Hvorfor får sygeplejerskerne ikke løn som fortjent?

Seks forskellige faggrupper, repræsenteret ved en direktør, en gadefejer, en chauffør, en arkitekt, en advokat og en sygeplejerske, får en samlet lønpulje, som de skal fordele mellem sig. De kender ikke hinandens reelle lønninger og skal selv tale sig frem til, hvem der skal have hvad.

Sådan var setuppet i DR-programmet "Det er du værd", der rullede over skærmen torsdag den 10. marts.

Da de er færdige med at fordele pengene, har sygeplejersken fået tildelt en månedsløn på 39.500 kr. – endda uden at have været i hårde forhandlinger, for alle er enige om, at sygeplejerskens arbejde er vigtigt. Men da de skal vise, hvor meget de reelt tjener, står der til overraskelse for de andre kun 25.000 kr. på sygeplejerskens skilt.

Tv-udsendelsen fik endnu en gang debatten om sygeplejerskernes lave lønninger til at rase på de sociale medier.

Sygeplejersken har spurgt arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, hvad de væsentligste årsager er til, at sygeplejerskerne efter årtiers lønkamp er så forholdsmæssigt lavt lønnet, og hvilke muligheder sygeplejerskerne har for at skaffe sig bedre lønninger.

"Det er i høj grad historisk betinget," siger Henning Jørgensen med henvisning til Tjenestemandskommissionen, som fik til opgave at indplacere alle offentligt ansatte på en lønskala, efter at den offentlige sektor for alvor var begyndt at vokse i 1960’erne.

I 1969 var Tjenestemandskommissionen færdig med sit arbejde.

"Kvinderne blev indplaceret 18 pct. under mænd med tilsvarende uddannelsesniveau. Og det er næsten ikke blevet ændret en tøddel sidenhen. Det var en mandschauvinistisk indplacering," siger Henning Jørgensen.

Hovedargumentet for, at kvinder skulle have lavere løn, var, at mænd blev anset som hovedforsørgere.

"Og det er også grunden til, at lærere er indplaceret højere end sygplejersker, for på det tidspunkt, var lærergerningen mandsdomineret," siger Henning Jørgensen.

"En anden ting, der gør sig gældende, er, at sygeplejerskerne er en meget stor faggruppe. Og derfor er arbejdsgiverne ikke interesserede i, at de får mere i løn. De anser forbedrede lønforhold for sygeplejerskerne som hindringer for moderniseringer i en new public mangement-styret verden," siger Henning Jørgensen.
 

Ligeløn og krise

Under overenskomstforhandlingerne i 2008 krævede Dansk Sygeplejeråd en lønstigning på minimum 15 pct. Men det mislykkedes. Efter 60 dages strejke blev der indgået forlig, og sygeplejerskerne endte med en lønstigning på 13,3 pct. og indhentede dermed kun 0,5 pct. i forhold til de øvrige offentligt ansatte. Alligevel mener Henning Jørgensen, at netop strejken i 2008 er den begivenhed, der har flyttet mest for sygeplejerskerne, i og med det lykkedes for Dansk Sygeplejeråd at komme igennem med et krav om en lønkommission, der skulle kulegrave løn- og arbejdsvilkårene for offentligt ansatte.

"Det at der kom en konflikt på det offentlige arbejdsmarked, satte for første gang ligelønsspørgsmålet på dagsordenen i den offentlige bevidsthed. Og det tvang politikerne til at reagere," siger Henning Jørgensen.

Lønkommissionens analyse viste nemlig, at sygeplejersker og pædagoger – begge kvindedominerede fag – tilhører den faggruppe, der har dårligst afkast af deres uddannelse.

Sidenhen har den økonomiske verdenskrise fået ligelønsdiskussionen ifølge Henning Jørgensen til at gå lidt i stå.

"Med krisen har man fået alle til at tale om mådehold. Der er kommet en krisebevidsthed, hvor man har fået overbevist folk om, at der ikke er råd til noget som helst. Alle er skræmte, og ingen tør stille krav. Det er, som om hele verdensøkonomien brister, hvis sygeplejerskerne beder om 500 kr. mere om måneden. Den krisebevidsthed skal man om på den anden side af, før man igen tør stille krav," siger han.

 

Hård dokumentation kræves

Ifølge Henning Jørgensen handler det nu om, at det er på tide igen at få ligeløn på den politiske dagsorden.

"For det er uretfærdigt, at man ikke får den løn, der svarer til arbejdets værdi," siger han.

Henning Jørgensen mener, at vejen frem er jobvurderinger lavet i samarbejde mellem arbejdsgiver og -modtager, hvor man kigger på bl.a. sektorer, funktionsområder og branche og på den måde skaber et objektivt grundlag for lønfordeling.

"Det handler om at stille krav om at få vurderet det enkelte stykke arbejde," siger han. For han mener, at abstrakte og moraliserende argumenter om retfærdige eller uretfærdige lønninger er spildt på politikerne. Der skal hård dokumentation til. Han peger på sygeplejerskestrejken i 1995 som eksempel. Her førte netop en kortlægning af sygeplejerskernes arbejde til en lønstigning på 1,5 pct.

Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen er enig med Henning Jørgensen i, at ligelønsdebatten er utrolig vigtig. Ligesom Dansk Sygeplejeråd har været – og stadig er – fortaler for jobvurderinger. Men hun siger også, at den politiske lydhørhed er meget lille.

"Der er ingen tvivl om, at ligeløn er et utrolig vigtigt område for os. Og ligeløn er ikke noget, vi alene skaber ved forhandlingsbordet. Det handler mere om at få politisk opmærksomhed omkring emnet," siger Grete Christensen.