Teori og praksis stemmer ikke overens

En undersøgelse af praksis vedrørende blodtryksmåling på to hæmodialyseafsnit viste, at teori og praksis afveg fra hinanden, og det samme gjorde resultaterne af målingerne. Anbefalingen er, at man følger de standardiserede retningslinjer for måling.

 

Teori og praksis stemmer ikke altid overens, heller ikke når det kommer til måling af blodtryk i hæmodialyse. Selvom der findes klare anvisninger for blodtryksmåling, får man i en hektisk hverdag ikke altid valgt den rette manchetstørrelse, klargjort patienten korrekt eller foretaget tilstrækkelig mange målinger (1). At der således kan opstå en uoverensstemmelse mellem de standardiserede retningslinjer (2), og den kliniske hverdag er oplagt, men hvilken betydning den har for måleresultatet, er underbelyst. 

Netop derfor valgte projektgruppen, der bestod af en læge, en bioanalytiker, en klinisk sygeplejespecialist og fem sygeplejersker fra dialyseafsnittene i henholdsvis Aalborg og Hjørring, at igangsætte en undersøgelse med to grundlæggende formål:
 
1.    at identificere, hvordan vanlig blodtryksmåling foregik på de to hæmodialyseafsnit
2.    at sammenligne målinger af blodtryk målt med den vanlige metode i forhold til blodtryk målt med den anbefalede metode i de nyeste internationale guidelines (2). Disse guidelines er valgt, da der ikke findes specifikke retningslinjer gældende for patienter med terminal nyresvigt i dialysebehandling (3).

For at kunne identificere den vanlige blodtryksmåling var det nødvendigt at observere, hvordan det foregik. Kollegaerne på de to afsnit blev informeret om, at vi ville være til stede ved opstart af dialysebehandlingen, men ikke om årsagen, da dette ville kunne medføre en praksisændring. På baggrund af disse observationer kunne vi konstatere, at den vanlige blodtryksmåling ikke fulgte de internationale guidelines’ krav om antal målinger, ligesom der ofte blev anvendt forkert manchetstørrelse, forkert placering af manchetten og manglende hvile inden måling.

Efterfølgende igangsatte vi over en to ugers periode standardiserede målinger på de 65 hæmodialysepatienter (42 mænd (65 pct.) og 23 kvinder (35 pct.) med en gennemsnitsalder på 67 år), som deltog i projektet. Tilsvarende blev der retrospektivt registreret startblodtryk målt i en to ugers periode ud fra afsnittenes vanlige metode, så en sammenligning af måleresultater var mulig. Alle de indsamlede data blev tastet ind i en forskningsdatabase og sammenlignet vha. Bland-Altman analyse og plot. I denne proces blev der taget højde for eventuelle ændringer i patientens blodtryksmedicin og tørvægt (den vægt, hvor patienten ikke har noget væskeoverskud, dvs. er normohydreret). 

Signifikante forskelle fundet

Analysen viste en signifikant forskel mellem de to metoder på 5,2 mmHg i det systoliske blodtryk, mens der ikke forekom afvigelser i det diastoliske blodtryk. Tilmed viste analysen, at det ikke altid var blodtrykket målt efter den vanlige metode, som lå højest hos den enkelte patient. Det kunne også være blodtrykket målt efter standardiseret metode, som var højest. Studiet viser med andre ord, at blodtryk målt med dialyseafsnittets vanlige metode og den anbefalede metode i de internationale guidelines ikke stemmer overens, og at det dermed har betydning for måleresultatet, hvilken metode man benytter.

Vi kan med undersøgelsens resultat konkludere, at vi bør overveje at følge de internationale retningslinjer. Vi må dog erkende, at det er vanskeligt at få indført en ny og tidskrævende arbejdsgang. Derfor er det på nuværende tidspunkt i de to dialyseafsnit blevet besluttet at måle blodtryk efter standardiserende retningslinjer én gang om måneden i forbindelse med den månedlige blodprøvekontrol.

Litteratur

1.    Roberts MA, Pilmore HL et al. Challenges in blood pressure measurement in patients treated with maintenance hemodialysis. American Journal of Kidney Diseases; 2012;60(3): 463-72.
2.    Mancia G, Fagard R, Narkiewicz K, Redan J, Zanchetti A, Bohm M et al. (2013) Practice guidelines for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and the European Society of Cardiology (ESC): ESH/ESC Task Force for the Management of Arterial Hypertension. Journal of Hypertension; 2013 Oct;31(10):1925-38.
3.    Wheeler DC, Becker GJ. Summary of KDIGO guideline. What do we really know about management of blood pressure in patients with chronic kidney disease? Kidney International Mar; 2013; 83(3):377-83.