effektivisere it-systemerne og bruge færre ressourcer på ledelsesmæssige udviklingsprojekter.”
Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, mener, det giver god mening at se på, hvad der er sket, efter udrednings- og behandlingsgarantien trådte i kraft.
”Ydelsesstyring i psykiatrien har betydet, at fokus er kommet på organisering og struktur for bl.a. at nedbringe ventelister, men hvad er det for nogle kvalitetsmål, vi styrer efter? Jeg kunne godt tænke mig, at vi i stedet for at sætte mål for kapacitet og ydre rammer startede med at definere kvalitetsmål, så vi sikrer plads til den faglige omhyggelighed, som får faglige personer til at vokse, og som giver patienterne følelsen af at blive fulgt hele vejen,” siger Grete Christensen.
Dette tema består af følgende artikler: