Sygeplejersken
Ledere i sundhedsvæsenet: Vi har brug for kritik
Det er uholdbart, at næsten hver tredje sygeplejerske tier om forhold på arbejdspladsen, som de finder kritisable. Det mener sygehusdirektører landet rundt, som vil arbejde for, at der bliver mere plads til kritikken.
Sygeplejersken 2016 nr. 13, s. 34-35
Af:
Britt Lindemann, journalist
”Vi er helt afhængige af, at vores medarbejdere fortæller, hvordan vi kan gøre tingene bedre.”
Ytringsfriheden under pres ...
En analyse foretaget blandt 1.828 sygeplejersker bragt i sidste nummer af Sygeplejersken viste bl.a., at 28 pct. af de adspurgte sygeplejersker har valgt at tie om kritisable forhold i sundhedsvæsenet, selv om de mener, at offentligheden burde kende til dem.
Det siger Niels Nørgaard Pedersen, administrerende direktør på Odense Universitetshospital, om det forhold, at 28 pct. af sygeplejerskerne i en analyse fra Dansk Sygeplejeråd og Megafon siger, at de har undladt at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, som de mener, at offentligheden burde kende til.
”Derfor er det selvfølgelig ikke tilfredsstillende, hvis man oplever ikke at kunne komme i dialog om de udfordringer, man oplever, der er.”
Den holdning deler hospitalsdirektør på Aalborg Universitetshospital, Jens Ole Skov.
”Vi arbejder med en værdi, der hedder ”if you knew – why didn’t you do anything”, som betyder, at hvis du opdager noget, så har du en forpligtelse til at gøre noget ved det. Og jeg har en forventning om, at man tager fat i sin leder,” siger han. ”Og hvis man støder ind i en mur der, så har man en legitim ret til også at ytre sig offentligt. Det, der er vigtigt for mig, er, at man gør noget ved det,” siger Jens Ole Skov, som synes, at 28 pct. er et højt tal.
”Og det bestyrker mig i, at det er rigtigt at have vedholdende fokus på at diskutere værdier,” siger han.
Hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital, Gert Sørensen, mener også, at alle ansatte har en pligt til at tage problemer op, som kan have betydning for patienterne.
”I første omgang skal man gå til nærmeste leder eller tillidsrepræsentanten, som må hjælpe med, hvordan man kan få det italesat,” siger han og fortæller, at det i alvorlige tilfælde også er muligt at gå videre op i ledelsessystemet, hvis problemet ikke bliver løst.
"Intensive patienter, der får for meget medicin, fordi der er for få sygeplejersker, ser jeg dagligt og hver weekend."
"Borgere udskrives for tidligt (fra hospitalerne, red.). Vi havde en borger, der døde i transporten på vej til os. Vi modtog en borger, som blev udskrevet med et nekrotisk ben, og en anden i delir på grund af nyresvigt."
"Prioritering af rækkefølgen af patienterne på operationsprogrammet afhænger i stor stil af, hvilke patienter afdelingen tjener flest penge på."
"Effektiviteten på en operationsstue er så meget i højsædet, at der spares på rengøringsprocedurer for at nedbringe udskiftningstiderne."
"Når en politiker eller en anden kendt person bliver syg, får de særbehandling."
"Det er kun den øverste ledelse, der må udtale sig. Alt andet kan være fyringsgrund med begrundelsen illoyal og samarbejdsproblemer."
"Al omtale bør over arbejdspladsens pressenævn. Man skal træde varsomt, hvis man vil beholde sit job."
"Gentagne gange informeres medarbejdere via nyhedsbreve fra afdelingsledelsen om, at arbejdspladsen skal omtales positivt."
"Stemningen fra min ”mellem”leder er ”uha, pas på, du kunne blive fyret”."
"I forbindelse med en nylig sparerunde fik vi at vide af vores leder, at vi ikke skulle udtale os til pressen."
Kilde: DSRs analyse af ytringsfrihed
Den svære virkelighed
På Herlev og Gentofte Hospital erkender hospitalsdirektør Klaus Lunding, at undersøgelsen peger på et problem, som ledelser allerede er bekendt med.
”Helt generelt på den store klinge ved vi godt, at vi har et problem,” siger han.
”Og det er bl.a. derfor, at der i Region Hovedstaden er sat fokus på området med et forslag om en åbenhedspolitik, der også tager fat på en række af de dilemmaer der er med hensyn til ytringsfrihed.”
Og selv om Klaus Lunding hverken beklikker ytringsfriheden eller offentligt ansattes udvidede ytringsfrihed, oplever han, at den kan være en udfordring i praksis.
”Vi er inde ved noget, der er meget svært og dilemmafyldt. Min grundlæggende holdning er, at det er helt o.k. at udtale sig udadtil, men det rejser samtidig et dilemma på arbejdspladsen i forhold til, hvornår man kompromitterer den,” siger han.
Selv fik han ytringsfriheden at føle i forbindelse med indførelsen af Sundhedsplatformen, en it-løsning, der samler 30 systemer i én fælles patientjournal på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Et system, som ikke mindst flere læger har kritiseret.
”Vi har generelt opfordret personalet til at påpege de fejl, de ser. Men jeg synes, at de gange, hvor nogle har sagt, at det har konsekvenser for patientsikkerheden, så rammer man ind i, at man skal kunne stå på mål for indholdet, og at man skal tænke på, hvad det er for et signal, man sender til nutidens og fremtidens patienter. Og vi har også en intern regel om, at man lige orienterer direktionen, når man udtaler sig,” siger han.
Flere sygeplejersker fra Dansk Sygeplejeråds undersøgelse af ytringsfrihedens vilkår har sagt, at de har fået at vide, at de kun måtte udtale sig positivt om Sundhedsplatformen?
”Jeg kan nok ikke snakke mig bort fra, at hvis folk oplever, at vi har lagt låg på, så er det sådan, de oplever det, siger Klaus Lunding, som også mener, at det delvist skyldes den kommunikation, der udgik fra ledelsen.
”I en alt for lang periode omtalte vi selve lanceringen som en stor succes, mens medarbejderne oplevede problemerne,” siger Klaus Lunding, der dog understreger, at der ikke er udsendt dekreter om kun at udtale sig positivt.
Aarhus opfordrer til mere debat
Alle fire sygehusdirektører erkender, at det er nødvendigt at blive bedre til at sikre, at medarbejderne kommer frem med deres viden og synspunkter.
Mens Herlev og Gentofte Hospital er en del af arbejdet med Region Hovedstadens nye åbenhedspolitik, der har ytringsfrihed som et af tre punkter, arbejder man løbende med øget medarbejderinvolvering i Odense og Aalborg. Og på Aarhus Universitetshospital forsøger man som noget nyt at inddrage flere medarbejderes viden og holdninger ved hjælp af hospitalets nye intranet, hvor medarbejderne frit kan deltage i debatten, så længe de går efter en sag og ikke efter en person.
”Det er vigtigt nogle gange at kunne have en dialog om det, der optager folk på hospitalet, på et medie, der minder om sociale medier, hvor flere stemmer kan komme indover, og man kan have en åben dialog, og folk kan se, hvad der foregår,” siger Gert Sørensen.