Der er en sektormur, som skal nedbrydes

Kliniske læringsforløb på tværs af sektorer giver studerende forståelse for sammenhængende patientforløb, og de får kompetencer til at kunne agere på tværs i sundhedssystemet. Det viser et pilotprojekt ved Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted.

Deltagelse i tværsektorielle læringsforløb i klinisk undervisning i det sidste år af sygeplejerskeuddannelsen giver studerende et stort læringsudbytte, når det gælder indsigt i patientforløb og forståelse for betydningen af samarbejde på tværs af sektorer. De får en dybere forståelse for de udfordringer og problemstillinger, der kan forekomme, når de skaber det optimale forløb for patienten ved at have særligt fokus på overgange. En forståelse, de tager med videre i uddannelsesforløbet.

Pilotprojektet blev til i samarbejde mellem Viborg Kommune, Hospitalsenhed Midt og VIA University College, Sygeplejeuddannelsen Viborg/Thisted, samt Thisted Kommune og Sygehus Thy-Mors. Sygeplejestuderende i klinisk undervisning på modul 11 deltog i projektet.

Formålet med projektet var, at studerende fik forståelse for betydningen af sammenhæng i patientforløb og forståelse for det tværsektorielle samarbejdes betydning for patientsikkerhed i forløb på tværs af sektorer (1). De studerende skulle planlægge og følge patienten eller borgeren fra et pleje-/behandlingssted til et andet med særligt fokus på kommunikation, patientsikkerhed og sammenhæng. 16 studerende gennemførte projektet, nogle med udgangspunkt i primær sektor og andre i sekundær sektor. Læringsforløbene blev evalueret i spørgeskema og et fokusgruppeinterview.

Tryghed har betydning

De studerende angiver, at tryghed og sikkerhed sammen med struktur og kontinuitet i forløbene har stor betydning for patienten. De finder det vigtigt med faste procedurer ved forløb på tværs af sektorer, så det er klart for patienten, hvem der gør hvad, hvordan informationer formidles, og hvem der tager over, så planlagte beslutninger bliver gennemført.

De studerende er blevet bevidste om, at samarbejde i de tværsektorielle forløb har stor betydning for patientsikkerheden. De peger på, at der i sektorerne skal være fokus på kommunikation, dokumentation og koordinering, for at plejeforløb bliver en succes for alle involverede. Det er specielt vigtigt, når der i anden sektor skal følges op på medicinsk behandling, så der ikke sker utilsigtede hændelser. Det fordrer en viden om, hvem der får ansvaret for patienten ved sektorovergange, og at man kender hinandens kompetencer. 

Nye kompetencer tilegnet

De studerende har fået nye kompetencer ved tværsektorielt samarbejde. De har set vigtigheden af at undgå ”huller, som patienten kan blive tabt i”, når patienten bevæger sig mellem sektorer. De er blevet opmærksomme på anden sektor og tænker den med. Det beskrives sådan:  

”Jeg har fået indblik i, hvor meget der tænkes i den sektor, man er i, og ikke så meget på samarbejdet på tværs. Der er stadig en sektormur, der skal nedbrydes . Sammenhæng i patientforløb er en fælles opgave – det handler ikke om dem og os, men om når der skal samarbejdes om det bedste forløb for patienten over flere sektorer.”

Gennem succesfulde forløb, men måske især ved forløb, hvor fejl og mangler blev synlige, har de studerende erfaret kompleksiteten ved sammenhængende forløb på tværs af sektorer:

”Man lærer, at overgange er svære … men her lærer man, hvorfor det er svært. Man lærer, at patientsikkerhed er vigtigt, men her får man øjnene op for, hvorfor det er vigtigt,” fortæller en studerende.

Opfylder krav til kompetencer

Regioner og kommuner arbejder frem mod visionen om et helt og sammenhængende sundhedsvæsen med mennesket i centrum, hvilket fordrer samarbejde, så patienter og borgere sikres sammenhængende forløb. Der er således behov for at uddanne sygeplejersker med kompetencer i relation til samarbejde og sammenhæng i patientforløb (2).

Projektets resultater falder helt i tråd med to af de generiske kompetencer, som vægtes i fremsynsrapporten (3), hvor det drejer sig om kompetence til ”at kunne agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige siloer i sundhedssystemet samt til at kunne opnå en professionel helhedsforståelse af den enkelte patients sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer.” 
Resultaterne fra projektet er aktuelle og relevante i relation til udarbejdelse af en ny studieordning for sygeplejerskeuddannelsen.

Litteratur

1.    Det hele Sundhedsvæsen – regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen, Danske Regioner, 2012.
2.    Next practice – Udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser. Kommunernes Landsforening, 2014.
3.    Newinsight: Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne, 2014.